Brug formuen i ATP på Forsvaret
Det var fremsynet og ansvarlig økonomisk politik, da ATP blev oprettet i 1964. Det var før, nogen tænkte på arbejdsmarkedspensioner, og dermed blev ATP en god begyndelse til at sikre fremtidens pensioner for »almindelige« lønmodtagere.
Siden kom arbejdsmarkedspensionerne, som i dag for langt de fleste har vokset sig så store, at ATP-bidraget til pensionen ikke har væsentlig betydning for den enkeltes pensionsøkonomi. Det er positivt.
Spørgsmålet er derfor nu, om ATP har udspillet sin rolle i samfundet? ATP forvalter en enorm formue, og i stedet for at drøfte om de kommercielle pensionsselskaber kan/skal investere i opbygningen af Forsvaret, krigsskat, eller hvor pengene skal komme fra til oprustningen, er det oplagt at konvertere formuen i ATP til de nødvendige investeringer i vores fælles forsvar. Det giver mening, og det er til gavn for alle, pengene er der.
Hvis vi gør det, behøver ingen tale om krigsskat eller mindre velfærd, og vi kan glæde os over, at vi i vores fælles opsparing har penge nok. Vi tager »regningen« nu frem for at sende den videre til vores børn. Derudover vil gevinsten være, at vi slipper for en forældet tvangsopsparing til pension, hvor vi hverken har råderet eller indflydelse over, hvordan pengene bruges.
Det ligger lige for og kræver ikke andet end politisk mod at træffe den beslutning. Det er ikke »råderum« ude i fremtiden, det er penge her og nu. Hvor svært kan det være, hvem tør?
Fillippa Gottlieb, Allerød
Selvfølgelig må Khader give sit besyv med
Hans Christian Enevold harcelerer over Naser Khaders »indblanding« mht. indkøb af luftforsvar. Som ikkeekspert burde han tie stille, mener Enevold.
Sådan fungerer det imidlertid ikke i et demokrati. Selvfølgelig har Khader ret til at ytre sig.
Jeg er selv »ekspert« på mit område, men det afholder mig da ikke fra at lytte til ikkeeksperters spørgsmål og kommentarer.
Mange politikere er åbenlyst fjendtligt indstillet over for Israel. Det er ingen hemmelighed. Så vidt jeg har kunnet orientere mig i medierne, er der derfor også en del, som har ytret sig mod indkøb af israelske våben – som en direkte følge af »politisk korrekthed«.
Måske skulle de hellere se på rækkevidden af Ruslands og Irans intense parløb – også om våben. Og gå Tyrkiets reelle interesser nærmere efter. Landets involvering i konflikten i Mellemøsten er jo åbenlys. Er Tyrkiet en holdspiller i NATO, eller?
Cybele Bonakouvi, ph.d., Frederiksberg
Langt flere bør aftjene værnepligt
Værnepligten skal afspejle vores samfund, det vil sige, at værnepligt bør være obligatorisk for alle unge mænd på 18 år uanset etnisk baggrund og religion.
Grunden er, at de unge lærer at samarbejde og respektere folk med en anden social baggrund eller ideologi i Forsvaret, hvilket vil gavne dem, når de skal ud på arbejdsmarkedet.
Derimod bør det fortsat være frivilligt for unge kvinder på 18 år at aftjene værnepligt, men vi har jo set, at langt flere unge kvinder gerne vil aftjene værnepligt, så det er ikke nødvendigt at gøre det obligatorisk for kvinder.
Det bør fremover kun være unge mænd med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, som automatisk skal fritages for at aftjene værnepligt i Danmark.
Jacob Vest, København
Spændte Múte B. Egede buen for hårdt?
Múte B. Egede, formand for Naalakkersuisut, har med sin skarpe retorik mod Danmark skabt en farlig kurs for Grønland.
Ved at kalde Danmark for »folkemordere« i spiralsagen og presse på for løsrivelse har han sat rigsfællesskabet under pres og gjort USA og Trump nervøse.
Hidtil har Trump accepteret Grønland som en del af Danmark under NATOs beskyttelse, men Egedes udtalelser kunne ende med at risikere at udløse § 21 i selvstyreloven – og så ved ingen, hvor Grønland ville have endt.
Egedes angreb på Danmark ignorerer realiteterne: Grønlands økonomi hviler på seks milliarder kroner årligt i bloktilskud fra Danmark – halvdelen af det grønlandske budget. Uden denne støtte ville fiskeri og drømme om minedrift ikke bære.
Samtidig har hans konfrontation skabt intern splid i Grønland og en tillidskrise med Danmark. Resultatet?
Trump ser en åbning. USA har længe haft øje på Grønlands strategiske placering i Arktis, og Egedes selvstændighedsdrøm kan ende med amerikansk kontrol i stedet for dansk samarbejde.
Jeg har respekt for grønlandsk selvbestemmelse, men Egedes flabethed mod Danmark – som trods fejl har investeret massivt i Grønland – er kortsigtet. Hvis Danmark slipper tøjlerne, rykker USA ind, og de vil ikke vise samme respekt.
Grønland risikerer at blive en brik i et stormagtsspil frem for en stærk partner i rigsfællesskabet.
Egede burde have tænkt sig om. Men vi må håbe, at valget har givet ham en lærestreg samt trukket de værste gifttænder ud af Múte B. Egede.
Leif Tullberg, Skibby
Inddrivelse af SU-gæld
Jeg læser, at den danske stat har store problemer med at inddrive SU-gæld fra tidligere studerende/SU-modtagere, der er fraflyttet Danmark. Dette specielt fra de fraflyttere, der ikke er danske statsborgere.
Gælden andrager et voldsomt stort millionbeløb.
Det ville være enkelt, såfremt man betingede bevilling af SU med en kaution fra det land, hvor modtageren var statsborger. Hvis det også gjaldt danske statsborgere, ville det vel næppe være i strid med EU-regler. Således ville man altid have et sted at kræve tilbagebetaling.
Enkelt – men effektivt!
Ole Stavngaard, Allerød
Læserbreve på maks. 1.350 tegn inkl. mellemrum sendes til debat@berlingske.dk
