Dette er et debatindlæg. Det udtrykker skribentens eller skribenternes holdning. Klik her, hvis du ønsker at sende et debatindlæg til Berlingske.

Giv os politiet tilbage, så vanviddet kan stoppe

Foto: Søren Bidstrup

Vanvidskørsel

I Berlingske 11. oktober skriver en halv snes folketingsmedlemmer under overskriften »Fartkontrol skal stoppe vanvidskørsel«. Der sigtes specielt til kørslen i Øresundstunnelen og på Storebæltsforbindelsen, der er hovedfærdselsårer for både arbejdskraft, varetransport og ambulancekørsler. Jeg er helt enig i folketingsmedlemmernes synspunkter, men må tilføje at der er andre former for vanvidskørsel.

Det forekommer i stort omfang i Indre København, hvor cyklister frejdigt kører vanvidskørsel på fortove og i gågader, fx Købmagergade. På det seneste er cyklisterne blevet suppleret med et betydeligt antal elektrisk drevne løbehjul, der, når de ikke benyttes, ligger og flyder på fortovet. Børn og voksne må springe til side for ikke at blive påkørt af løbehjulene. Politiet har rigeligt med opgaver at se til, men en patruljerende politibetjent i Købmagergade ville helt sikkert have sin effekt på vanvidskørslen. Jeg er næppe den eneste dansker, der ønsker politiet tilbage, så vanviddet kan stoppe. Jørn Thulstrup, København K

Mica Oh igen

Man kan undre sig over, at vi igen skal have en artikel om Mica Oh og hendes syn på, hvad man kan udklæde sig som. Dette syn er afhængigt af hvilken etnisk gruppe, man tilhører. Man kan undre sig endnu mere over, at en person, der mener, at alle hvide mennesker er racister, skal undervise på Københavns Universitet i racisme og desuden udfærdige materiale til skoleklasser om, hvordan man undgår respektløs behandling af minoriteter.

For etnisk hvide, men ikke for andre grupper, er der begrænsninger mht., hvad man kan udklæde sig som, og argumenterne for dem er bl.a. historiske – slaver, imperialisme. Dette tyder på en bevidst snæver læsning af historien og i hvert fald manglende stillingtagen til nyere historie.

I Afrika har mange lande i 1900-tallet fået selvstændighed. Det er godt. Men det er ikke godt, at de fordrev eller myrdede de hvide, som blot levede et arbejdsomt liv og bidrog til samfundet. Jeg vil nævne et enkelt eksempel, jeg selv kender. Et ældre ægtepar, hvis familier var immigreret til Rhodesia (Zimbabwe) i midten af 1800-tallet, for at være med til at bygge infrastrukturen op, måtte flygte til Sydafrika og kunne intet tage med sig. Dvs. de havde heller ikke deres pension. De havde derfor intet at leve af. Deres børn var gift med europæere og boede i Vesten. De måtte sende penge til deres forældre til at leve for. Til trods for en vis bitterhed over dette forløb, er jeg aldrig stødt på nogen form for racisme hos denne families medlemmer.

Vi kan også se på historiske begivenheder i dette årtusind, fx 2001 og 9/11. Det var folk fra Mellemøsten, der udførte disse terrorgerninger, som var et anslag mod hele den vestlige civilisation, der havde taget godt imod dem og givet dem muligheder for uddannelse. Majoriteten af terrorgerninger siden da er også udført af folk fra Mellemøsten. Den stigende antisemitisme i Danmark kommer også fra denne gruppe.

Trods bevidstheden om alt dette er der næppe nogen etnisk dansker, der vil tage anstød af, at en ikke-etnisk dansker klædte sig ud som Tornerose eller den lille pige med svovlstikkerne.

Desværre viser personer som Mica Oh, at det er trange tider for integrationen, når vi og især børnene ikke får lov blot at være ligeværdige mennesker, men bliver påduttet tåbelige regler af selvbestaltede eksperter, der åbenbart ikke går ind for integration og ligeværdighed. Suzanne Ekelund, Rødovre

Hellere uduelig end umulig

En læser fra Charlottenlund beklager sig 22. oktober i et læserbrev over risikoen for, at hendes søn fik lavere karakterer end strengt fagligt begrundet pga sønnens, citat, irriterende, argumenterende og måske endda provokerende væremåde. Hertil må man desværre svare, at i stort set alt, hvad sønnen senere kaster sig ud i, vil hans succes være betinget af hans elskelighed – ikke af hans faglige kunnen.

Efter mange år i en stor dansk virksomhed kan jeg kun sande bonmotet: Du må gerne være uduelig, men ikke umulig. Kommer der knasende lyde fra det kollegiale maskineri, hjælper ingen nok så imponerende faglighed eller kære mor. Så den bekymrede mor burde hellere lære sin håbefulde søn at holde lidt igen med sine angivelige provokationer og irriterende væremåde. Hasse Greine, Bjæverskov