Det er interessant at læse om uvorne skoleelever, men spørgsmålet er,hvor meget, der er lærernes ansvar og hvor meget, der er elevernes.
De kære børn, som slår og er frække i blandt andet klassens time, savner måske en ordentlig opdragelse hjemmefra. Det er ikke lærerne, der skal opdrage børn, men forældrene. De kære børn er fra helt små i vuggestue, børnehave derefter fritidshjem fra tidlig morgen og kommer siden hjem til forældre, der er trætte efter en lang arbejdsdag og mangler tid til at sidde ned og hygge sig og lytte til dagens oplevelser med børnene over en kop te.
Måske er jeg naiv, men jeg opgav mit arbejde for at passe mine børn, indtil de startede i skole. Jeg havde tid og ro til deres opmærksomhed og til at høre efter deres daglige oplevelser og dele deres nærhed.
De kom ofte hjem med en kammerat, som var velkommen. Mange år senere gjorde jeg det samme, da vi fik børnebørn. Jeg opgav mit dejligt arbejde for mine børnebørn til deres forældres taknemmelighed.
Børn skal opdrages hjemmefra af forældrene, ikke af skolen. Så får skolen gavn af rare og kærlige børn.
Farida Dahl, Kgs. Lyngby
Hjælp dig selv ved at hjælpe andre
Så er det endnu engang videnskabeligt bevist, hvordan vores deprimerede og de, der mistrives, kan få det vedvarende meget bedre og nærme sig vores statsministers åndelige oprustning.
En amerikansk undersøgelse med 711 personer taler sit klare sprog: Personerne blev opdelt i tre grupper. En, hvor man forsøger at komme ud af sin depression eller mistrivsel ved at gøre noget godt for sig selv med diverse behagelige stimulanser lige fra en god gourmetmiddag til et boblebad eller en joggingtur. En, hvor man bare lod stå til og en, hvor man valgte at hjælpe eller glæde et medmenneske.
Vel nok overraskende for de fleste viste målingerne, at den sidste gruppe – hjælperne – kom signifikant hurtigere ud af deres mistrivsel eller depression.
Detaljerne af den videnskabelige undersøgelse beskrives på Videnskab.dk, hvor resultatet bakkes op af både Nanja Holland Hansen p.hd., psykolog og forsker på Herlev og Gentofte Hospital og Charlotte Bjerre Meilstrup, adjunkt ved institut for psykologi på Københavns Universitet.
Hun foreslår at holde døren for nogen, at invitere en ven på en gå tur, at melde sig som frivillig eller sige godmorgen til en kollega.
Steen V. Skånstrøm, Nærum
Hvad dælen nøler I efter, læger?
Politikere vil forgylde læger i hovedstaden for at hjælpe syge på Sjælland og Lolland, stod der i Berlingske 12. november. Ja, det er rigtigt, at jeg som regionsmedlem, sammen med mine kolleger vil betale 1 million kroner ekstra for at skaffe læger – både praktiserende og hospitalslæger – til de områder af Region Sjælland, hvor patienterne savner dem.
I artiklen nævnes min by Næstved som en af de byer, hvor vi i regionsrådet tilbyder en læge 1 million kroner for at åbne en praksis. Er lægerne kloge, tager de imod tilbuddet.
Når man som jeg bor i Næstved (tidligere i København, Frederiksberg, Aalborg og Holstebro), er det totalt uforståeligt, at der ikke er masser af læger, der flytter fra hovedstadsområdet til Næstved.
I Næstved koster et stort moderne parcelhus tre til tre en halv million kroner. Byen er en gammel middelalderby med et rigt kulturliv. Vi har masser af små hyggelige cafeer og bistroer, og en caffe latte koster det halve af københavnerprisen. Der er masser af parkeringspladser overalt i byen og næsten alle steder gratis – få steder koster det fem kroner i timen at parkere.
I foråret indviede vi Sjællands største og flotteste svømmehal og har samtidigt en af Danmarks bedste badestrande i Karrebæksminde. Og for dem, der som jeg kan lide at bevæge sig, har vi masser af skov og natur suppleret af tennis- og padelbaner, seks fitnesscentre, et af Danmarks bedste basketballhold, to flotte golfbaner samt roklub, sejlklub og meget mere.
Så det er lige før, at lægerne fra hovedstaden burde betale for at få lov til at slå sig ned i smørhullet Næstved.
Men hvad så med, at der også mangler læger i Nykøbing Falster? Ja, de har næsten alt det samme som vi har i Næstved, men der er dog to forskelle: I Nykøbing er et parcelhus cirka 1 million kroner billigere end i Næstved, og så har de tre golfbaner.
Så min melding til lægerne fra Region Hovedstaden er Tordenskjolds berømte citat: Hvad dælen nøler I efter?
Helge Adam Møller, major, medlem af Regionsråd Sjælland (K)
Den reelle lønforskel
I anledning af »Kvindernes sidste arbejdsdag« påpeger Benedikte Løje Nielsen fra Kvindeøkonomien i Berlingske, at løngabet mellem mænd og kvinder er steget og er nu oppe på 12,9 procent. Janne Gleerup fra Dansk Magisterforening taler i samme anledning om en lønforskel på 2.700 kroner hver måned.
Men hverken de, CEPOS eller CBS tager sort arbejde i betragtning. Rockwool Fonden offentliggjorde sidste måned at 20 procent af danskere arbejder sort i løbet af et år, men at flest mænd gør det, og at de i øvrigt tjener 50 procent mere end kvinder på sort arbejde.
Den gennemsnitlige sorte indkomst for mænd i bygge- og anlægssektoren er således omkring 65.000 kroner årligt. Fonden anslår sort arbejde i Danmark, hvis det havde været udført hvidt, ville have en værdi på cirka 31 milliarder kroner. Og det er jo så hvert år.
Det kunne være interessant at samkøre tallene fra CBS med dem fra Rockwool Fonden for at finde den reelle indkomstforskel mellem mænd og kvinder, i stedet for udelukkende at fokusere på tallene fra den hvide økonomi. Så kunne man se, hvor meget mindre kvinder tjener i virkeligheden og flytte datoen for Kvindernes sidste arbejdsdag tilsvarende.
Det kunne også være dejligt at høre, hvad vores skatteminister har tænkt sig at gøre ved den sorte økonomi, udover at sige hun finder den uacceptabel.
Anne-Mette Foreman, Wezembeek-Oppem, Belgien
Læserbreve sendes til debat@berlingske.dk
