Valgflæsk til boligejerne
Nu har Venstre åbenbart fået nok af pilskæve ejendomsvurderinger.
Det udtaler Venstres politiske ordfører, Jan E. Jørgensen, til Berlingske 4. november 2025. Men inden Jan E. Jørgensen eller andre i Venstre pudser glorien, så skal jeg lige minde om, at det var Venstre, der var arkitekten bag den lovgivning, der muliggør pilskæve ejendomsvurderinger, og at loven blev både fremsat og vedtaget under en Venstre-ledet regering.
De pilskæve ejendomsvurderinger skyldes (primært) udtrykket »bedste økonomiske anvendelse«, der optræder 14 (fjorten!) gange i det forslag til ejendomsvurderingsloven (2016/1 LSF 211), som daværende skatteminister Karsten Lauritzen forelagde Folketinget 3. maj 2017, og som et stort set enigt folketing vedtog den 2. juni 2017 (kun Enhedslisten stemte imod).
De pilskæve ejendomsvurderinger skyldes ikke blot en uheldig eller overset formulering i loven.
Det fremgår tydeligt, både af det oprindelige lovforslag, af udvalgsarbejder og betænkninger samt af Folketingets øvrige behandling af forslaget, at det er intentionen, at ejendomsvurderingerne skal bero på »bedste økonomiske anvendelse«. Vurderingsstyrelsen har bare ført Venstres vilje ud i livet.
Det er da dejligt, hvis Venstre er kommet på bedre tanker og har lyttet til landets cirka 1,5 millioner boligejere. Men lur mig: Venstre får ikke loven ændret under det nuværende SVM-samarbejde, og efter et valg vil Venstre formodentlig igen indgå i en S-styret regering, og så vil Socialdemokratiet (igen) modsætte sig en sådan ændring.
Jens Christiansen, Allerød
Når kommunen bliver sprogpoliti
Stor tak til Leif Kledal, som 1. november omtaler Københavns Kommunes vejledning i kønsinkluderende kommunikation og sprogbrug som en omgang sjusk.
Jeg og flere af mine venner er meget enige med ham.
Kommunen mener, at det er vigtigt at opfordre de ansatte til ikke at beskrive et menneske efter dets køn – sådan en omgang sludder!
Det må for eksempel ikke hedde en brandmand – men hvad skal det så hedde? Man kunne måske lade sig inspirere af det engelske ord »firefighter«, hvilket kunne oversættes med »flammetæmmer«, godt dansk ord.
Grete Stener Eriksen, Nivå
Drop automatpiloten, CEPOS
I Berlingskes debatspalter 5. november rejser CEPOS kritik af en analyse, vi har lavet i DM. Analysen viser en gennemsnitlig lønforskel mellem kvinder og mænd på 2.700 kroner om måneden.
I sit indlæg kritiserer CEPOS vores regnemetoder. Og jeg er ikke i tvivl om, at CEPOS med lidt andre definitioner, forudsætninger og omregninger kan få den gennemsnitlige uligeløn ned.
Men CEPOS kan kun få forskellen reduceret på papiret og i Excel-arket. Ude i virkeligheden er uligeløn stadig en helt konkret udfordring for tusindvis kvinder, der tjener mindre end deres mandlige kolleger, alene fordi de er kvinder. Og det på trods af at loven om ligeløn lige om lidt runder fem årtier.
Uligeløn er en samfundsudfordring, som vi bliver nødt til at tale om. Og løse. Det er dog op ad bakke. Hver eneste gang vi i fagbevægelsen laver analyser om lønforskelle, kommer kritikken som en automatreaktion.
Meget symptomatisk forholder kritikerne sig sjældent til selve problemet, uligeløn. De forsøger i stedet at afspore og drukne debatten i talkrig. CEPOS’ indlæg er ingen undtagelse. Men uligeløn er ikke en matematisk leg for nationaløkonomer. Uligeløn er virkelighed på det danske arbejdsmarked.
I lyset af at kvinder udgør en betydelig del af arbejdsstyrken, burde de udbredte kønnede lønforskelle i virkeligheden skræmme en liberal tænketank som CEPOS, der i den grad holder fanen højt i kampen for at øge arbejdsudbuddet.
Hvor er de privatansatte kvinders incitament til at yde en ekstra indsats, hvis de lønnes dårligere end deres mandlige kollega? Hvor er deres incitament til at blive lidt længere på arbejdsmarkedet efter pensionsalderen, hvis lønnen ikke er i vater med den mandlige kollegas? Og så videre.
Måske CEPOS kunne lokkes til at interessere sig for sagens kerne?
Janne Gleerup, forperson i DM
Den åndløse tidsånd
Jeg hørte for nylig et vidende og kulturelt dannet menneske sige: »Den, der gifter sig med tidsånden, bliver hurtigt enke«.
Det bliver da et velbesøgt enkebal, når nutidens udtalte behov for ukritisk at smide historisk forankrede værdier, tankesæt og traditioner ud med badevandet forhåbentlig en dag ebber ud.
Josephine Schnohr, København
Flere ejerboliger fører ikke til bedre samfund
Minister for byer og landdistrikter Morten Dahlin (V) udtaler 5. november til Berlingske: »Samfund med en høj grad af boligejerskab er ofte meget velfungerende samfund. Det, at eje sin egen bolig, gør, at man tager ansvar for den, man investerer i den.«
Ifølge Eurostat ligger andelen af boligejere i Rumænien, Slovakiet, Kroatien og Ungarn på over 90 procent – mens lande som Schweiz, Tyskland, Østrig og Danmark har nogle af de laveste ejerandele i Europa. På omkring 60 procent eller mindre.
Hvis Dahlin har ret, skulle Tyskland, Østrig, Schweiz og Danmark altså høre til de mindst velfungerende samfund i Europa. Det virker som en noget dristig konklusion.
Måske handler et velfungerende samfund mindre om, hvem der ejer murstenene – og mere om, hvordan man sikrer, at alle har råd til et tag over hovedet.
Anders Svendsen, chefjurist LLO i Danmark
Læserbreve sendes til debat@berlingske.dk
