Fra ledighed til lønseddel: Vikarjob er for mange springbrættet til arbejdsmarkedet

Fra ledighed til lønseddel
Det er godt at gå på arbejde og tjene sine egne penge. Vi opdrager vores børn til, at arbejde skaber både indtægt, selvstændighed, fællesskab og værdi for samfundet. Derfor bør vi også omfavne de veje, der får mennesker i beskæftigelse og endda giver arbejdsglæde. En af de veje er vikararbejde.
Debatten om vikarer ender ofte i fordomme om »løse« ansættelser, som om noget arbejde er finere eller mere rigtigt end andet. At faste fuldtidsansættelser og 8-16 er guldstandarden på arbejdsmarkedet. Men den tilgang bringer os ikke videre, hvis vi ønsker at sikre et arbejdsmarked, hvor der er plads til alle, og hvor der er hænder nok. Vi har alvorligt brug for de cirka 32.000 vikarer, der er i Danmark.
Analyser fra Dansk Erhverv og Brancheforening Fleksibel Arbejdskraft (BFA) viser, at vikararbejde for mange fungerer som et springbræt ind på arbejdsmarkedet – særligt for unge, for ledige og for dem, der ellers kan have svært ved at få foden indenfor.
Analysen viser, at omkring halvdelen ikke var i arbejde, før de blev vikarer, og mere end halvdelen fik tilbudt job allerede inden for den første uge. For mange er vikararbejde vejen fra ledighed til lønseddel.
Næsten halvdelen af vikarerne er under 30 år, og det er derfor den første kontakt, de har med arbejdsmarkedet. Samtidig kommer cirka ti procent af vikarer fra arbejdsløshed. Vikararbejde bidrager altså til beskæftigelsen og kan være med til at tiltrække nogle målgrupper, som ellers ville stå uden for arbejdsfællesskabet. Endvidere er vikarerne grundlæggende glade for at gå på arbejde. Tallene viser nemlig, at ni ud af ti vikarer er tilfredse med deres job.
Et arbejdsliv kan se ud på mange måder, og at tro at man kan tvinge folk ind i bestemte ansættelsesformer, er i sidste ende at spille hasard med vores velfærd. Hvis vi vil have flere i beskæftigelse, må vi også acceptere, at mennesker er forskellige. Nogle trives bedst i faste rammer, andre har brug for fleksibilitet for at kunne arbejde, have overskud og blive i job. Det valg tilhører den enkelte medarbejder. Et rummeligt arbejdsmarked i vækst må kunne rumme begge dele. Hvis vi vil have hænder nok i fremtiden, bliver vi nødt til at tænke fleksibel arbejdskraft ind i løsningen.
Rune Siglev, sekretariatschef, Brancheforening Fleksibel Arbejdskraft
Præcisering
Tak til avisen for at bringe flere interessante artikler om vejr og klima, især fra Lars Henrik Aagaards hånd.
Som meteorolog vil jeg dog gerne gøre opmærksom på, at temperaturer er hverken kolde eller varme. De er høje eller lave. Atmosfæren kan til gengæld beskrives som varm eller kold.
Charlotte Havsteen, Helsinge
Regeringens regelbaserede verdensorden
Regeringen iscenesætter sig som forkæmpere for den regelbaserede verdensorden.
Samtidig vælger man tilsyneladende at lovgive bevidst mod menneskerettighedskonventionen. Man skriver breve til menneskerettighedsdomstolen om, hvordan man synes, at den skal fortolke konventionen, og så synes man, at problemet er løst!
Hvad med Grundlovens bestemmelse om magtens tredeling? Skal domstolene fremover styres med små hilsner pr. sms fra Statsministeriet?
I en regelbaseret verden må man opsige eller genforhandle en aftale, hvis man ikke længere vil holde den.
Inger Støjberg fik ubetinget fængsel for at administrere i strid med menneskerettighedskonventionens artikel 8. Hvad er straffen mon for bevidst at lovgive i strid med samme bestemmelse?
Ville det ikke være mere anstændigt (og lovligt) at træde ud af konventionen? Hvis der er stor opbakning i Europa til regeringens linje, vil andre lande vel følge trop, og så kan man på en ordentlig måde forhandle en ny, moderniseret konvention på plads.
Asser Rung-Hansen, Holte
Europa bør frigøre sig fra den fossile dødvægt
En leder i Berlingske drømmer om flere fossile brændsler i Europa. Det er et vildledende fatamorgana, der hverken er fornuftigt eller pragmatisk.
Selv dengang Europa ikke forstod skaden ved at afbrænde fossile brændsler, var vi dybt afhængige af import af fossile brændsler. Det faktum har ikke ændret sig siden det forrige århundrede. Europa er fortsat afhængig af import af fossile brændsler, fra Mellemøsten, Rusland og nu også markant fra USA.
Det kræver også en vis grad af glemsomhed at længes efter fossile brændsler, når en betydelig del af de økonomiske kriser, vi har været ramt af i Europa de sidste 50 år, netop skyldes vores afhængighed af fossile brændsler og deres prisudsving fra den første oliekrise i 70erne til krigen i Ukraine.
Europa (vest for Rusland) har under to procent af verdens gasreserver, men 11 procent af verdens gasforbrug. Det er en ligning, som ikke kan gå op. Desuden er fortællingen om, at der er betydelige udtappede fossile reserver i Europa, forkert. Europas produktion er meget høj set i forhold til størrelsen af vores reserver. Lige så høj som i USA og markant højere end andre områder med gas.
Men modsat i 1970erne, har teknologien heldigvis rykket sig. Der er i dag alternativer til naturgas. Vi kan bygge et el- og varmesystem, der frigør os fra gas. Europa bør erkende sine styrker og læne sig ind i en omstilling, der giver os reel uafhængighed. For åbenbart er erkendelsen af, at afbrænding af fossile brændsler kører os ud over en farlig klimaskrænt, ikke i sig selv et stærkt nok argument.
Torsten Hasforth, cheføkonom, CONCITO
Svar fra Berlingske
Replikken fra CONCITO indledes med ordene: »En leder i Berlingske drømmer om mere fossile brændsler i Europa«. Det er ikke rigtigt. Lederen foreslår til gengæld, at den gas, Europa vitterligt bruger, skal produceres i Europa i stedet for at importere den.
Tallet for, hvor stor en del af verdens gasreserver, der befinder sig i Vesteuropa, er irrelevant. Det væsentlige er, at der er uudnyttede gasreserver i Europa.
Læserbreve sendes til debat@berlingske.dk
Lyt til Berlingskes podcast med tre af dagens bedste og mest aktuelle artikler hver eftermiddag:



