Vor tids Scavenius

Erik Scavenius var ikke tyskervenlig; han var realist. Kasper Støvring er ikke russervenlig; han er realist. Er der overhovedet nogen forskel? Jo, Kasper Støvring har endnu ikke udtalt sig om »de store russiske sejre, der har slået verden med forbavselse og beundring«. Jens Ulrik Madsen, Virum

Point of no return

Rummeligheden i den folkelige forståelse indsnævres under frygt og kriser. Fokus bliver skarpere, og forskellighederne træder i relief som forårssolens ubarmhjertige afsløringer i hjemmets kroge. Marie Krarup med eller uden lavt blodsukker burde træde adskillige skridt tilbage, lægge sig fladt ned og undskylde skamfuldt, hvor meget hun tog fejl med Putins profil. Intet mindre for alt andet vil være at træde længere ud i kviksandet.

EL på den anden fløj har såre svært ved at melde klart ud. Er det blind loyalitet for gammel kommunistisk tankegods eller manglende realitetssans?

At udvise så lidt medmenneskelighed over for Ukraines kamp for livet med dets store ofre er hjerteskærende, og man kan kun håbe, at det vil være en skarp og skrap øjenåbner for Enhedslistens store vælgerskare, for hvad skal der ellers til? Enhedslisten står over for »a point of no return«. Resultatet vil vi se ved næste valg. Holger Overgaard Andersen, Vedbæk

EUs påståede lyksaligheder

Nu er det jo heldigvis ikke os alle, der er så ovenud forblændede af EUs påståede lyksaligheder som Uffe Ellemann-Jensen. Nogle af os kan godt gennemskue de skumle hensigter, som ja-partierne har med hensyn til at kvæle de sidste rester af dansk selvstændighed gennem den kommende folkeafstemning.

Herfra bliver det et klart nej – uden tak. NATO er garanten for dansk sikkerhed, ikke dværgen EU.

Og få så opfyldt to procent-målsætningen. Ikke i 2033, men i 2024 som aftalt. I alt for mange år har danske politikere svigtet deres befolkning på det sikkerhedsmæssige område bl.a. på grund af en afgrundsdyb naivitet. Niels B. Larsen, Svenstrup

Våben eller velfærd

I lederen 11. marts skriver Thomas Bernt Henriksen bl.a., at partierne bag det nationale kompromis ingen appetit har på at træffe svære valg, når de skal vælge mellem »våben eller velfærd«.

Det kommer måske ud på ét, men dilemmaet ville være bedre beskrevet som valget mellem »fred og frihed vs. velfærd«, for det er jo i sidste ende fred og frihed, der er på spil, og hvad ville velfærden være uden?

Kompromiset er præget af den naivitet, som åbenbart fortsat findes blandt danske politikere, som ikke vil se i øjnene, at fred og frihed er skrøbelige goder, som kræver ofre.

Hvad om vi finansierede de sidste milliarder til hurtig opbygning af et troværdigt forsvar med udstedelse af forsvarsobligationer? Det kunne være interessant at se, om befolkningen i denne situation ville være mere realistiske end Folketinget.

Danskerne bør nu kræve af politikerne, at de vågner op, mens tid (forhåbentlig) er, selvom det evt. vil koste både velfærd og stemmer. Vi har valgt dem til at træffe de svære valg! Erling Højsgaard, Rungsted Kyst

En fornærmelse

Som et led i slutspurten om Fonsmark-prisen har Uffe Ellemann-Jensen i lighed med de to andre finalister skrevet et essay om sig selv (12. marts 2022). Essayet giver et interessant tilbageblik på Ellemanns familiemæssige baggrund, opvækst, uddannelse, politiske arbejde og nu livet i karrierens efterår.

Der er dog en enkelt sætning, som ikke bør stå uimodsagt, nemlig når Ellemann skriver: »Jeg forlod politik efter at have tabt valget i 1998.« Så vidt vides, var Ellemann fortsat medlem af Folketinget helt frem til valget i 2001. Er det at være ude af politik? Skal man virkelig være minister eller partiformand for at være med i politik? Dette er faktisk en fornærmelse mod alle de menige folketingsmedlemmer, selvom Ellemann sikkert ikke har ment det sådan.
Christian Aage, Hørsholm

Benzinpriser kræver kompensation

Skatterådet drøfter i øjeblikket udviklingen i benzinpriserne i forhold til kørselsfradrag og befordringsgodtgørelse. Det er for så vidt glimrende. Men jeg har vanskeligt ved at se, at er skulle være behov for særlig mange drøftelser.
Ud fra den meget plausible antagelse, at benzinprisen i løbet at foråret ender på cirka 20 kroner per liter, og at benzinprisen i 2020 vil følge en logistisk udvikling, så vil statens merprovenu i 2022 andrage cirka 6,5 mia. kroner. Det er altså en ekstraskat, som danske borgere skal betale udelukkende som følge af Ruslands invasion af Ukraine.

Det er vel rimeligt, at de danske skatteborgere, der har behov for at transportere sig til og fra deres arbejdsplads, kompenseres for dette. Skatterådet bør sørge for at afgøre denne urimelighed straks og i stedet bruge deres tid på en række øvrige problemer i skatteforvaltningen, der har behov for Skatterådets engagement. Jens Christiansen, Hillerød