Dette er et debatindlæg. Det er skribentens holdning, der kommer til udtryk. Klik her, hvis du ønsker at sende et debatindlæg til Berlingske.
Foreningen Frafalden: Søren Pind rejser en vigtig pointe om eksmuslimer
En vigtig pointe om eksmuslimer
Søren Pind skal have tak for at rejse en vigtig debat og et væsentligt spørgsmål vedrørende muslimsk indvandring i Berlingske 19. april.
I sin kommentar sætter han ganske befriende fokus på en underbelyst gruppe mennesker i Danmark.
Eksmuslimer.
Eller frafaldne muslimer, om man vil.
Søren Pind henviser til en analyse fra USA, som viser, at en ud af fire, som er opvokset som muslim, senere forlader islam i løbet af livet.
Han påpeger, hvor usynlig denne gruppe er, og på samme tid også, hvor liberalt orienteret og assimileret denne gruppe er.
Eksmuslimer.
Som eksmuslim og formand i Foreningen Frafalden, som er Danmarks eneste forening for eksmuslimer, mener jeg, at Søren Pind har fat i noget meget centralt og genkendeligt.
For noget af det jeg som stifter og formand i Foreningen Frafalden oplever blandt eksmuslimer, er netop, hvor dansksindede og liberalt anlagte de egentlig er. Flere ønsker en dansk livspartner, taler bedre dansk end det sprog, deres forældre taler, og generelt ønsker de at tage Danmark til sig 100 procent.
Men udfordringen ligger i baglandet.
Baglandet mener nemlig, at man kan blive »for dansk« og når narrativet i baglandet lyder sådan, når man bevæger sig væk fra de islamiske doktriner, så oplever mange eksmuslimer social udstødelse, at blive sendt på genopdragelseslejr, fysisk eller psykisk vold, når de frafalder islam.
Ifølge foreningens rapport fra 2024, som bygger på samtaler med de eksmuslimer, vi har været i kontakt med siden 2020, lever 89 procent med deres frafald i skjul, og har hverken fortalt venner eller familie om det. Et dobbeltliv som i den grad viser, hvordan religionsfriheden i visse muslimske miljøer ikke opretholdes.
Selv blandt de frafaldne, som kommer fra hjem, hvor den nære familie godt ville kunne acceptere deres fravalg af islam, ser vi, hvordan også de går stille med dørene for at skåne familien for problemer med det omkringliggende miljø, som ofte ikke er lige så liberalt anlagt.
Ja sågar familie i udlandet/hjemlandet kan være en faktor, når eksmuslimer holder deres frafald skjult.
Alt dette gør netop, at gruppen bliver usynlig.
Derfor er jeg glad for, at Søren Pind bringer dette op.
I Foreningen Frafalden bakker vi klart op om at få afdækket dette mørketal.
Mustafa Sayegh, formand i Foreningen Frafalden
Gør det nemmere at være hobbybrygger
For mange af os er øl ikke bare en drik – det er en passion, et håndværk og en fælles hobby.
I Danske Ølentusiaster har vi i årtier kæmpet for at udbrede kendskabet til håndbryg, men nu møder vi en lovgivning, der gør det svært at udøve vores hobby uden for hjemmets fire vægge.
Loven kræver, at enhver, der vil vise sin hjemmebryg ved ølfestivaler eller i det offentlige rum, registrerer sig som virksomhed. Som virksomhed skal du betale punktafgift allerede fra den første dråbe, føre detaljeret regnskab over indkøb, brygning og salg – selvom din eneste aktivitet er at deltage i en festival i seks timer.
Resultatet er, at hobbybrygning, som burde være en fri og uafhængig aktivitet, bliver underlagt statens kontrol og økonomiske byrder.
Vi er ikke kun en forening for professionelle bryggere; vi er en organisation for alle ølentusiaster, og en væsentlig del af vores medlemmer brygger hjemme. I vores vedtægter står der tydeligt, at vi skal fremme håndbryg i Danmark.
Derfor føler vi et ansvar for at påpege, at den nuværende regulering begrænser både kreativiteten og den sociale dimension i hobbybrygning.
Hobbybryg bør være en legeplads for både bryggere og smagstestere, hvor man kan eksperimentere, fejle og lære i fællesskab. Det er netop den åbne feedback‑kultur, der har gjort den danske ølrevolution så stærk.
Ved at belægge hobbybryggere med virksomhedsregler og afgifter, risikerer vi at kvæle denne dynamik.
Vi opfordrer dig til at deltage i debatten. Spørg dine venner, om de ville betale afgift på en hjemmelavet kage, de sælger på et loppemarked eller på en strikhue, de giver som gave.
Når de ryster på hovedet over det absurde, så forklar dem, at det er præcis det, vi forventer af hobbybryggere.
Sammen kan vi skabe opmærksomhed og presse på for en mere rimelig lovgivning, der anerkender hobbybryg som det, det er: en fri, kreativ og social aktivitet for alle.
Martin Bo Petersen, bestyrelsesmedlem, Danske Ølentusiaster
Utryghed på Christianshavns Torv
Trods adskillige artikler i forskellige medier, besøg af TV 2, klager til Københavns Rådhus og Christianshavns Lokaludvalg er der intet sket i forbindelse med forbedring af Christianshavns Torv. Tværtimod. Det er blevet meget værre.
Taget i betragtning, at Christianshavn er en af Københavns meste besøgte turistattraktioner, er det en skændsel, at politikerne ikke har taget forbedringer alvorligt. Både for de besøgende, for Christianshavns egne beboere og for de selvstændige erhvervsdrivende.
Efterhånden er torvet blevet et samlingssted for drankere, kriminelle og tiggere. Dagligt oplever vi skænderier, slåskampe, larm fra musikanlæg, affald og svinerier, og der har været mange tilfælde af langt alvorligere kriminalitet.
Politiet besøger torvet regelmæssigt og efter en sludder med forskellige borgere, forsvinder de igen. De har hverken ressourcer eller mulighed for at blande sig i forholdene og henviser til Københavns Rådhus, hvor vores lokale politikere desværre er totalt blinde for situationen eller ikke synes, det er et problem.
Vågn op, Klima-, Miljø- og Teknikforvaltning i Københavns Kommune. Problemet skal ikke længere ignoreres. Christianshavns beboere og de selvstændige erhvervsdrivende på Christianshavns Torv fortjener væsentlig mere opmærksomhed og hjælp fra jer.
Jacqueline Guerrier, Christianshavn
Droner
Det forlyder nu, at regeringen var vidende om fakta vedrørende »droneaktiviteten« over kongeriget inden folketingsvalget, som befolkningen ikke blev orienteret om.
Kunne det være en taktisk manøvre – en utryg befolkning ønsker ikke en ny ledelse – »Mor Mette« passer på jer?
Ole Borg, Hellerup
Pas på dobbeltmoralen i din økonomi
Under seneste valgkamp var økonomi, som sædvanligt, et populært og stærkt debatteret emne. Det handlede især om danskernes købekraft og privatøkonomi.
For både fødevarepriser og stigende leveudgifter truer danskernes økonomi og gør, at lønningerne rækker kortere, samtidig har danskerne en tendens til at spare og være mere forsigtige med køb.
Det kan dog undre mig, at vores prioriteringer ikke altid falder på det, vi har brug for. Jeg siger ikke, at vi ikke prioriterer fødevarer og essentielle leveomkostninger, men hvis man kigger ud over landskabet, så bemærker jeg en tendens til dobbeltmoral.
For eksempel var det cirka hver anden dansker, der i 2024, planlagde at rejse til udlandet og holde sommerferie. Det kan jeg med sikkerhed sige ikke er billigt. Bare kør forbi parkeringspladserne ved Billund eller Kastrup lufthavn. Jeg vil næsten med garanti sige, at der er fyldt.
Et andet eksempel er, hvis du går en tur en fredag aften i København, Odense eller Aarhus, så vil du stensikkert bemærke, at størstedelen af alle restauranter eller cafeer, vil være proppet til randen.
Danskerne har faktisk et af verdens største overforbrug. Vi bruger i gennemsnit vores tøj syv gange, før vi skiller os af med det, og smider i gennemsnit 16 kilo tøj ud om året, pr. person.
Hvorfor har vi råd til at gå ud at spise, rejse mere end nogensinde før og købe nyt tøj, hvis vores økonomi er så presset? Det spørgsmål, der rejser sig, er jo om vores økonomi så i virkeligheden er så presset?
Vi havde endda en regering, der delte penge ud til dem, som absolut ikke kan købe mad. Men næsten halvdelen forventer at bruge pengene på noget andet end mad, for eksempel ovenstående.
Men kan vi virkelig klage over fødevarepriserne eller vores leveomkostninger, hvis vi bruger pengene på ikke-essentielle ting og fornøjelser?
Jeg ved, at dette er et betændt emne, netop fordi det rammer alle i vores land. Men min pointe er, at vi skal passe på, at vi ikke bliver dobbeltmoralske, når vi taler om stigende fødevarepriser og leveomkostninger, når mange af os alligevel har råd til overforbrug og »luksusoplevelser«.
Mads Peter Jensen, gymnasieelev og medlem af Liberal Alliances Ungdom
Om Grundtvigs danskhedsforståelse
Man kan undre sig over, at Kathrine Lilleør (19. april) misforstår Grundtvigs digt »Folkeligheden«, men det gør hun, når hun helt ude af kontekst afviser, at Grundtvig skulle mene, at afstamning er grundlaget for folket i følgende vers: »Byrd og Blod er Folke-Grunde«.
Med »Byrd« menes »sociale klasser«, må vi forstå, og med »Blod« menes bare mennesker af kød og blod, sådan i almindelighed. Heldigvis optræder udtrykket i mere end én strofe i dette digt, hvilket hjælper os med at forstå dets rette betydning:
Præst og Adel, Borger, Bonde,
Konstner, Skipper, Skolemand
Kalde alt Udansk det Onde,
Værge Danskens Fædreland,
Og mens hver har Sysler sine,
Alle dog hinanden ligne,
Har tilfælles Byrd og Blod,
Modersmaal og Løvemod!
Heraf ses tydeligt, at »Byrd« ikke betyder »sociale klasser«, for de kaldes stænder, og disse forskellige stænder har på trods af forskellighederne i netop stand og gerning noget afgørende til fælles. Det er »Byrd og Blod«. Altså herkomst og slægtskab.
Troen på, at folket har fælles herkomst, er i det hele taget hos Grundtvig grundlaget for fædrelandskærligheden: »At saaledes Troen paa Blodets Baand (…), som vi kan kalde 'Folke-Troen' virkelig er sand, det viser sig i Tidens Løb derved, at saalænge et Folk troer paa denne Grund-Eenhed, saalænge findes der ikke blot en egen Lighed i Øine, Ansigt o. s. v. men ogsaa en endnu langt kiendeligere Enighed om at foretrække Forfædrenes Bopæle, som vi kalde Fædernelandet, og Forfædrenes Sprog, som vi kalde Modersmaalet, for alle andre, med Mod til at værge og Lyst til at ære dem begge, noget, der slet ikke lader sig forklare af andet end den skjulte Sammenhæng.«
For Grundtvig er det en åndelig kraft, der findes dér, hvor »et Folk virkelig fra Arildstid har havt Byrd og Fæderneland og Modersmaal tilfælles«.
Den åndelige fare opstår først, hvor dette betvivles. Grundtvig taler om »Tvivle-Sygen, der er Hjertets høitydske Cholera«. At en sådan »Tvivle-Syge« nu skal gøres til Grundtvigs egen lære, ville han næppe synes om.
Adam Wagner, mag.art. i historie, forfatter til »Danskhed i middelalderen«
Læserbreve sendes til debat@berlingske.dk
Lyt til Berlingskes podcast med tre af dagens bedste og mest aktuelle artikler hver eftermiddag:
Dagens »Lyt til Berlingske« kommer forbi regeringsforhandlingerne, hvor det ligner et regulært selvmål at så tvivl om dansk økonomis moderne grundlov. Så flyver vi over Atlanten, hvor Donald Trumps står til at tabe midtvejsvalget med et brag og sende regningen til Europa. Og til sidst møder vi Silke Svare, der var glad for at gå i skole - indtil hun blev en del af en bekymrende tendens, som kan få livslange konsekvenser. Historierne er udvalgt af chefredaktør Pierre Collignon. Oplæser og producer: Caroline Toft Baunkjær
Del:
