Dette er et debatindlæg. Det er skribentens holdning, der kommer til udtryk. Klik her, hvis du ønsker at sende et debatindlæg til Berlingske.
For første gang siden Kalmarunionens opløsning i 1523 er der en mulighed for at opbygge en stærk nordisk forsvarsunion
Militær sikkerhed i Norden
Danmark er medlem af både EU og NATO. Begge disse organisationer er vigtige led i vores militære sikkerhed. NATO har været det siden 1949, og EU er med på sidelinjen efter, at vi i 2022 fik ophævet vort militære forbehold. Men siden 2022 er der sket store sikkerhedspolitiske omvæltninger i verden og specielt i Europa, så der er grund til grundige overvejelser om vores fremtidige sikkerhed.
Krigen i Ukraine har betydet et magtmæssigt opbrud i Vesten, som betyder, at i hvert fald to NATO- og EU-medlemmer, nemlig Ungarn og Slovakiet, i EU standser vigtige beslutninger af både økonomisk og sikkerhedspolitisk omfang. Samtidig viser de to lande sig at være stærkt knyttet til Putins Rusland. Desuden er NATOs vigtigste medlemsstat, altså USA, ikke længere helt tilregnelig, hvilket vi tydeligt har set vedrørende holdningen til Grønland og Ukraine.
NATO og EU er herved svækket betydeligt, og vi har i den nuværende situation også i lang tid fremover brug for øget sikkerhed.
Netop fordi Finland og Sverige nu er kommet med i NATO, og fordi både Grønland og Island ser ud til at nærme sig EU, og måske endda blive medlemmer, er der i Norden for første gang siden Kalmarunionens opløsning i 1523 blevet mulighed for at opbygge en stærk nordisk forsvarsunion inden for NATO.
En sådan nordisk forsvarsunion ville betyde, at man i fællesskab kunne producere og foretage indkøb af militært materiel og koordinere en fælles militær slagstyrke.
Økonomisk set ville dette også have betydelige fordele. En sådan forsvarsunion skulle omfatte de fem nordiske lande med Grønland, Færøerne og Åland og også gerne de tre baltiske lande. Det er på tide, at vi står fuldstændig sammen i Norden og handler i fællesskab.
Mogens Nørgaard Olesen, Frederiksværk
Antisemitisme
I debatten om antisemitismen i dagens Danmark og den hverdag, som fuldstændigt uskyldige jøder må leve med, bør den danske regering være opmærksom på, hvad der er sket siden angrebet på en strand i Australien, der resulterede i 15 uskyldige døde og 40 sårede i forbindelse med en jødisk fejring.
Efter anklagen om at have været for passiv overfor antisemitiske episoder har den australske regering, som forventet, nu vedtaget fængselsstraffe fra et til seks år til personer, som i det offentlige rum medvirker til foranstaltninger og udtalelser, der understøtter antisemitisme.
Det burde være logisk, at en lignende strafudmåling ville virke forebyggende i Danmark. Det er naivt at tro, at antisemitismen blot kan bremses med kraftige, offentlige fordømmelser.
Steen V. Skånstrøm, Nærum
Grisetransporter
48 grader – så varmt kan der blive i en lastbil fyldt med grise om sommeren. Jeg synes ikke, det er i orden, og det burde ingen af os gøre.
I Danmark producerer vi cirka 40 millioner grise om året.
Det gør vi, fordi Danmark er en af verdens største griseeksportører. Vi leverer grise til blandt andet Tyskland, Polen, Italien og Spanien. Sidste år blev over 16 millioner levende grise sendt til udlandet.
Cirka 13 millioner af dem blev transporteret i mere end otte timer ifølge Dyrenes Beskyttelse.
Det er rigtig mange. Især i forhold til hvad vi egentlig gør for, at grisene har det godt under transporterne.
Mens politikere diskuterer dyrevelfærd som tema i valgkampen 2026, står millioner af grise stadig tæt presset sammen i lastbiler under uforsvarlige forhold.
Når grise blandes i lastbilerne, slås de naturligt. Nogle kommer til skade og nogle dør. En stor del af dødeligheden skyldes også overophedning og varmestress. Grise kan ikke svede, og temperaturen i lastbiler kan nå op på 48 grader under hedebølger – selv når det »kun« er 30 grader udenfor. Det viser beregninger fra Teknologisk Institut.
Det er virkelig uforsvarligt, og det er grisene, der betaler den allerhøjeste pris. Hvis det her foregik med hunde, ville vi kalde det for dyremishandling. Når det gælder grise, kalder vi det eksport.
Det her er under al kritik, og det er tid til handling. De lange ture med dårlige forhold skal høre fortiden til.
Transporterne kan gøres bedre: Kortere ture, mere plads i lastbilerne og kørsel om natten, hvor det er køligere. Derudover bør kontrollen være langt strengere og konsekvenserne for brud på reglerne langt større, så de overholdes i praksis og ikke bare på papiret.
Grise er levende væsener, der fortjener respekt, plads til naturlig adfærd og ordentlige forhold under transport. Danmark kan og skal gøre det bedre.
Selvom jeg er 16 og ikke kan stemme, håber jeg, at I vil huske grisene, når I sætter jeres kryds.
Emilie Jensen, København
I vil alle sammen savne mig
Da jeg var lille, omkring 8-9 år, vil jeg tro, legede jeg nogle gange med tanken om at rejse hjemmefra. Så ville de gamle blive rigtigt kede af det, når jeg ikke kom hjem igen, og de ville fortryde, at de havde behandlet mig uretfærdigt.
Jeg gjorde selvfølgelig aldrig alvor af tanken, hovedsageligt fordi jeg ved nærmere overvejelse godt kunne forstå mine forældre, og at ideen om at løbe hjemmefra måske var en smule overilet, og jeg skammede mig faktisk over at have haft tanken, men heldigvis havde jeg jo ikke fortalt det til andre.
Jeg må indrømme, at jeg ikke har givet den slags tanker megen overvejelse i de mellemliggende knap 30 år. Det var, indtil jeg læste en række erhvervsledere offentligt dele deres sikkert meget velovervejede overvejelser om at forlade landet på baggrund af en hypotetisk skat på 0,5 procent af værdier over 25 millioner kroner, hvilket straks førte mine tanker tilbage til barndommen.
Tak til Henrik Andersen og Erling Daell for at give indsigt i den emotionelle modenhed, som hersker i toppen af dansk erhvervsliv.
Poul Aksel Andersen, Hobro
Læserbreve sendes til debat@berlingske.dk
Lyt til Berlingskes podcast med tre af dagens bedste og mest aktuelle artikler hver eftermiddag:
Dagens »Lyt til Berlingske« begynder med Højskolen på TV 2, hvor 12 partiledere er sendt på politisk højskole i et format inspireret af et belgisk program med stor valgindflydelse. Men virker det i Danmark? Berlingskes politiske kommentator, Bent Winther, vurderer præstationerne i første afsnit.
Dernæst til Dansk Folkeparti, som ikke længere vil kræve, at Danmark forlader EU. Ifølge Morten Messerschmidt er tiden en anden. Kursændringen kan få betydning for mulighederne for en borgerlig regering.
Til sidst ser vi på krigen i Mellemøsten. Berlingskes korrespondent Poul Høi analyserer, hvordan Donald Trump har sat angrebene på Iran i gang, og hvad det fortæller om hans politiske metode.
Dagens »Lyt til Berlingske« præsenteres af chefredaktør Pierre Collignon.
Oplæser og producer: Ida Skovsgaard.
Del:
