Dette er et debatindlæg. Det udtrykker skribentens eller skribenternes holdning. Klik her, hvis du ønsker at sende et debatindlæg til Berlingske.

Folketingsvalgkamp burde også være europapolitisk

Danmark er mindre tilbøjelig end flertallet af andre EU-lande til at sende en minister til møder i Rådet for EU, skriver Nathalie Kold-Hansen. Fold sammen
Læs mere
Foto: GEORGES GOBET
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

I mange år har den europapolitiske debat i Danmark været præget af mangel på substans og diskussioner, hvor vi hovedsageligt har italesat argumenter »for og imod EU«. Men afstemningen om forsvarsforbeholdet var et bevis på, at vi endelig er klar til at diskutere substans, når det gælder emner på EU-området. For mange virker beslutningsprocesserne i Bruxelles fjerne fra hr. og fru Danmarks hverdag, men sandheden er den, at direktiver og forordninger i EU påvirker os mindst lige så meget som national lovgivning.

Hvis vi ønsker, at en kommende regering skal kunne sætte et større dansk aftryk på fremtidens beslutninger i EU, skal vi som borgere klæde vores politikere bedre på, så de kan sætte sig ved forhandlingsbordet og italesætte netop vores ønsker.

En opgørelse fra Tænketanken Europa har vist, at Danmark er mindre tilbøjelig end flertallet af andre EU-lande til at sende en minister til møder i Rådet for EU. Danmark ligger på en 20.-plads ud af 28 medlemslande i forhold til, hvor ofte en minister deltager i møder. Den danske deltagelse er påfaldende lav ift. EU-gennemsnittet og en række lande, vi traditionelt sammenligner os med. Det viser opgørelsen fra ministerrådsmøder, som Tænketanken Europa har gennemført siden folketingsvalget i 2015.

Rådet består af nationale repræsentanter fra alle medlemslandene, og på højeste niveau er det landenes ministre, der skal afgøre, om de skal godkende eller forkaste et lovforslag fra Kommissionen. Rådet spiller derfor en afgørende rolle i at gøre en lov til virkelighed. Hvis man som land ikke stiller med en minister, sendes der en embedsmand. Men som borger kan man tale om en langt højere grad af demokratisk værdi ved ministerdeltagelse, da en minister er indirekte demokratisk valgt. Hvis der træffes valg, som borgerne ikke er enige i, kan nationale parlamenter og vælgere holde dem ansvarlige. Den mulighed eksisterer ikke på samme måde hos embedsmænd.

Det kan blive et demokratisk problem, hvis det politiske arbejde i for høj grad varetages af embedsmænd, og det kan koste dansk indflydelse i EU, når ministrene ikke deltager. Den lave deltagelse af danske ministre, kan lede til den konklusion, at en kommende regering burde overveje en europaministerpost. Vi kan som et lille land have meget mere indflydelse, hvis vi ønsker det. Lad os droppe tilskuerpladserne og komme ind i kampen.

Nathalie Kold-Hansen, Kommunikationschef i Europabevægelsen