Med en smitterate på 500/100.000, som er dømt meget højt i medierne, ville der skulle et smittet medlem i Folketinget. I skrivende stund er der fire smittede og otte i selvisolation.
Mon det vil føre til samme løftede pegefinger og stigmatisering, som somalierne i Aarhus, polakkerne i Ringsted og Vestegnens befolkning har været udsat for?
Man kan også overveje, om det bringer værdi for befolkningen at vide så specifikt, hvilken befolkningsgruppe der smittes. Bliver det mere dem og os? Der er nok en god grund til, at disse grupper smittes - også Folketinget.
Jeg må som borger antage, at der tages hånd om det, og behøver derfor heller ikke at informeres om etnisk oprindelse.
Susanne Kelstrup, Gentofte
Socialdemokratiet koster københavnerne dyrt
Det er forfriskende at læse portrættet af den potentielle overborgmester Sophie Hæstorp Andersen (S) 4. november, hvor hun fortæller, at hun ville have kæmpet imod udligningsreformen, og at København skal være for alle.
Det var hendes eget Socialdemokrati, der sammen med Venstre stemte udligningsreformen igennem, og den koster en københavnsk familie 1.000 kr. om måneden. Det er mange penge. Vi konservative er imod udligningsreformen og stemte derfor imod.
Det er i forvejen dyrest bo i København. Den nye udligningsreform gør det endnu dyrere. Det udelukker mange fra at have råd til at bo i København.
Det virker som om, at S siger ét, men handler modsat.
Jakob Næsager, gruppeformand og politisk leder (K), Borgerrepræsentationen
Misforstået ytringsfrihed
At trykke billeder af profeten Muhammed og brænde Koranen af i sikker afstand er ikke at bevise noget om ytringsfrihed.
Disse handlinger er velvidende udført for at fornærme andre.
Det er ikke meningen med ytringsfriheden, at den skal bruges til bevidst at fornærme andre eller med et nymodens ord at krænke andre. Nævnte handlinger passer ikke godt med god dannelse.
De kunne også sammenlignes med den lille dreng der, vel vidende at han er uartig, i sikker afstand rækker tunge ad den store dreng.
Så brug ytringsfriheden til det, den er tænkt som.
H. Schwartz, Holte
I Danmark er man enig
Kun seks pct. af danskerne støtter Donald Trump, mens mere end 40 pct. af amerikanerne gør det. Tænk, at så mange amerikanere, omtrent 100 millioner, ikke begriber, hvad som er bedst for deres eget land. Måske skyldes det, at de ikke ser dansk TV. Danskerne er også enige om, at den socialdemokratiske samfundsmodel er verdens bedste. Måske lidt uenige om, hvilket parti (læs: hvilke personer) som skal administrere den. Men pyt, det er jo kun en detalje.
Man skal nok så langt som til Nordkorea for at finde et land med samme konsensus som Danmark. Men de er jo også beriget med statsstyret TV, som fortæller dem, hvad de skal mene. Dog bestemmer regeringen der ikke, hvad de skal spise til frokost. Til gengæld slår man hårdt ned på dissidenter med fængselstraf eller det, der er værre. Mens vi i Danmark slipper med offentlig gabestok og udstødning fra fællesskabet.
Nils Sjoegren, Rungsted Kyst
Allarp kæmper mod naturen
Med hensyn til sexisme er det ikke et spørgsmål om at sige fra, udtaler Anne Sofie Allarp forleden her i avisen. Hun siger videre, at det ikke er den individuelle episode, der gør, at vi kvinder har fået nok.
Læg mærke til ordet vi. Hvad er det i grunden, hun efterlyser/siger under sit indlæg? Allarp er jurist, men går helt uden om juraen i samværet mellem mennesker. Er hun i virkeligheden bange for juraen? Det er netop juraens opgave at regulere, hvor folk ikke selv kan finde ud af det, fx i sammenhæng med ligestillingsloven § 2a, stk. 3.
Juraen kan finde på at lande noget af problemet på en tilstand hos offeret. Ja, det er juraens styrke, at den søger realiteterne og ikke forfølger skjulte dagsordner, herunder hævntogter, positiv særbehandling og populære følelser.
Så hvad er det, Allarp vil? Bekæmpe naturens kønskraft for artens opretholdelse? Prøv at være konkret, og lad juraen komme til orde. Feministiske og populære følelser løser ingenting. Det gør et Don Quixote-lignende raid mod naturkræfterne heller ikke.
Svend E. Just, Fredensborg
