International mangel på mad truer som følge af krigen i Ukraine, og den tilspidsede situation kræver nye beslutninger, også om fødevareproduktionen.
Danmark er et af Europas kornkamre, og vi har et ansvar for at opretholde en stor fødevareproduktion. Ja, vi har en pligt til at producere mad i stor stil for at undgå en humanitær katastrofe.
Situationen er alvorlig, og krisen nødvendiggør et opgør med en masse af de tiltag, der forhindrer europæisk landbrug og ikke mindst både miljø- og klimavenlige danske landmænd i at producere den mad, som verden har brug for:
Derfor må vi af med de af landbruget så forhadte efterafgrøder – og i stedet satse på højeffektive vinterafgrøder. Vi må sætte en stopper for EUs planer om at udtage fire procent af de europæiske landbrugsarealer. Krav om brak- og vådlægning af god landbrugsjord må ophøre. Og de massive restriktioner, der allerede er pålagt dyrkningsjorden, må rulles tilbage. Nu!
Peter Kiær, formand for Bæredygtigt Landbrug, Haslev
To problemer i sundhedsreformen
I den nye sundhedsreform er der foreslået adskillige forskellige tiltag, men to områder er fundamentale for, at man kan fremtidssikre det danske sundhedsvæsen.
Det ene er, hvordan man håndterer de »grundlæggende udfordringer i sundhedsvæsenet i forhold til personalekapacitet«. En kommission skal fremkomme med løsninger hertil.
Den kommer til at tage sygeplejerskeuddannelsen op til revision. Uddannelsen blev akademiseret i 00erne med det resultat, at de mange, der ønskede en plejegerning, men som ikke var interesseret i Foucault, holdt op med at søge uddannelsen, mens de der var interesseret i hans magtfilosofi, men skulle det vise sig, ikke særlig interesseret i plejegerningen, søgte optagelse.
Resultatet er, at der mangler sygeplejersker i plejen, mens der er flere og flere, som udelukkende beskæftiger sig med akademiske sysler.
Det andet fundamentale problem er den manglende udnyttelse af det kæmpe produktionsapparat, som sygehusene udgør. Når man ser på de planlagte operationer og ambulante behandlinger med videre, udnyttes de nødvendige ressourcerne kun i seks-syv timer om dagen og det kun i omkring 220 dage om året. Ingen privat virksomhed kunne overleve med så ringe en kapacitetsudnyttelse.
Hvis man bare forøgede udnyttelsen til ti timer om dagen i 240 dage om året, ville man opnå en kapacitetsforøgelse på 55 procent. Man kunne tilmed spare mange af de planlagte nærhospitaler, der jo også kræver fagligt personale.
Søren Holm, Veflinge
Medtænk det civile beredskab
Regeringen er kommet med sit længe ventede sundhedsudspil med fine referater af, hvad der er sat i gang, hvad man vil undersøge, og hvad man vil foreslå. Få konkrete punkter, så Patientforeningen vil gerne foreslå noget mere konkret.
Der er fokus på decentralisering og borgernær behandling. Det er fornemt. Men husk, at Danmark er i en situation, hvor pandemien, krigen i Ukraine og de voldsomme klimaforandringer har vist, at det var en meget stor fejl, at et flertal i Folketinget reducerede det civile beredskab til mindre end et absolut minimum.
Patientforeningen opfordrer til, at det civile beredskab og det civile forsvar medtænkes i reformen, da vi ikke kan have, at det danske sundhedssystem lægges ned af fremmede magter eller ondsindede hackere i en krise- eller krigssituation. Vi kan heller ikke have, at en stor del af kapaciteten skæres bort ved et landsdækkende sygdomsudbrud eller en pandemi, fordi et enkelt af de meget store hospitaler sættes ud af kraft. Vi må ligeledes gardere os imod store ødelæggelser og mange tilskadekomne som følge af de af klimaforandringerne fremkaldte storme.
Niels Jørgen Langkilde, formand for Patientforeningen
Økonomi for viderekommende
Halløj, man kan da kun blive glad i låget, når landets fremmeste økonomer på et par sider i avisen fortæller om dansk økonomi.
Hvis jeg ellers har forstået teksten, bliver der ingen problemer med økonomien, hvis ellers pensionsalderen gradvis øges, og der køres med et underskud på statsfinanserne på 0,7 procent fra 2030.
Hermed bliver dansk økonomi »overholdbar« – hvilket herligt ord.
Hvis politikerne holder sig til planen, skal der spares og vises omhu de næste syv-ti år, herefter vil der være 30-40 milliarder til rådighed. Dette samtidig med, at Nationalbanken har ændret stigningen i BNP i år fra 3,6 til 2,1 procent. Helt nemt at forstå er det ikke.
Visti Vester, Solrød Strand
Regeringen og retsfølelsen
I sagen mod den tidligere efterretningsagent Ahmed Samsam har Kriminalforsorgens direktoratet nægtet at give Samsam lov til at lade sig interviewe.
Begrundelsen er, at det vil være »en åbenbar krænkelse af retsfølelsen«, eftersom sagen er af »større eller principiel betydning«. Afgørelsen er helt klart dikteret fra politisk side og føjer sig til listen af retskrænkelser, som ser ud til at være kendetegnet for denne regering.
Her spiller minksagen en overordnet rolle og de bestræbelser, som Mette Frederiksen og hendes departementschef Barbara Bertelsen har udfoldet i mørklægningen af denne sag. Dertil kommer en mistanke om holdbarheden af retssagerne mod FE-chefen Lars Findsen og tidligere forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen.
Det er ikke bare det, at statsministerens begrundelse for at nedlukke Danmark i marts 2020 – at det skete »på myndighedernes anbefaling« – viser sig at være uholdbar. Og justitsminister Nick Hækkerups krumspring for at redde statsministeren fra den ulovlige ordre afgivet på pressemødet 4. november 2020, om at alle mink, også avlsdyr, skulle aflives. Efterfølgende udtalte Hækkerup 19. november, at en udtalelse på et pressemøde ikke kan udgøre en ordre til borgerne.
Forleden undlod udlændingeminister Mattias Tesfaye at nævne i udkastet til ukrainerloven, at aftalen er finansieret af den danske udviklingsbistand, og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil nægter at udlevere beregningerne bag regeringens plan for gymnasiernes elevfordeling.
Set på den baggrund virker forsøget sidste september fra to hemmelige agenter, »Mads« og »Frederik«, formentlig fra Forsvarets Efterretningstjeneste, til at bestikke Ahmed Samsam til tavshed med 10.000 kroner ikke overraskende.
Det bekræfter, hvad Hamlet engang påstod: Der er noget råddent i kongeriget Danmark.
Robert Ellis, Birkerød
Putins opkøb
Nu bliver vi da helt bange, når Rusland vil erhverve danske og formentlig andre landes firmaer i Rusland på en lidt anderledes måde.
Med de båndlæggelser der p.t. er af russiske reserver, er det jo næppe et problem, da man jo så kan få dækket Putins »indkøb« ved at foretage betaling for firmaer og andre omkostninger ved hjælp af de penge, der indtil videre er russiske, men som man tilsyneladende ønsker at bruge på opkøb af alle eller flere ikkerussiske firmaer i landet, som ikke makker ret.
Ligeledes må man håbe, at samtlige sanktioner først forsvinder, den dag Rusland er HELT ude af ukrainsk område, det gælder selvfølgelig både de nye beslaglæggelser og gerne Krim samt de to provinser, der styres af prorussiske separatister, måske også med delvis krigsskadeerstatning for resultaterne af »specialoperationerne« i Ukraine.
Hvis man ikke gør det, kan vi se frem til flere »utraditionelle« tiltag fra Putin, for så vil han også fremover vise verden, hvad han mener er hans legitime ret. Hvilket helt sikkert ikke stemmer overens med opfattelsen i den største del af verdens lande.
Jan Dollerup, Nykøbing Falster
