Dette er et debatindlæg. Det er skribentens holdning, der kommer til udtryk. Klik her, hvis du ønsker at sende et debatindlæg til Berlingske.
Fødevarechecken er et symbolpolitisk selvmål
Fødevarechecken i gang med at blive udbetalt.
Rundt om i landet modtager studerende og familier et engangsbeløb på 1.000 til 5.000 kroner i håb om, at det kan hjælpe dem med at få økonomien til at løbe rundt i disse dage.
Sød tanke, men reelt er fødevarechecken dum, dyr og dårlig.
Venstrefløjen frydes over endnu mere omfordeling til middelklassen. Men sandheden er, at staten tager penge fra middelklassen, sender dem gennem et dyrt bureaukratisk system og afleverer en lille del tilbage med politisk sløjfe på.
Det er økonomisk rundkørsel forklædt som handlekraft.
Fødevarechecken tager højde for præcis nul strukturelle problemer.
Høje priser bliver ikke lave af, at staten sender engangschecks ud. Inflation forsvinder ikke, fordi regeringen deler skattekroner rundt som konfetti.
Det svarer til at forsøge at slukke en brand med benzin.
Det mest bekymrende er dog den politiske logik bag.
Hver gang Danmark rammes af en krise, lader løsningen til at være den samme: flere checks, flere engangsbeløb og flere hasteløsninger.
Som om staten er blevet en hæveautomat, der kan løse ethvert problem ved at trykke på »udbetal«.
Det er uholdbart for økonomien, og danskernes pressede budget kan ikke løses med et quickfix af en check fra Christiansborg. Det skal løses ved at give danskerne flere penge mellem hænderne på lang sigt.
Sænk skatten på arbejde, hæv bundfradraget, sørg nu for reelle politiske løsninger, der gør almindelige danskere rige på lang sigt i stedet for symbolpolitik, der kun holder til næste meningsmåling.
For slet ikke at nævne, at hvis man bare tog fat om problemets rod, så ville man hjælpe alle danskerne i stedet for det lotteri, fødevarechecken har igangsat.
Nogle får tusindvis af kroner, mens andre med næsten samme økonomi ingenting får.
Det er svært ikke at få indtrykket af, at regeringen hellere vil dele checks ud før et valg end tage fat på de reformer, der faktisk kunne gøre danskerne rigere på lang sigt.
Fødevarechecken er ikke en løsning. Det er en politisk sutteklud fra en regering, der hænger i med neglene.
Malika B. Rosenskjold, landsforperson, Radikal Ungdom
Store bededag vs. grundlovsdag
Stop nu al den snak om genindførelse af store bededag.
Den er afskaffet, basta. De, der ikke kan undvære de varme hveder, kan jo bare spise dem alligevel. Der er nok ikke mange, der har brugt dagen på at bede.
I stedet bør Danmark have en nationaldag ligesom Norge har 17. maj og Sverige har 6. juni.
Danmarks nationaldag bør være grundlovsdag, 5. juni.
Mange offentlige kontorer og banker har jo alligevel lukket den dag.
Og en del virksomheder har lukket enten den halve eller hele dag, så hvor svært kan det være?
Lad os nu få Danmarks nationaldag 5. juni, grundlovsdag.
Birgitt Jensen, Værløse
En ny regering bør sikre mere olie og gas
Amalie Lyhnes leder 16. maj giver de bedste råd til en ny regering, jeg hidtil har set i Berlingeren.
Råd om klimapolitikken, som bør være at fortsætte med udvinding af gas og olie fra Nordsøen – men også andre gode råd.
Her i Danmark bør den nye regering fortsætte de tiltag, som den tidligere regering forsøgte at få på plads; at sikre en fortsat forsyning af gas og olie fra Nordsøen – ligesom Norge også gør det.
Det er jo faktisk også den bedste måde, vi kan være med til at sikre en fornuftig hjælp til os selv – og Europa – i den vanskelige situation, som Iran-krigen har påført hele verden, og som det står i lederen: »Grøn omstilling er både rigtig og vigtig, men det skal ske på en fornuftig måde.«
Claus Gram-Hanssen, Lynge
Sprogets foranderlighed
Inspireret af Peter Kurrild-Klitgaards kommentar 15. maj i Berlingske om samspillet mellem borger og stat, opstod tanken, om ikke tiden er til en redefinition af ordet »lønslave«.
Jeg vil derfor foreslå, at ordet lønslavegjorte efterhånden må være mere dækkende for landets skatteborgere.
Arne Nørby Rasmussen, Farum
Find Holger, ikke Kafka, med det nye basiskort
Den 11. maj skriver Birgitte Borup i en leder om kafkaske problemer med det nye rejsekort, som kaldes Basiskort.
Det er næsten at gøre kortet for meget ære at placere det i en højlitterær sammenhæng. Jeg har haft basiskortet i en måneds tid og har brugt det til bus, metro og regionaltog i hovedstadsområdet.
Problemet er helt klart alt for få tjek-standere. I busser af »almindelig« længde med to døre, er der som regel ét tjek-punkt ved hver dør. Ingen problemer dér. Har bussen derimod fire døre, går det ofte galt.
Forleden skulle jeg med 2A, hvor man i princippet kan gå ind og ud af alle døre, men der var kun basiskort-punkt ved første dør.
Metroen har samme problem. De fleste stationer har kun tjek-punkter på perronen og ikke ved de forskellige ind- og udgange.
Mine erfaringer med basiskort i regionaltogene begrænser sig til en tur med Øresundstoget til Tårnby. Jeg kunne kun finde ét tjek-punkt på hele perronen, som er meget lang.
Altså ikke noget med at tro, at man lige kan springe på et holdende tog uden først at have lokaliseret stationens tjek-punkt.
Problemerne med at lege »Find Holger« forstærkes af, at man til forskel fra det gamle rejsekort skal tjekke ud og ind, hver gang man skifter transportmiddel.
Og så husker vi også lige, at kortet fortrinsvis benyttes af svage passagerer.
Claus Bundgaard, Frederiksberg
Læserbreve sendes til debat@berlingske.dk
Lyt til Berlingskes podcast med tre af dagens bedste og mest aktuelle artikler hver eftermiddag:
Hvorfor ventede politiet over fem timer med at befri den 13-årige pige i Kirkerup-sagen? Hør også om en ny måling om danskhed, hvis tal kaldes direkte vilde. Til sidst ser vi nærmere på gymnasieeleverne, der er fanget i et uretfærdigt ai-kapløb, hvor de ærlige taber karakterræset. Berlingskes chefredaktør Pierre Collignon har udvalgt dagens vigtigste historier. Producer og oplæser: Frederik Riis-Jacobsen
Del:
