Dette er et debatindlæg. Det udtrykker skribentens eller skribenternes holdning. Klik her, hvis du ønsker at sende et debatindlæg til Berlingske.

Flyt Nationalbanken til Horsens

Nationalbanken skifter adresse i nogle år. Fold sammen
Læs mere
Foto: Liselotte Sabroe

Den kommende regering har stærkt brug for økonomisk råderum til sine mange ønsker om velfærd, klima osv. Derfor må man gå ud fra, at den umiddelbart vil standse Nationalbankens meget kostbare flytteplaner. Banken vil efter det foreliggende fraflytte og renovere det nuværende domicil i Havnegade i København. I en fire-fem-årig periode agter den herefter at have til huse på Langelinie (Pier 47), hvor man angiveligt har fundet 20.000 ledige kvadratmeter. Derefter flyttes der tilbage til Havnegade.

Intet forlyder om de samlede omkostninger, men det bliver i hvert fald enormt dyrt. Det er Nationalbanken, der har besluttet det; men denne helt ødsle disposition vil gå ud over statsfinanserne og det økonomiske råderum, eftersom bankens resultat indgår i statskassen, og der følgelig er tale om (ubevilgede) statsudgifter.

Det må da standses, og banken kan givetvis meget billigere f.eks. flytte til Horsens. Nationalbankens betydning er i forvejen reduceret, og derfor må pladsbehov og antal medarbejdere ligeledes i den forbindelse kunne begrænses mærkbart. Og så kan den placering jo yderligere befrugte økonommiljøet i Horsens, der allerede vil rumme størsteparten af De Økonomiske Råds sekretariat. Steen Leth Jeppesen, Charlottenlund

Øllebrød

Ny øllebrødskampagne. Rygerne skal i høflige vendinger anmodes, om de ikke nok vil være så flinke og venlige at lægge deres skodder i affaldsspande og andre dertil indrettede steder i stedet for bare at droppe dem, hvor de står og går. Dette i forlængelse af andre lallekampagner a la »Tak fordi du tog hensyn« og i den genre.
Skulle man ikke i korte fyndige vendinger bare bede folk om at rydde op efter sig og undlade at være miljøsvin? Niels Thal Jensen, Nykøbing F

Hårdhudede rygere

Det er hverdag, at rygningens ondskaber bliver udpenslet i medierne. Nu langer Københavns Kommunes Teknik- og Miljøforvaltning, styret af Enhedslisten, ud efter rygerne. Det sker i en storstilet kampagne mod cigaretskodder. Nå. Det kom jo også frem for nylig, at Københavns Kommune overfakturerer ved renholdning af private fortove, så mon ikke Københavns Kommunes kampagne om skodder blot er en slags »overfakturering« af skodproblemet? Jeg tror, at mange rygere vil ignorere kampagnen. De betragter den som en del af den herskende antirygning. Rygere kan jo også blive hårdhudede. Søren Højbjerg, Farum

Afskaffelse af fattigdom

De rigeste 100 personer her i landet ejer tilsammen 88 milliarder kroner, plus det løse. Disse mange penge vil Lars Koch, politisk chef i Mellemfolkeligt Samvirke, beskatte, så vi kan afskaffe fattigdom m.m. Ca. seks milliarder kroner vil beskatningen indbringe. Hvis seks mia. kr. er nok til at afskaffe fattigdommen i Danmark, ville det da være en god ide at få inddrevet de over 100 milliarder kroner, som er udestående i ikke-betalte skatter og afgifter. Tænk, hvad der kunne blive råd til, hvis alle blot betalte det, de skyldte. Og så endda uden at andre skulle betale mere i skat. Helle Marckmann, Dragør

Hvem kan forklare mig det?

Pia Olsen Dyhr udtaler, at »skatten skal øges retfærdigt«. Det spørgsmål, der umiddelbart melder sig efter sådan en udtalelse, er, hvad der er retfærdigt? Jeg har selv været fuld tid på arbejdsmarkedet siden 1981, hvor jeg efter studentereksamen holdt fire ugers sommerferie og derefter gik i gang med en finansuddannelse. Jeg har aldrig fået SU, min arbejdsgiver eller jeg selv har betalt al min uddannelse, jeg har betalt indkomstskat og af min netto indkomst sparet op og indbetalt til pension. Jeg har afdraget på mit realkreditlån, betalt min ejendomsskat, betalt skat af mine renteindtægter, betalt pensionsafkastskat af min pensionsopsparing.

Når jeg bliver pensionist er min pensionsopsparing så god uden at være prangende, at jeg ikke er berettiget til sociale ydelser ud over folkepensionens grundbeløb, hvilket er rimeligt nok, og jeg skal betale skat af min pensionsindkomst. Når jeg dør, skal mine børn betale skat af min død – pt. 15 pct. med risiko for, at det stiger væsentligt med en ny regering. Jeg kender mange, der ikke har været lige så økonomisk »fornuftige« som jeg, som har fået SU, gratis uddannelse, og har droppet pensionsopsparingen til fordel for forbrug her og nu. De skal have pensionstillæg og boligsikring, når de går på pension, og der kommer ikke skat på deres død, fordi de har brugt alt selv. Hvem kan forklare mig retfærdigheden i dette? Fillippa Gottlieb, Allerød