Der kommer mange forandringer i sygehussektoren i de kommende år. Derfor skal der også ske ændringer i lønoverenskomsterne for de medarbejdere, der udfører et job hver dag, syv dage om ugen, døgnet rundt.

De faglige organisationer skal forstå, at der skal helt andre synspunkter på hele overenskomstområdet.

I dag er der ufatteligt mange specialer, og det skal der tages højde for i fremtiden. Hvis det ikke sker, så vil medarbejderne finde andre græsgange, hvilket allerede sker i dag. 

Diskussionerne er i gang. Sygehusvæsenet vil blive reduceret i stort omfang, hvis der ikke sker ændringer, især for betaling for specialområder.

De unge har ambitioner, og hvis de ikke bliver indfriet, så søger de andre græsgange. Jeg tror, at det i dag er årsagen til, at mange søger andre steder hen. 

Der er for få unge, siger man hele tiden. Ja, men sygehussektoren kan gøre en forskel, hvis den vil, og hvis fagforeningerne vil ændre deres synspunkter på lønstrukturer mv.

Birte Roll Brandt, Hørsholm

Hvordan skal Europas forsvar organiseres?

Der er efterhånden – langt om længe – stor forståelse for:

  1. At truslen fra Rusland må tages alvorligt. 

  2. At en kraftig oprustning er nødvendig i hele Europa. 

  3. At Europa må lære at stå på egne ben (gerne i samarbejde med, men ikke afhængig af USA). 

Men spørgsmålet om, hvordan Europas forsvar skal organiseres, viger alle udenom – også Berlingske. 

Et slagkraftigt forsvar kræver en effektiv organisation med en klar og entydig kommandostruktur. Det har USA, men det har Europa ikke i dag. EU kan ikke bruges. Dels er unionen for langsom og bureaukratisk og slet ikke skabt til at føre krig, dels er langtfra alle europæiske lande medlemmer af EU – Storbritannien, Norge, Schweiz, Ukraine m.fl.

Så det er på høje tid at tage hul på denne vigtige diskussion. Hvad med at Berlingske påtager sig at gøre det?

Nils Sjoegren, Rungsted Kyst

Landbrug kontra CO2-afgift

Husmand, ynder jeg at kalde mig selv. Tredje og sidste generation på fødegården midt på den jyske hede. 

Min bedstefar kom hertil i 1923 og opdyrkede hede i mellemkrigsårene, under Anden Verdenskrig og under genopbygningen af vores samfund efter krigen. Min far overtog i 1967, og jeg kom til i 2004.

En arv, jeg altid har været stolt af. Og en historie, der findes mange af i mit erhverv.

Så derfor er diskussionen om en CO2-afgift på landbruget anledning til mange tanker og bekymringer om min historie og ikke mindst min fremtid.

Det bliver i min optik mere og mere tydeligt, at præmissen i en CO2-afgift på landbruget ikke er at sænke CO2-udledningen, men at minimere dansk landbrugs omfang. Med den (for nogen) sidegevinst at det skulle hjælpe på klimaet.

Danske politikere med store dele af befolkningen i ryggen (tror de i hvert fald) vil have mindre landbrug i Danmark. Længere er den ikke.

Hvorfor så indføre en klimaafgift med store administrative omkostninger, som langsomt suger alt kraft og livsenergi ud af landbruget?

Ryk plastret af i ét hug!

Vil man have 40 procent mindre landbrug, så sig det dog. Lav en ophørsordning, og hjælp de gode mennesker i erhvervet videre, fremfor at udsulte det med de omkostninger, som det har mentalt og økonomisk.

Det er nok den billigste model for samfundet, og en diskussion, som jeg mener, det er vigtigt at tage for at fremtidssikre mit erhverv bedst muligt.

Men kære medborgere, uanset hvilken model, man vælger, bærer det en kæmperegning med til os alle sammen – både på kort og lang sigt.

Jan Haahr Hansen, Grindsted

Prioriteringer i de kommende år

I ly af den forøgede sikkerhedspolitiske situation for Danmark skal det hermed foreslås, at investeringer i grøn omstilling sættes i bero de næste tre-fem år. Pengene bør i stedet kanaliseres over til Forsvaret, således at vi sikrer vores egen forsvarsevne og samtidig lever op til NATOs krav.

Nogle vil påstå, at klimaet er vigtigere. Jeg kan kun sige, at bliver Danmark løbet over ende af russerne, bliver omstillingen ikke grøn, men meget, meget sort.

Morten Rottbøll, Nærum