Forleden tog jeg til Helsingborg og fik mit fjerde coronastik. Helt ukompliceret og helt gratis. Der er mulighed for både drop in og tidsbestilling. Alle danskere er velkommen.

I Sverige har man længe kunnet få det fjerde stik, men i Danmark er man af uudgrundelige årsager nødt til at vente mindst to måneder til midt september/oktober på trods af, at en ny smittebølge er fuldt dokumenteret. I Sverige har man tydeligvis lært lektien fra 2020, hvor en tøvende håndtering af pandemien kostede mange, unødvendige, liv.

Er den svenske erfaring ukendt for de danske sundhedsmyndigheder? Eller skal man nødvendigvis skaffe sig den selv? Også selv om prisen er høj overdødelighed blandt især de mest sårbare. Nils Sjoegren, Rungsted Kyst

Venstres falske Arne-tryghed

Venstre bakker nu pludselig op om Arne-pensionen. De siger, at det er for at give tryghed om ordningen, men så længe Nye Borgerlige og Konservative ikke er med, er det en falsk tryghed.

Konservatives Mette Abildgaard var da også hurtig til at pointere i P1, at partiet stadig vil rulle ordningen tilbage. Ergo: Intet flertal for en ret til en lidt tidligere pension til Arne, Mona og andre, der har knoklet i mere end 40 år, hvis der er blåt flertal efter et valg!

Man kunne have håbet, at et parti som Venstre ville mene, at det er fair at give folk en velfortjent ret, et valg om at trække sig tilbage, og at partiet derfor havde ændret mening. Men nej. De har såmænd bare læst en meningsmåling i Berlingske, der viser danskernes massive opbakning til Arne-pensionen. Årsagen er altså ikke et holdningsskift i Venstre, og indtil Konservative, Nye Borgerlige og andre blå bakker op, er Venstres beregnende melding ikke meget værd, og trygheden de påstår at give, falsk. Vivi Nør Jacobsen, Albertslund, folketingskandidat for SF (Københavns omegn)

Stor tak til Venstre.

Venstre kommer ikke til at gå til valg på at afskaffe retten til tidlig pension, den populære Arne-pension, skriver partiets formand, Jakob Ellemann-Jensen.

Det er positivt, at Venstre efter års angreb på Dansk Folkepartis støtte til Arne-pensionen, nu stopper modstanden. Arne-pensionen er et godt supplement til de andre sociale indsatser. Men hvor de andre kræver, at modtageren først er helt nedslidt, åbner Arne-pensionen for, at den enkelte kan få en aktiv alderdom. Og det er da meget positivt. Morten Dreyer DF, Dragør

Hurra, vi overholder loven

Det kan undre, at man nu gør et stort nummer ud af, at Statsministeriet har bekendtgjort, at departementschef Barbara Bertelsen ikke skal deltage i udpegningen af en ny direktør for Medarbejder- og Moderniseringsstyrelsen.

Det burde være en selvfølge, at man holder sig inden for basale regler om inhabilitet. Det er noget, enhver statsinstitution gør dagligt uden at udbasunere det.

Det er et naturligt led i sagsbehandlingen i ministerier og styrelser at overholde habilitetsreglerne, noget man som borger også klart forventer. Tænk, hvis der hver gang skulle annonceres, at »vi overholder loven«.

Om baggrunden for, at man så gør det i den konkrete sag, er, at der på så mange andre områder i Statsministeriet er skeletter i skabene, må være op til den enkeltes fantasi. Søren Malling Olsen, Fredensborg

Mangel ved brandsikring

I Berlingske er der 19. juli en artikel om brandsikkerhed. Jeg mener, at der er en væsentlig mangel, nemlig et punkt vedrørende undertaget specifikt.

Ifølge en artikel på ing.dk bragt 22. juni er der i en rapport fra Brand- og Sikringsteknisk Institut påpeget følgende årsager til brandens voldsomme forløb:

  • Manglende røgadskillende skillevægge.

  • Spidslofter uden adskillelse.

  • Hullede brandmure.

  • Brændbart undertag.

Undertaget er blevet installeret i forbindelse med en tagrenovering i 2003. Hertil er anvendt materiale, der består af en dug påført et tyndt lag bitumen, det vil sige et tjæreprodukt, som er stærkt brændbart.

Man kunne frygte, at der er udført rigtig mange kvadratmeter undertag af samme eller tilsvarende produkt efter samme retningslinjer som anvendt i byggeriet i Vanløse.

Der påhviler bygningsejerne et stort ansvar for kontrol af forholdene med henblik på at undgå unødvendig fare for tab af menneskeliv og værdier. Ole Sahl, Vallensbæk

Intet klimaansvar

Spis røde bøffer, kør bil, flyv på ferie flere gange om året. Det er parolen fra Amalie Lyhne i Berlingske. Du skal ikke tro, at du som enkeltperson skal gøre noget som helst for at redde klimaet, selvom de fleste nok er ved at få øjnene op for, hvilke konsekvenser vort fråseri med at udnytte verdens ressourcer giver os.

Lyhne mener, at videnskaben sammen med politikerne løser klimaudfordringerne. Men hvorfor skal det enkelte individ ikke tage ansvar, hvilket må være i denne avis’ ånd, og ikke systemet? Visti Vester, Solrød Strand

Send kriminelle til Rwanda

Jeg synes, det er en dårlig idé at sende asylansøgere til Rwanda, og projektet ser også ud til at være gået i stå.

Danmark har problemer med at få anbragt afviste kriminelle asylansøgere. Lad os derfor indgåen aftale med Rwanda om, at landet etablerer en lejr, hvor de afviste kriminelle asylansøgere kan opholde sig, indtil de kan komme til deres hjemland eller et andet land, der vil tage imod dem.

Konventionerne burde have løst dette problem. Ingen konvention, som jeg har læst, har løsningen på, hvad der skal ske med afviste asylansøgere, hverken kriminelle eller ikkekriminelle, ingen konvention nævner problemet. Det var en stor mangel, da konventionerne blev udformet og vedtaget. Klaus Folmann, Frederiksberg

Nej til højere parkeringspriser

København mangler parkeringspladser. Der er solgt langt flere beboerparkeringslicenser i flere bydele, end der er pladser. Det er uholdbart, at der ikke er parkeringspladser nok til os, der bor i byen.

På Østerbro er der flere steder en såkaldt belægningsprocent på over 120. Det vil sige, at der er fire parkeringspladser til fem biler. Det dur ikke.

Vi Konservative ser gerne, at københavnerne overgår til elbiler, men også elbiler kræver plads at parkere på. De københavnske bilister betaler hvert år cirka 650 millioner kroner i parkeringsbilletter og -afgifter. Halvdelen skal kommunen sende videre til staten og den anden halvdel må kommunen selv bruge.

Konservative er enige med DI, der her i avisen 11/7 skriver, at der bør investeres langt mere i at sikre nok parkeringsanlæg i København. Derfor foreslår vi, at alle de millioner, som bilisterne årligt betaler til Københavns Kommune, får lov at blive i kommunen mod, at kommunen til gengæld bruger hver en krone på at etablere nye parkeringsanlæg, så vi sikrer os nok parkeringspladser og på længere sigt får dem væk fra gaderne. Der er penge nok, hvis blot bilisternes penge ikke bruges til alt muligt andet.

Derimod er vi grundlæggende uenige med DI i, at københavnerne skal betale mere for at parkere. Det er dyrt at bo og leve i København, og derfor kan vi ikke være med til at gøre det endnu dyrere.

Vi ser det ikke som en løsning at hæve parkeringspriserne, som foreslået af DI, så færre københavnere har råd til en bil og samtidig gøre plads til pendlere. Det er en gal vej at gå, hvis vi beder dem med lavest rådighedsbeløb, for eksempel børnefamilier eller pensionister, om at betale mere for at have bil i København. Tværtimod skal vi gøre, hvad vi kan, for at holde på børnefamilierne.

Mange børnefamilier kan have en presset økonomi og samtidig behov for en bil for at få familie- og arbejdsliv til at hænge sammen. Dem skal vi ikke jage ud af byen. Jakob Næsager, borgmester og politisk leder, Det Konservative Folkeparti, Københavns Rådhus