Donald Trumps tilbagevenden har ledt til en politik, der skaber ravage i den amerikanske forskningsverden, der er verdens mest innovative. Han udviser tydeligt en skepsis mod videnskab, om det er klima, sundhed eller grundforskning generelt.
Finansieringen af utallige forskningsprogrammer er blevet skåret ned, og forskere møder et politisk klima, der prioriterer kortsigtet økonomi og symbolpolitik over for viden og fremtidig konkurrencekraft.
Det er stadig uden for sammenligning, men jeg kan ikke undvære at tænke på migrationen af eliteforskere fra Tyskland til USA under Anden Verdenskrig, og hvilken gevinst det var for både økonomi og krigsindsats. Trumps forskningsfjendtlige tilgang kan dog blive Europas gevinst, hvis vi blot formår at handle hurtigt og fornuftigt.
Europa-Kommissionen skal arbejde hurtigt for at gøre Europa attraktivt for amerikanske forskere, hvis arbejde påvirkes af Trump. Institutter som Max Planck i Tyskland, Karolinska i Sverige og Aix-Marseille Universitet i Frankrig er allerede ved at undersøge deres muligheder for at tiltrække forskere fra USA. Men langt flere skal i gang – også i Danmark!
Europa bør aktivt investere mere i forskning og skabe bedre vilkår for topinstitutioner. EUs Horizon-program kan styrkes og gøres mere attraktivt gennem gnidningsfrie visumordninger og øget finansiering. Det kræver også, at EU-landene gør det nemmere at investere i innovation gennem enklere regler og mere risikovillig kapital.
I dag bruger EU 2.22 procent af BNP på forskning, sammenlignet med USAs 3.5 procent. Det er et hul, vi bliver nødt til at lukke, hvis vi skal blive et hjemsted for banebrydende virksomheder.
Kritikere vil måske sige, at Europa ikke har ressourcer nok lige nu, eller at vi risikerer at fremmedgøre USA som allieret og samarbejdspartner. Men realiteten er, at Trump selv skubber forskerne væk. Hvis vi ikke tager imod dem, gør Canada eller Kina.
EU skal simpelthen ikke lade denne chance gå til spilde af frygt for diplomatiske efterdønninger. Tværtimod kan vi vise, at Europa er et fyrtårn for fri tænkning, forskning og fremskridt, mens USA under Trump træder flere skridt tilbage og undergraver deres magtposition som verdensleder i innovativ forskning.
Tiden er inde. Europa må handle og gribe denne bogstaveligt talt gyldne mulighed. Trumps forskningsfjendskab kan blive starten på en ny æra for europæisk videnskab – hvis vi bare tør.
Andreas Raben, region- og folketingskandidat for Moderaterne i Nordsjælland
Hovmod
Spillet Matador er tydeligvis ikke ukendt for præsident Trump, når han igen og igen fremturer med blandt andet at ville købe Grønland. Med hovedet på skrå og omgivet af sine marionetdukker skorter det ikke på dubiøs underholdning.
Det har og får desværre konsekvenser for fremtiden på flere planer. Må hovmod stå for fald.
Irene Bjerrehuus, København
Vågn op, Ågerup
Det er på tide at tage skyklapperne af. For mens nogen, som Martin Ågerup i Berlingske, bruger tiden på at kritisere og karikere, er der faktisk sket mere med dansk forsvar de sidste par år, end der er sket i årtier.
Under Mette Frederiksens ledelse har vi sat gang i en historisk oprustning af vores forsvar. De næste to år afsætter vi mere end tre procent af vores BNP på Forsvaret. Tempoet er højt, og pengene er mange – faktisk har forsvarschefen siden etableringen af Accelerationsfonden i februar allerede sat milliardbeløb i gang, og flere investeringer er godt på vej.
Når vi står midt i en sikkerhedspolitisk krise, nytter det ikke noget, at vi spilder år på udbudsrunder, som alligevel går om på grund af fejl. Vi skal kunne handle – hurtigt og effektivt.
Derfor har Socialdemokratiet taget initiativ til, at langt flere af Forsvarets indkøb skal kunne ske uden klassiske udbud. Ja, det er kontroversielt. Men det er også nødvendigt. Tempoet i de forsvarspolitiske beslutninger skal følge med virkeligheden – ellers taber vi.
Samtidig skal Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse reformeres grundlæggende. Kulturen skal ændres, strukturen skal forbedres, og de folkevalgte skal kunne sætte retning. For det er ikke embedsmændene, der skal styre forsvarspolitikken, det er demokratiet.
Og mens vi reformerer hjemme, viser vi også internationalt, at Danmark står fast. NATO har netop oplyst, at Danmark – målt i procent af BNP – ligger helt i top, når det gælder militær støtte til Ukraine. Vi sender våben og ammunition, og vi tager ansvar. Ikke kun for os selv, men for Europas frihed.
I januar blev der vedtaget en ny sikkerhedspakke for Arktis. En ny følger til sommer. Flådeplanen forhandles netop nu. Og i Bruxelles sidder vores forsvarsminister side om side med sine NATO-kolleger og arbejder for et stærkt transatlantisk sammenhold.
Så før nogen endnu en gang slynger om sig med beskyldninger om passivitet, så lad os lige få proportionerne på plads.
Vi handler. Vi reformerer. Vi opruster. Fordi vi ved, hvad klokken er slået. Nu er det på tide, at Ågerup vågner op.
Simon Kollerup, forsvarsordfører, Socialdemokratiet
Forholdet til USA
I den sidste tid har jeg gået og undret mig over de udmeldinger, der er kommet fra for eksempel J.D. Vance.
På den ene side siger han, at fordi Danmark var sammen med USA i Irak og Afghanistan, så skal vi ikke tro, at det gør nogen forskel i dag, da det er længe siden.
Og på den anden side kommer både Trump og Vance og siger, at USA kom og hjalp Europa under Anden Verdenskrig. Og det skal vi være taknemmelige for.
Og Anden Verdenskrig ligger endnu længere tilbage, sådan cirka 80 år, mens vi kom og hjalp for 20 år siden.
Så hvor er konsekvensen? Det er det, der mangler i alt, hvad de foretager sig.
Jens Chr. Fjeldborg, Kvistgård
Læserbreve på maks. 1.350 tegn inkl. mellemrum sendes til debat@berlingske.dk
