Det er mildest talt en svinestreg af de helt grove at forsøge at kæde tillidsvalgtes faglige arbejde sammen med mangel på arbejdskraft og kerneopgaven med patientpleje og behandling, som man kan læse Christoffer Buster Reinhardt, formand for sundhedsudvalget i Region Hovedstaden (K), gøre det i Berlingske.

Det er ikke alene mangel på forståelse for de aftaler, der laves af parterne i overenskomsterne, men også en direkte hån af det værdifulde arbejde, som kolleger vælges til at udføre i kraft af deres tillidshverv.

Hvem kan tage Christoffer Buster Reinhardt under deres vinger og fortælle, om det store arbejde som tillidsvalgte hver dag udfører til gavn for deres kollegers arbejdsmiljø og opgavetilrettelæggelse? Vi kan måske starte med at invitere ham til at bruge en dag sammen en tillidsvalgt, så hans problem med 63 årsværk kan sættes i perspektiv af de 35-40.000 årsværk, som er ansat i Region Hovedstaden.

De tillidsvalgtes drøftelser i MED omkring arbejdsmiljø og opgavetilrettelæggelse er jo netop med til at sikre, at den patienttilfredshed, som vi alle er optaget af, kan leveres på et højt niveau. 

De tillidsvalgte bliver frikøbt til at være deres kollegers stemme, og det har parterne i fællesskab besluttet at prioritere, fordi vi ved, at det er vigtigt med MED-indflydelse.

Vi har prioriteret at bruge de fælles overenskomstmidler til at frikøbe medarbejdere til fagligt arbejde, men det betyder jo ikke, at de timer ikke bliver brugt på patienter og kerneopgaven – det ligger jo netop i frikøbet, at der kan indsættes medarbejdere/vikarer samtidig.

Det er en skandaløs påstand at tillægge de tillidsvalgte ansvaret for manglende rekruttering af medarbejdere og/eller ventelisteudfordringer.

Buster Reinhardts udtalelser og ønske om at mindske det faglige arbejde i MED og i tillidshvervet er enten en krigserklæring mod de faglige organisationer eller et udtryk for komplet mangel på indsigt i de arbejdsforhold, som han politisk står i spidsen for som formand for sundhedsudvalget i Region Hovedstaden. Begge dele er lige dele bekymrende.

Lene Lindberg, Talsmand for FOAs medarbejdere i Region Hovedstaden

Gratis kulturpas til alle

Regeringspartierne samt den røde opposition indførte før valget et forsøg med et gratis kulturpas, som skulle få unge uden for uddannelse og job til at udnytte forskellige sports- og kulturtilbud.

Et år efter viser en evaluering, at forsvindende få af de udvalgte unge, som skulle have et særligt behov, har benyttet sig af kulturpasset.

Partierne bag forsøget foreslår nu, at ordningen udvides til en bredere gruppe unge, dvs. til unge, som ikke har det samme behov.

Jeg vil derfor foreslå, at man ikke bare udvider målgruppen, men også forbedrer selve kulturpasset. Man kunne tilbyde, at en kommunal medarbejder henter de unge fra deres hjem og kører dem til for eksempel en fodboldkamp. Når kampen er slut, stadionpølsen spist og øllene drukket, kan den kommunale medarbejder så komme forbi og køre de unge mennesker hjem igen. Det hele skal naturligvis stadig være helt gratis.

Ebbe von Arenstorff, Birkerød

Vand på dansk og i Hongkong

For 50 år siden boede min familie og jeg i tre år i Hongkong.

Hong Kong er altovervejende bygget på klippe og har derfor store problemer med at skaffe drikkevand.

Problemet er med held blevet løst ved at bygge kæmpe regnvandsbassiner, importere ferskvand i store rør fra Kina og etablere afsaltningsanlæg af havvand.

Derudover benyttes havvand i alt byggeri til toiletskyl. Dvs. byggeri tilføres både fersk- og havvand. Havvandet kommer gennem plastrør for at undgå korrosion.

Nu har vi som bekendt en del havvand, måske endda i stigende mængder, og det er derfor nærliggende at overveje, om man i nybyggeri og større renoveringer skulle bruge havvand til toiletter.

Kjeld Erik Larsen, Hørsholm

Eksamenskarakter i idræt

Jeg var en af dem, som ikke syntes idrætskarakteren i stx var nødvendig, da den blev indført i 1993. Men der var kolleger, som frydede sig over dette disciplineringsmiddel (der er jo autoritære typer alle vegne).

Sagen er den, at i modsætning til hf-tilvalg var stx-karakteren baseret på stort set ren fysisk aktivitet. Det betød, at en superintelligent og teoretisk dygtig elev kunne risikere ikke at komme ind på drømmestudiet, pga. manglende evne til at »tumle/styre sin krop«.

I stedet for en karakter kunne man give en standardiseret udtalelse: Tilfredsstillende/særdeles tilfredsstillende fulgt undervisningen« baseret på fremmøde og aktivitet mv.

Men man kan ikke give et 12-tal i karakter til Klumpe Dumpe, hvis han/hun kun er til 02. Men så ryger det jura-eller lægestudium så også. Længere er den ikke.

Det var rart at have et karakterløst fag som et af sine fag. Ingen havde dårligere forhold af den grund. I forhold til faget formning/kunstforståelse, var der her en teoretisk del, så det kan ikke sammenlignes med idræt.

På hf-idræt tilvalg var der både teori og praksis og karakteren var en sammenfatning af begge dele, inkl. anatomi og fysiologi.

Det havde jeg også gode erfaringer med, og karakteren var udelukkende en eksamenskarakter. Her hørte den hjemme.

Jeg havde engang en elev, der var blændende dygtig i alle fag, men ikke kunne tumle sin krop. Jeg tror, min velvillige karakter i idræt ikke trak ned, men hjalp ham ind på studiet. Det er jeg glad for.

Stig Wørmer, forhenværende lektor, København

Læserbreve sendes til debat@berlingske.dk

Lyt til Berlingskes podcast med tre af dagens bedste og mest aktuelle artikler hver eftermiddag:

Lyt til Berlingske

Hør Poul Høis store essay i anledning af USAs 250 års jubilæum, og få forklaringen på, hvorfor supermagten er rigere, men mere ulykkelig end nogensinde. Få afsløringen af, hvordan uerfarne patruljebetjente i Kirkerup-sagen overså gerningsmanden på video og forsinkede jagten i 12 timer. Og lyt til forskernes dom over dit IQ-tal, der mister sin værdi til fordel for emotionel intelligens og menneskelig dømmekraft. Berlingskes internationale kommentator Birgitte Borup præsenterer dagens vigtigste historier. Oplæser og producer: Frederik Riis-Jacobsen