Forestil dig, at du er en forælder, der gerne vil lære dine børn, hvordan man håndterer sociale medier. Dit perspektiv er, at børnene skal have adgang til sociale medier, når de er klar. Det afgøres ikke af alder, men af om barnet er modent nok til at håndtere sociale medier.

Din holdning bliver snart fuldstændig ligegyldig; for den beslutning træffes ikke længere ved køkkenbordet, men på Christiansborg.

Som forældre, der selv vil tage rollen for deres børns brug af sociale medier, kan vi godt forstå, at man sidder tilbage med en vis undren over, hvorfor ansvaret bliver taget ud af hænderne på forældrene og placeret i hænderne på staten.

Vi undrer os over, at staten bestemmer, hvornår det er korrekt at begynde at bruge sociale medier. Dette burde være en beslutning, der træffes i hjemmet, og når vi fjerner et sådant ansvar fra forældrene, vender vi dem desværre ryggen.

Vi kan begge genkende at have haft sociale medier, inden vi var fyldt 13 år. Vi vil efter egen overbevisning mene, at vi begge er vokset op i trygge rammer med forældre, der reelt har lært os at håndtere sociale medier på en kompetencegivende måde, hvor vi også har haft frihed til at undersøge og lære, hvordan man håndterer sociale medier ansvarligt.

Vi vil dog anerkende, at det ikke er alle, der er vokset op under samme forhold, men det undrer os, at alle familier skal spændes for den samme vogn, fordi nogle familier oplever udfordringer.

I Australien har de indført regulering, der har fastsat en aldersgrænse på sociale medier. Men alligevel ses det, at »Hver femte australske teenager bruger stadig TikTok og Snapchat trods forbud«. Det giver anledning til at spørge om, hvorvidt sådanne forbud reelt virker efter hensigten.

Hvis vi mener, at forældrene har ansvaret for deres børn, skal vi selvfølgelig også give dem ansvaret for deres børn. Det er grundlæggende forkert, at staten træder ind ad hoveddøren og overtager opgaver, som hører hjemme hos familien.

Nicolai Melholt, retsordfører for Liberal Alliances Ungdom og lokalformand for LAU-Kronjylland, og Andreas Aksel Jensen, demokrati- og ideologiordfører for Liberal Alliances Ungdom og lokalformand for LAU-Næstved

En salomonisk afgørelse

Statsminister Mette Frederiksen nægter at have blandet sig i udpegelsen af sin efterfølger ved at bytte om på ministrene Hummelgaard og Wammen.

Skulle udnævnelsen af Mattias Tesfaye som ny partisekretær måske være et tegn på, at hun ønsker ham som ny formand for Socialdemokratiet og statsminister? Tanken er da fremragende!

Carsten Seeger, Ishøj

Svinebønders økonomi

Der bliver sagt og skrevet meget – også i Berlingske – om de danske svinebønder. Er det overhovedet blevet belyst af økonomer, hvad en reduktion eller gradvis nedlukning af erhvervet betyder for Danmark? Makroøkonomisk og mikroøkonomisk? Findes der beregninger?

En god ven, som er pensioneret økonomiprofessor, har på et tidspunkt oplyst, at gældsbyrden hos mange avlere er voldsomt stor, og at der i forbindelse med nedskæring af produktionsmængden må påregnes voldsomme gældsnedskrivninger og -eftergivelser.

Det er vel relevant at få den diskussion på bordet om konsekvenser, også for det omgivende samfund? For slagterier, banker, håndværksmestre, entreprenører og detailhandel.

Morten Riise-Knudsen, København

Floskler i Berlingske

Jeg vil opfordre til, at floskler undgås i Berlingske. For det første de sproglige floskler. Der går næsten ikke en dag, uden at modeord som markant og udfordring optræder i mindst én artikel.

Der er sådan set ikke noget galt med disse udtryk, men det danske sprog rummer mange andre glimrende ord, som nødigt skal gå i glemmebogen. Sproglig variation er en god ting.

Så er der de visuelle floskler. Når Berlingske viser billeder af kvinder, kigger de ofte henført nedad mod den ene side eller måske tænksomt opad mod den anden side. Eller de danser henrykt, yndefuldt og elegant afsted på en blomstereng med håret og gevandterne flagrende efter sig. Altså feminint, mildt og positivt.

Det forholder sig tit helt anderledes, når der vises billeder af mænd. De stirrer stålsat og beslutsomt, næsten brysk og bistert, lige ind i kameraet, undertiden mens de fingererer ved den midterste knap i jakken – måske for at antyde, at de er på vej til et vigtigt møde? Altså en maskulin og kraftfuld attitude.

Hvem er det dog, der finder på disse latterlige opstillinger? Er det de portrætterede personer, fotografen, journalisten eller redaktionen?

Steen Hoffmann, læge, Holte

Varm luft

Regeringen taler meget om svin, landbrug og rent drikkevand, der skal strammes op, kan vi forstå. Udefra set ligner det mest af alt, at regeringen arbejder for at nedlægge landbruget, selvom landbruget må siges at være kritisk infrastruktur og en vigtig del af vores nationale beredskab.

For hvordan skal vi få mad uden et stærkt landbrug?

Regeringen vil stoppe ekstrem avl og gøre noget ved dyrenes trivselskrise. Det lyder handlekraftigt og ansvarligt. Regeringen er også meget optaget af ligestilling og lighed, og det gælder vel både dyr og mennesker?

Jeg vil derfor foreslå regeringen også at se på problemet »ekstrem lovgivning«, der rammer befolkningen i flæng, og som med sikkerhed er årsag til massiv trivselskrise blandt vælgerne.

Problemet kan let løses ved at afskaffe hvert fjerde medlem af folketinget, alle spindoktorerne og hver fjerde statsansat.

Det vil helt sikkert løse mange af vores fælles udfordringer og samtidig bidrage til nedbringelse af vores CO₂, hvis vi reducerer mængden af varm luft, der kommer ud fra Christiansborg.

Fillippa Gottlieb, Allerød

Læserbreve sendes til debat@berlingske.dk