Dette er et debatindlæg. Det udtrykker skribentens eller skribenternes holdning. Klik her, hvis du ønsker at sende et debatindlæg til Berlingske.

Er politikerne historieløse?

»Det er med stor undren, at man nu indfører egnsafviklingsafgift med den nye bro til Hornsherred, nemlig Kronprinsesse Marys Bro.« Fold sammen
Læs mere
Foto: Nikolai Linares

Egnsafvikling

For ca. 50 år siden fik fremsynede politikere gennemført egnsudviklingsstøtten. Coloplast, Hellesen og Oticon m.fl. fik støtte til at udvikle det, vi i dag ville kalde vandkantsdanmark. Det er derfor med stor undren, at man nu indfører egnsafviklingsafgift med den nye bro til Hornsherred, nemlig Kronprinsesse Marys Bro.

Herredets virksomheder, med transportbehov for køretøjer over 3.500 kg, er tvunget væk fra den gratis Kronprins Frederiks Bro. Logistikken bliver således ulige fordelt i forhold til andre virksomheder, hvilket jo vil medføre afvikling af egnens virksomheder.

Det »gratis« alternativ for+3.500 køretøjer vil være at søge til Holbækmotorvejen, der i forvejen er overbelastet. Endelig kunne broen være et alternativ for søgningen fra Odsherred til København (=aflastning af Holbækmotorvejen), men dette er jo med betalingsdelen ikke et attraktivt alternativ.

Mest bekymrende er jo nok, at flertallet af politikere i Folketinget synes, at det er en god idé. Man kunne fristes til at påstå, at de er historieløse, men det vil jeg overlade til andre at afgøre. Afladet for de kloge politikere kunne jo være at udflytte en styrelse til Skibby. Jens Benzon Bang, Frederiksberg

Overfladisk »sales talk« og naiv ønsketænkning

I et tankevækkende opinionsindlæg med overskriften »Måske har økonomer mistet betydning, det har økonomi ikke« i Berlingske 30. sep. påpeger Ole P. Kristensen følgende: »Det er mærkeligt, at i en tid, hvor alle taler om digitalisering, kunstig intelligens, robotter og andre former for disruption, er produktivitetsudviklingen sløv. Det er da et paradoks, som kalder på belysning, forklaring og udbedring.«

Mange vigtige årsager til de skuffende resultater af effektiviseringsindsats ved øget digitalisering og nyordning af produktionsprocesser har faktisk gennem årtier været indgående afdækket, både i tilknytning til mange store digitaliseringsprojekter og i empirisk-teoretiske beskrivelser.

For interesserede kan jeg fx anbefale Thomas K. Landauers bog »The Trouble with Computers« med undertitlen »Usefulness, Usability, and Productivity« (1995). Vores egen verdensberømte datalog, Peter Naur, skrev allerede i 1978 om problemet i en artikel med titlen »Diminishing Returns of User Programming«. Men Ole P. Kristensen har ganske ret: fornyet forskning på området er påkrævet. Både ledelsesforskere, økonomer og dataloger/dataingeniører skal engageres heri.

Vi kan inden for næsten alle områder af menneskelig virksomhed finde eksempler på fremragende effektivisering baseret på original og velgennemført digitalisering, realiseret af uhyre kompetente domæneeksperter, dataingeniører/dataloger og visionære ledere. Men sådanne menneskelige kompetencer er desværre en stor mangelvare. Meget sjældnere end de fleste ledere gør sig klart. Erfarne personer som besidder kompetencerne, er derfor vanskelige at rekruttere og samle i store projektindsatser. Og uden disse personligheder går det bare ikke.

I stedet oplever vi igen og igen skuffende, mislykkede og direkte forliste projekter. Her spiller det en stor rolle, at de fleste digitaliseringsprojekter igangsættes og styres af ledere uden dybtgående indsigt i systemudvikling og digitalisering, indsigt såvel i digitaliseringens muligheder som i risiciene. Alt for mange store projekter er igangsat og båret frem af overfladisk »sales talk« og naiv ønsketænkning om tekniske svar på snart sagt ethvert problem. Det koster et kolossalt spild af menneskelige og økonomiske ressourcer, både i den private og den offentlige sektor, i Danmark og de fleste andre højt industrialiserede lande - og det slår igennem som »sløv produktivitetsudvikling«. Erik Frøkjær, Fredensborg

Genial løsning

Når det bliver for varmt, har Qatar fundet de vises sten. Mens vi herhjemme fedter rundt med CO2en, køler man simpelthen den store, åbne atletikarena ned med aircondition under det verserende VM i atletik. Genialt. Dukse-Danmark må vånde sig. Niels Thal Jensen, Nykøbing F

Arbejdsgiverbetalt telefon

Statsministeren vil fjerne udsigten til at arbejdsgiverbetalt telefon bliver skattefri. Priserne på mobiltelefoni er efterhånden kommet så langt ned, at det slet ikke kan betale sig at få abonnementet betalt af arbejdsgiveren og derefter betale skat af 2.800 kr. årligt. Selv med en skatteprocent på 50 kan man få et mobiltelefonabonnement med fri samtale, SMS, MMS og rigelig med data under 1.400 kr. årligt. Peer Kølendorf, København Ø

Udgift i sparetider

Godt gået, Aalborg Universitet. Foredraget med Barack Obama kostede kun 850.000 kr., mens man kører fyringsrunder. Thomas Johannes Erichsen, Allerød