Dette er et debatindlæg. Det er skribentens holdning, der kommer til udtryk. Klik her, hvis du ønsker at sende et debatindlæg til Berlingske.
Er danskerne dumme, eller er det kun vore medier?
Til daglig er der i Danmark konsensus om, at det er forfærdeligt med den polarisering, der opleves i USA og den evige kamp mellem republikanere og demokrater. Vi synes alle sammen, at de bør indgå nogle kompromiser.
Men så er der valg i Danmark.
Medierne positionerer det som en kamp mellem rød og blå blok og gør en præsidentvalgkamp ud af, hvem der skal være statsminister. Altså alt det vi afskyer ved USA.
Journalister står som gribbe og råber ubehøvlet og ubegavet efter politiske ledere om, hvem de vil pege på. Ingen tillader, at lederne reflekterer, næh så er de taktiske eller handlingslammede.
Og partilederdebatter præsenteres i hårde, direkte spørgsmål og et stort larmende publikum.
Det er muligvis godt fjernsyn, men det er på ingen måder oplysende om, hvem der vil hvad.
Hvorfor skal debatter være lig konflikt? Hvorfor ikke give tid til at lade dem få tid til at diskutere politik. »Højskolen« på TV 2 havde nogle gode øjeblikke.
Jeg afskyer alt dette hurlumhej og synes, det bringer kaos mere end afklaring.
Er det virkelig det, »den almindelige dansker« vil have, eller er det medierne, som tror det er godt for seertallet?
Og kunne en eller anden ved næste valg bede Dragsted om at definere »en almindelig dansker«.
Jan Flodin, Næstved
Valget
Det bedste ved, at valgkampen er overstået, er, at vi så slipper for debatterne med stort set de samme temaer og spørgsmål, uanset om det er DR eller TV 2.
Og gudskelov slipper vi for at se Pelle Dragsted stå med sit alfaderlige, bedrevidende smil: se mig, jeg er så god både mod mennesker og dyr. Det var lige før, jeg savnede de tre rappenskralder Johanne Schmidt Nielsen, Pernille Skipper og Mai Villadsen!
Det værste er, at vi nu risikerer en rød regering. Men så kan Mette Frederiksen jo igen sætte sin gode veninde Trine Bramsen ind som forsvarsminister, hun var jo så dygtig sidst!
Og hvis helvede så bryder løs, vil Trine Bramsen sikkert prioritere at gå til »Rock under Broen« – da Afghanistan brød totalt sammen, prioriterede Trine Bramsen en koncert i Odense (sammen med Mette Frederiksen).
Margit Geil, Skælskør
Valgresultat
Hvis vores demokrati skulle virke i yderste konsekvens, skulle de tre partier med flest stemmer fra os stemmeberettigede vælgere tvinges ind i børnehavestuen og danne regering med alle de kompromiser, det måtte betyder. Så er de stemmeberettigede repræsenteret på godt og ondt.
Ingen ny regering, før de havde fundet et kompromis.
Se, det er demokrati.
Sten Brincker, Væggerløse
Den næste regering
Kære Mette Frederiksen,
Tiden kræver en regering over midten.
Hvis du mener, at Danmark kommer før dine egoistiske drømme, så tag til takke med et drømmejob for dig: udenrigsminister i en SMVKLA-regering med Lars Løkke Rasmussen som statsminister.
Hvis Venstre ikke vil være med, så inviter De Radikale.
Ole Borg, Hellerup
En blå regering og Løkke
Sammen med Moderaterne er der borgerligt flertal i Danmark. Det eneste problem er, at hvor partiet Moderaterne er velkomne, så ønsker Dansk Folkeparti ikke Lars Løkke Rasmussen som minister i en borgerlig regering.
Det kunne løses ved at tilbyde Lars Løkke Rasmussen den efterhånden eneste stilling, han ikke har haft – formand for Folketinget. Hermed kunne den borgerlige familie, inklusiv Moderaterne, blive samlet, og det uden at gøre Lars Løkke til minister.
Tilbuddet om den ærefulde post som formand for Folketinget, ville måske kunne få selv Lars Løkke til at vende tilbage til blå blok, hvor han hører hjemme.
Einar Bolt, Skodsborg
Efter dette valg, før det næste
Så kom vi gennem dette valg, og nu forestår den »bøvlede« proces, der skal føre til ny regeringsdannelse, hvilket, vi må håbe, vil kunne ske inden alt for længe, selvom udsigten til det ikke ser lys ud lige nu.
Valgkampen giver fremadrettet anledning til disse overvejelser:
1. Hæv spærregrænsen til fem procent. Så undgår vi at skulle tage hensyn til små »enkeltsagspartier«, som ofte har kort levetid, og som forplumrer behovet for at tage sig af de egentlige, store udfordringer i et solidt samarbejde.
2. Luk ned for offentlige meningsmålinger den sidste uge inden valget. Eksempelvis i Frankrig lukker man ned 48 timer før valgdagen, med det eksplicitte formål at give vælgerne fred og ro til at overveje deres stillingtagen til det reelle politisk indhold.
3. Indfør – for demokratiets skyld – stemmepligt, som det sker blandt andet i Australien og Belgien. Nogle forskere fraråder dette, men omvendt vil det forhåbentlig kunne skabe en endnu større forpligtelse til at tage stilling – hvilket vil stille krav til kandidaterne om at have fokus på indhold frem for markedsføring og populisme.
4. Skru ned for »TikTokeriet«. Det er – som en ung vælger just har bemærket – udtryk for en ringeagt af de unge, som mest af alt – ligesom alle andre, forstås – har brug for ærlige og politisk forpligtende udmeldinger fra kandidaterne.
Og endelig, hvilket så ikke har så meget med selve valgprocessen at gøre:
5. Lad os komme »partihopperiet« til livs. Når man forlader sit parti, skal mandatet stilles til rådighed for det parti, som vælgerne oprindeligt har rettet fokus mod – så undgår man løsgængerne, som (igen) kun bidrager til forplumring af beslutningsprocesserne i Folketinget.
Christian Nørgaard, København
Læserbreve sendes til debat@berlingske.dk
Lyt til Berlingskes podcast med tre af dagens bedste og mest aktuelle artikler hver eftermiddag:
Der er kameler på menuen efter nattens mudrede valgresultat. Samtidig har splittelsen i blå blok banet vej for en mulig ny »førerhund«, og så leverer den grønlandske befolkning et glasklart budskab med sine stemmer til Folketinget.
Berlingskes chefredaktør Pierre Collignon har udvalgt dagens historier.
Oplæser og producer: Caroline Toft Baunkjær
Del:
