I en leder i Berlingske 12. december fremføres det, at »Stabil, rigelig og forholdsvis billig elektricitet er en præmis for et moderne samfund«.
Mit gæt er, at en nogenlunde tilsvarende leder kunne læses i Berlingske i 1973 under den første oliekrise, og at det formentlig vil gentage sig om yderligere 50 år.
Energiforsyning er, har og vil nok desværre altid være et problem i samfund, der bekender sig til vækst som det eneste saliggørende.
Stod det i min lod at skrive ledere i Berlingske, ville jeg nok have nøjedes med at ønske mig en stabil energiforsyning.
Lederens Grønttorvs-analogi er jo ikke forkert, og at såvel politikere og andre meningsdannere har svigtet stort, er der nok ingen tvivl om. Når samfund stiller krav om vækst og stigende forbrugsmuligheder, stiger energiefterspørgslen naturligt med stigende priser til følge – det kan vel ikke undre nogen?
Det kræver naturligvis mod at fortælle befolkningen, at der er grænser for vækst, det er der ikke mange, der har turdet. Dette selvom scenariet ikke er nyt og blev grundigt beskrevet i rapporten »Limits to growth« fra MIT i 1972.
Skulle man endelig komme med et par hurtigtvirkende forslag til at sænke prisen på elektricitet, kan man begynde med at se på prisdannelsen og strukturen i vor energiforsyning/-sektor.
Det borgerlige Danmarks mantra om privatiseringens fordele har godt nok skabt mange formuer her i landet, men mest blandt private investorer og energihandlere, og der er kun forbrugerne til at betale deres gilde …
Peter Larsen, civiløkonom, Stege
Dansk sindelag
Julen er præget af travlhed – også på Christiansborg, hvor det lyder, at nu skal syrerne bare hjem, gerne hurtigst muligt.
De er jo bare midlertidige flygtninge, der kender betingelserne, må man forstå. Javel …
Alt dette under paraplyen »dansk sindelag«, som nogle på samme borg mener at have patent på, ja, og endog gør sig til dommer over … øh, det hænger da ikke sammen? Nej.
Mit sindelag matcher på ingen måde denne adfærd – gør dit? Måske, måske ikke.
Mit juleønske er derfor, at man besinder sig, lader julefreden sænke sig, dropper bombastiske populære statements, og herefter gør plads for den nuancerede og pragmatiske tilgang, i 2025, forstås.
Leif Tage Olsen, Kgs. Lyngby
Med frygt skal land ledes?
I hvert fald hvis man skal følge statsminister Mette Frederiksens ord.
Så skal vi ikke føle os trygge og sikre. Og verden bliver aldrig den samme igen, som hun ynder at sige.
Der er ingen tvivl om, at Mette Frederiksen er en kriseminister, det er her, at hun føler sig bedst hjemme. Måske det hele startede under covid-19, hvor hun med sikker hånd førte danskerne igennem krisen som den store moder. Eller gjorde hun? Det kan man så diskutere.
Men som statsleder har man, som ingen anden, mulighed for at forhandle og tale for fred og løsninger frem for bål og brand.
Der har til alle tider været kriser og krige, det er intet nyt. Hvordan vi kommer igennem dem, er afhængigt af den politiske ledelse i særdeleshed, og her kunne jeg godt tænke mig en ledelse, der fokuserede mere på fredelige løsninger. Krig og oprustning har aldrig ført noget godt med sig.
Joan Bach Ludvigsen, Frederiksberg
En lille sejr for Shah
Det store tema i Orientering på P1 torsdag 12. december var, at Sanjay Shah blev idømt 12 års fængsel og fik konfiskeret milliarder af kroner. Det er en sejr for anklagemyndigheden og alle danske skatteydere. Spørgsmålet er, om ikke også Sanjay Shah kan fejre en lille sejr.
Ved at bære en nissehue i retten opnåede Shah i hvert fald, at Orienterings værter syntes lige så optagede af hans påklædning som af hans svindel. De indkaldte eksperter, herunder en juraprofessor, som blev bedt om at forholde sig til nissehuen. En helt ligegyldig detalje i den groveste svindelsag i danmarkshistorien.
Donald Trump ville nikke anerkendende og se Shah som en begavelse udi kunsten at fjerne fokus fra kedelige sager. Selv efter at have tabt i retten på alle punkter, formåede Shah at påvirke dagsordenen.
Peter Kursawe Larsen, Hellerup
Login til DR
I vores husstand er vi meget utilfredse med, at DRTV kræver, at vi som seere opretter et login for at kunne streame DR1- og DR2-programmer.
Som alle husstande i Danmark er vi tvunget til at betale licens, da den bliver opkrævet på skattebilletten.
Selvom man ikke ønsker at se DRs programmer, skal man alligevel betale.
Det er frivilligt, om man vil oprette sig som seer hos alle andre streamingkanaler som for eksempel Netflix, hvor man også er betalende kunde. Her kan man opsige sit abonnement igen, når man ønsker det.
Nu vil DR kræve et login for at indsamle og gemme information om hver enkelt husstands foretrukne programmer – DR fortæller sukkersødt, at de ønsker at inspirere os og at gøre det nemmere for os at genoptage kiggeriet, hvis man for eksempel følger en bestemt serie.
De vil præsentere os for indhold, som DR anser for samlende (ensrettende?). Samt indhold, der vurderes at være særligt relevant for den enkelte seer.
Det lyder da både venligt og nemt, MEN efter vores mening er det nærmere manglende respekt for samt en krænkelse af privatlivets fred og rent faktisk en form for manipulation.
De vil kunne undgå at præsentere andre programmer for os, som vi evt. kunne blive oplyst eller klogere af.
De vil kunne misbruge oplysningerne ved at overlevere/sælge dem til tredje part, der vil kunne målrette tilbud af forskellige produkter til os.
Det vil med andre ord – groft sagt – betyde, at DR vil kunne udøve styring, indoktrinering og sindelagskontrol over for seerne.
Det er meget betænkeligt, og er det overhovedet lovligt?
Ulrik Hvidt og Susanne Raskov Hvidt, Græsted
Læserbreve på maks. 1.350 tegn inkl. mellemrum sendes til debat@berlingske.dk
