I Berlingskes udmærkede og afslørende artikel 9. oktober om EUs forslag om overvågning af vore private beskeder hævdes det, at forslaget er i strid med EUs eget charter for grundlæggende rettigheder.
Det er det muligvis, men jeg savner en juridisk vurdering af forslaget i forhold til vor egen grundlovs §72, som lyder således: »Boligen er ukrænkelig. Husundersøgelse, beslaglæggelse og undersøgelse af breve og andre papirer samt brud på post-, telegraf- og telefonhemmeligheden må, hvor ingen lov hjemler en særegen undtagelse, alene ske efter en retskendelse.«
Det er en meget bredt favnende paragraf, som også burde dække senere, digitale tjenester. En generel overvågning kan vist ikke udlægges som »en særegen undtagelse«.
At vi har en justitsminister, der – som altid – er rede til at lovgive på synsninger og samtidig har overladt den retlige vurdering til sit eget ministerium, der under coronaen hverken i forhold til forsamlingsfriheden eller i minksagen var videre opmærksom på Grundloven, burde få alle alarmklokker til at ringe.
Vi har brevhemmelighed her i landet, og hvis det i virkeligheden forholder sig således, at Grundloven nu er at regne på linje med Frode Fredegods lig, hvilket i hvert fald jeg længe har fornemmet, så er det vist på tide, at danskerne får det at vide – samt at det er EU, der føjer endnu en pind til dens ligkiste.
Boligens ukrænkelighed med alt, hvad dertil hører, samt retten til frit at forsamle sig, er nemlig grundlaget for sundt folkestyre, hvor frie borgere kan drøfte, hvad de vil, uden indblanding fra magthaverne.
Et sådant folkestyre ønsker altså hverken EU eller vor egen regering, kan man konstatere.
Marianne Wagner, Nr. Alslev
Ureflekteret
Den gamle debattør Bashy Quraishy (BQ) oplader igen sin røst 1. oktober. En gennemgående forklaringsmodel for visse, danske muslimer synes at være, at modstand er udtryk for islamofobi og racisme.
Denne model er pænt sagt ureflekteret. Og at det nye lovudkast omtales som koranloven, er der jo oplagte grunde til.
Hvad er det, som BQ ikke kan se? Forspillet var Paludans koranafbrændinger og kulminationen det hykleriske OICs bekymring for danske og svenske muslimers velbefindende. Hyklerisk, fordi man »glemmer« langt værre problemer for muslimer i Kina, og hyklerisk, fordi kristne minoriteter generelt behandles væsentligt dårligere i muslimske lande, end muslimer behandles i vores lande.
Måske BQ skulle glæde sig over, at han lever i et land, hvor nedladende tale til majoritetsbefolkningen behandles anderledes tolerant end i hans oprindelige OIC-hjemland, som han tilsyneladende ikke har klippet navlestrengen til.
Henrik Schrøder, Gentofte
Hvorfor må pensionister ikke investere i aktier?
Desværre er det således i Danmark, at pensionister kun i meget begrænset omfang må investere deres formue i aktier.
Resultat: Pensionistens formue mister købekraft.
Problemet opstår, fordi pensionsydelsen fra staten, hvor retten er optjent igennem et langt liv, sættes ned, så snart aktieafkastet overgår 5.000 kroner af frie midler.
Denne modregning er et sært politisk princip, da pensionisten løber hele risikoen for investeringen og betaler skat af afkastet, hvilket den danske stat tjener et provenu på. Modregningen bidrager også til at holde pensionisten i fattigdom.
Selve grænsen om et maksimalt afkast på 5.000 kroner årligt af frie midler synes latterligt lav. Det årlige udbytte vil alene nå denne grænse, blot man investerer 125.000 kroner i en dansk indeksfond.
Aktiesparekontoen er undtaget, men indeholder indskudsbegrænsning på ligeledes heromkring 125.000 kroner, og desuden kan den årlige lagerbeskatning blive et problem for pensionister med en lav indkomst udover deres aktier.
I alt kan pensionister kun investere cirka 250.000 kroner i aktier, før de bliver modregnet i ydelsen. Et skema fra Finanshuset taler sit tydelige sprog, men jeg spørger hvorfor? Hvorfor må pensionister ikke investere i aktier?
Mikkel Skipper, Ballerup
