Astrid Siemens Lorenzen er handicappet: »Hvis jeg engang skulle få dødsønsker, håber jeg inderligt, at samfundet ikke automatisk vil opgive mig«

Mennesker med handicap fortjener bedre støtte – ikke mulighed for at dø eller skylden for økonomiske problemer.

»Når mennesker som mig bliver udpeget som dem, der tømmer kassen og gør livet surt for andre, bliver jeg i tvivl om, hvorvidt der overhovedet er plads til sådan én som mig i samfundet,« Astrid Siemens Lorenzen. Oscar Scott Carl

Emnet handicap debatteres for tiden af medier, ministre og almindelige mennesker. Senaborter, aktiv dødshjælp, udgifter til specialundervisning handler alt sammen om, hvilken plads mennesker med handicap kan få i vores samfund. En plads, som de færreste danskere reelt kender til. 

Derfor vil jeg dele mit perspektiv som én af dem, der er afhængig af hjælp 24/7 for at udføre selv de mest grundlæggende daglige opgaver.