Kommentarer

Astrid Siemens Lorenzen er handicappet: »Hvis jeg engang skulle få dødsønsker, håber jeg inderligt, at samfundet ikke automatisk vil opgive mig«

Mennesker med handicap fortjener bedre støtte – ikke mulighed for at dø eller skylden for økonomiske problemer.

»Når mennesker som mig bliver udpeget som dem, der tømmer kassen og gør livet surt for andre, bliver jeg i tvivl om, hvorvidt der overhovedet er plads til sådan én som mig i samfundet,« Astrid Siemens Lorenzen. Oscar Scott Carl

Emnet handicap debatteres for tiden af medier, ministre og almindelige mennesker. Senaborter, aktiv dødshjælp, udgifter til specialundervisning handler alt sammen om, hvilken plads mennesker med handicap kan få i vores samfund. En plads, som de færreste danskere reelt kender til. 

Derfor vil jeg dele mit perspektiv som én af dem, der er afhængig af hjælp 24/7 for at udføre selv de mest grundlæggende daglige opgaver.

Andre læser også

  • Debatinterview
    Abonnement
    International topforsker om danskernes levetid: Hvis jeg var dansk sundhedsminister, ville jeg skamme mig
  • Kronikker
    Abonnement
    Fem professorer: Etisk Råd har uret. Vi bør legalisere aktiv dødshjælp, fordi der er situationer, hvor passiv dødshjælp ikke slår til
  • Kronikker
    Abonnement
    Gustav Appelchris fik kræft som 25-årig: Jeg tænkte, der måtte være sket en fejl