En student er en elev, som har læst om antik filosofi, kunst og kultur, og derfor kan kalde sig stud.art., studiosus artium. Det handler om viden og klassisk dannelse.
Undervisningsministeren har påstået, at hans og regeringens konstruktion, epx, vil betyde, at »mange flere vil blive studenter i fremtiden«. Dette til trods for, at han flere gange helt ubegribeligt, fladpandet og ondt har nedgjort faget oldtidskundskab i fuld offentlighed, skønt det fag netop er vigtigt, dersom eleven skal blive student, stud.art.
Blot fordi flere unge mennesker går ind i det hus og færdes på den matrikel, hvor der tidligere blev tilbudt gymnasial undervisning for studenter, så bliver disse epx-elever altså ikke til studenter af den grund. Heller ikke selvom de står med et epx-papir i hånden.
Ministerens forstyrrede og forsimplede dannelsesbegreber er blevet heglet igennem flere gange i medierne, så det vil jeg ikke uddybe her, men blot udtrykke det lønlige håb, at fremtidens afgangselever fra folkeskolen i stort tal vil vende epx ryggen og i stedet bruge deres ressourcer på at forbedre deres karakterniveau, så de kan komme på det A-hold af stx-elever, som ministeren og regeringen ellers hårdnakket hævder, at de ikke skaber.
Fremtidens elever vil med sikkerhed gennemskue, at der er et A-hold af dem, som kom på stx og blev studiosi artium, og et B-hold af dem, som IKKE kom på stx.
Det hjælper ikke, at man siger, at sådan skal de ikke tænke. For det vil de gøre.
»Der er kun én hue, og den er rød«, har mange årgange af studenter sunget. Fra 2030 har den sang faktisk en berettigelse.
Niels Henrik Jessen, Korsør
Drabet på Jane Horney
Tak til Carsten Palnæs Hansen for at svare på min kronik om drabet på Jane Horney.
Han skriver, at Sverige burde undskylde for tyske troppe- og våbentransporter gennem vores land under Anden Verdenskrig og for vores malmeksport til Tyskland, som ifølge Palnæs var med til at forlænge krigen.
Jeg er ikke sikker på, han har ret. Hvad ville der være sket, hvis Sverige havde nægtet at møde Tyskland? Der var også en tysk invasionsplan for Sverige. Hvis Hitler havde gennemført den, hvor ville de danske jøder og jagtede danske modstandsfolk så være taget hen? Måske var det godt for Danmark, at Sverige ikke blev besat.
Da Tyskland kapitulerede, blev der dannet en midlertidig dansk regering, hvori modstandsbevægelsen deltog. En ledende repræsentant for modstandsbevægelsen, som sad i denne regering, og chefen for det danske justitsministerium blev i 1946 sendt til Stockholm for at forklare »likvideringen« af Jane Horney til den svenske regering. Oplysningerne var stort set forkerte/falske. Det har det officielle Danmark selvfølgelig et ansvar for.
En undskyldning fra dansk side for drabet på Jane Horney er bestemt på sin plads.
Lennart Nylund, journalist
Poul Høi
Poul Høi, som er blevet 60 år, er en af Berlingskes bedste journalister. Når jeg ser en interessant rubrik, en interessant underrubrik og kigger på brødteksten, og der står Poul Høi, skal den læses fra ende til anden.
Naturligvis hans fortælling om 11. september 2001 og mange andre, men også hans historie om Frank Sinatra og hans mulige forbindelse med mafiaen (som jeg har printet og gemt til evig tid). Alle hans artikler er godt skrevet og en af grundene til, jeg stadig læser Berlingske.
Claus Hunderup, Struer
Lyt til de ældres stemmer
Tak til Lilian Zøllner for hendes kronik om digitaliseringen.
»De ældre føler sig dumme«. Jeg ville ønske, at vores digitaliseringsminister og samtlige ledende medarbejdere i relevante stillinger bliver pålagt at læse Lilian Zøllners kronik i Berlingske 30. november.
Kronikken burde være tvunget pensum ved alle kurser, der vedrører kommunikation.
Bente Ritter, Rødovre
Raceopdelte gymnasier på Vestegnen
Jeg mindes debatten i 1970erne, hvor især venstrefløjen harcelerede mod racetilstandene i USA.
Men når man læser visionerne fra disse Vestegnsgymnasier (KÅG og HTG) bliver man mødt med følgende floskler: Styrkelse af sammenhængskraften på gymnasiet, omverdensengagement, globale kompetencer, inkluderende ungdomskultur og understøttende fællesskaber.
Dette klinger en anelse hult og hyklerisk, når der samtidig er raceopdeling på klasseniveau. Dvs. opdeling i brune og hvide klasser. Dette fænomen eller denne segregering opstår umiddelbart og automatisk efter grundforløbet i 1. g.
Af egen erfaring ved jeg, at der tages særhensyn til muslimske elevers skikke såsom under Ramadan-måneden. Her oplever lærere at skulle undervise tomme eller næsten tomme klasser i en hel måned. Uden konsekvenser for de involverede elever.
Desuden bryster disse gymnasier sig med fine løfteevner (på karakterne), vel vidende at der sminkes på elevernes standpunktskarakterer (UVM). Generelt kan eleverne fra disse gymnasier ikke leve op til deres standpunktskarakterer i forhold til deres skriftlige eksamener sammenlignet med landsniveauet.
Man kan kun gisne om kvaliteten på undervisningen i kontroversielle emner som Israel/Palæstina-konflikten, holocaust, Muhammed-tegningerne, evolutionsteori og sexualundervisning i denne raceopdelte verden på Vestegnen. Samtidig ved man fra studier fra andre lande, at den sociale kontrol formentlig stortrives i disse opdelte uddannelsesmiljøer.
I min optik opfører disse gymnasier sig kontraproduktivt i forhold til integration og svækker dermed sammenhængskraften i Danmark.
Søren Lehmann, lektor i matematik/kemi
Læserbreve på maks. 1.350 tegn inkl. mellemrum sendes til debat@berlingske.dk
