Det kommunistiske Kinas umenneskelige natur ses oftest mest klart af enkeltsager. Således i disse uger i en retssag i Hongkong. Det drejer sig om den absurde og grove behandling af demokratiforkæmperen, mediepersonen Jimmy Lai.
Han, der er 77 år gammel, har siddet varetægtsfængslet siden december 2020.
Han anklages for at have samarbejdet med fremmede kræfter og for at sprede undergravende materiale gennem sin nu lukkede internetavis Apple Daily.
Man skal ikke tage fejl. I dagens Hongkong er det regimet i Beijing, der bestemmer. Det er derfor Kina, der stærkt bør kritiseres for at mishandle en gammel mand, hvis »forbrydelse« er, at han åbent er stået frem på aldeles fredelig måde som talsmand for demokrati, og for at verden ikke skal glemme de grusomheder, der fandt sted på Den Himmelske Freds Plads i Beijing 3.- 4. juni 1989.
De lytter nok ikke til protester i ledelsen af Kinas kommunistiske parti, men vi skal ikke være tavse over for grusomheder. Danmark bør ud fra sit værdigrundlag om respekt for menneskerettigheder stå frem med en klar afstandtagen fra det, der foregår i Hongkong, og med kravet om at Jimmy Lai løslades.
Viggo Fischer, tidligere MF (K), Hvidovre
Kontantloft presser private, virksomheder og foreningslivet
Det skal være nemmere at oprette en erhvervskonto i banken, og det bliver det med nyt lovforslag, som vi førstebehandlede i Folketinget 19. november. Danmarksdemokraterne bakker helt og aldeles op om den del.
Problemet er bare, at der i regeringens forslag samtidig er en krølle, der gør livet mere besværligt for alle – til ingen verdens nytte.
I sin nuværende form giver lovforslaget nemlig pengeinstitutterne mulighed for at afvise kontantindbetalinger fra erhvervskunder, der overstiger 20.000 kroner om måneden. Vel at mærke samtidig med at den nuværende kontantregel kræver af de samme erhvervsdrivende, at de ubegrænset skal tage imod kontanter i dagligdagen.
Det skaber ikke kun et mislige forhold mellem banker og erhvervskunder. Det presser også erhvervsdrivende som eksempelvis restauranter, der permanent eller i perioder kan have større kontantsummer liggende. Ja, i sidste ende øger det jo risikoen for tyveri, hvis restauranten som følge af kontantloftet ligger inde med en meget stor kontantbeholdning.
Skeler man til foreningslivet, ved vi, at mange foreninger har større kontantbeholdninger. Ikke fordi de er for dovne til at skille sig af med dem, men fordi mange banker i lokalområdet har lukket for indlevering. Det betyder, at foreningerne skal køre langt for at indlevere kontanterne i den ellers ønskede frekvens.
Det duer ikke. Danmarksdemokraternes indstilling til lovforslaget er, at den overordnede intention er god, men kontantloftet skaber ganske enkelt unødigt pres på alle andre end bankerne.
Betina Kastbjerg, erhvervsordfører, Danmarksdemokraterne
Likvidering og undskyldning
Lennart Nylund opfordrer i Berlingske søndag Danmark til at undskylde likvideringen af Jane Horney.
Da likvideringen blev udført af medlemmer af den danske modstandsbevægelse, der ikke var en del af det officielle Danmark, kan den danske stat ikke påtage sig ansvaret for likvideringen.
Men når en ung kvinde fjanter rundt både med danske modstandsfolk og ansatte i det tyske sikkerhedspoliti, kan det næppe undre, at man har frygtet, at hun var stikker.
Danmark var besat, og den danske modstandsbevægelse var i krig med Tyskland. Sverige var ikke i krig, men lod tyskerne transportere krigsmateriel og soldater gennem Sverige til og fra Norge. Sverige eksporterede jernmalm til Tyskland, hvilket var med til at forlænge krigen. Det er på høje tid, at Sverige undskylder.
Carsten Palnæs Hansen, Frederiksberg
Forbyd pelsdyravl
Danmark har længe set sig selv som et foregangsland for dyrevelfærd, men vi tillader stadig mink- og chinchillaavl, der påfører dyrene unødvendige lidelser. Er det etisk forsvarligt at opdrætte dyr til luksusprodukter, når alternativer er tilgængelige? Vi må tage ansvar og forbyde pelsdyravl.
Mink og chinchillaer lever i min optik under forfærdelige forhold i små bure, der fratager dem muligheden for at udvise deres naturlige adfærd. Dette skaber stress og lidelser. Derudover viste coronapandemien os de sundhedsmæssige risici ved minkavl.
Flere europæiske lande som Norge, Holland og Østrig har allerede forbudt pelsdyravl. Danmark bør følge deres eksempel for at opretholde vores position som et ansvarligt samfund med dyrevelfærd som prioritet.
Vores borgerforslag om at forbyde mink- og chinchillaavl har allerede samlet over 1.300 underskrifter, hvilket viser, at danskerne ønsker handling.
Mink- og chinchillaavl handler ikke kun om dyrevelfærd – det handler også om, hvilke værdier vi ønsker at stå for som samfund. Ved at tage afstand fra denne praksis sender vi et klart signal om, at vi prioriterer empati og ansvar for vores medskabninger.
Mikkel Nielsen, initiativtager til borgerforslaget mod mink- og chinchillaavl
Hårdt mod hårdt
Efter deltagelse i et fremragende event med Anne Applebaum om autokratiske leders måde at agere på, har jeg fået en idé. Hvis eksempelvis Putin kun har respekt for hårdt mod hårdt og rå magt, så foreslår jeg, at Vesten flytter hybridkrigen over på hans bane.
Hvorfor ikke sætte en pris på 500 millioner dollar på hans hoved? Det kunne måske skabe lidt frygt, angst og mistillid for Putin til, hvad hans inderkreds kunne finde på.
Dette er ikke en opfordring til vold, men nu må Vesten sige stop for blødsomhed og adoptere fjendens midler og metoder.
Morten Rottbøll, Nærum
Læserbreve på maks. 1.350 tegn inkl. mellemrum sendes til debat@berlingske.dk
