Dette er et debatindlæg. Det er skribentens holdning, der kommer til udtryk. Klik her, hvis du ønsker at sende et debatindlæg til Berlingske.
En skole, hvor hjælpen ikke skal kræves med kamp
Forældre til børn med særlige behov lærer hurtigt, at det ikke er nok at opdage, at ens barn har det svært i skolen. Man skal også kunne navigere i lange forløb, faglige udredninger og mange møder, før der overhovedet sker noget. I mellemtiden går tiden, og barnet står i en hverdag, der er svær at være i.
I mange tilfælde betyder det, at barnet venter i måneder på afklaring af støtte. I andre tilfælde når barnet at miste modet på at gå i skole, før der kommer handling. Nogle familier oplever, at skoledagen ender i konflikter, fravær eller mistrivsel, fordi hjælpen ikke følger barnet, når behovet opstår.
Når et barn endelig får tildelt støtte, er kampen dog ikke slut. Forældre oplever nemlig usikkerhed hvert år, når de årlige revurderinger foregår. Dette skaber en cirkel af bekymringer for både barn og familie.
Her har der længe været et grundlæggende problem: For at få hjælp skal børn igennem udredninger og have en diagnose, og forældrene skal dokumentere og argumentere. Med andre ord kommer hjælpen bagfra, ikke forfra.
Derfor er det en vigtig politisk aftale, som kom på plads i uge to. En aftale, som gør det muligt at sætte ind tidligere. Den nye aftale lægger op til, at skoler kan iværksætte støtte uden krav om diagnose, og ikke mindst at den psykologfaglige hjælp kommer tættere på den daglige undervisning. Det er et skridt mod en skole, hvor systemet handler, når problemet opstår, i stedet for at vente på papirarbejde og lange vurderingsforløb.
Tidlig indsats betyder ikke, at alle problemer kan løses på én gang. Men det giver skolerne mulighed for at handle på tegn på mistrivsel i stedet for at vente. Det kan forhindre, at udfordringer vokser sig større, og barnet kan forblive i fællesskabet, hvor læring og trivsel foregår.
Samtidig giver aftalen forældrene en mere tydelig rolle. Når hjælpen er lettere at få adgang til, bliver samarbejdet med skolen mindre konfliktfyldt. I stedet for kamp får man dialog. Det er en vigtig forskel.
Det er derfor positivt, at der nu handles politisk på området. For i sidste ende handler det om børn, der skal kunne være i deres skolegang, og om familier, der skal kunne støtte deres barn uden at stå i en konstant kamp.
Anni Matthiesen, MF, børne- og undervisningsordfører (V)
Dansk politik
Nu skal vi igen snart til folketingsvalg. Igen bliver vi husket på, at Folketinget ikke er bemandet af voksne mennesker, som er opdelt efter politisk ideologiske forskelle, men en række småpartier, som er resultatet af en række personstridigheder, hvor voksne mennesker ikke kan finde ud af at tale sammen.
Det er barligt og beskæmmende. Politisk set er der tre ideologier. Den socialistiske, den liberale og den konservative. Det er tre forskellige livssyn, hvor den ene ikke er mere rigtig end den anden, men vi har forskellige grunde til at føle os mere tilknyttet til en af dem end til de andre, og sådan må det også være.
Den skelnen bliver imidlertid forplumret af barnlige personstridigheder, og det er en skam. Vi har brug for fem partier i Danmark. Et socialistisk, et liberalt, et konservativt og så to yderpartier til de utilpassede på hver side af spektret.
Ved det næste valg vil vi miste en af Danmarks dygtigste politikere, fordi han er havnet i et lille parti, som er skabt af en personkonflikt. Det er også en skam.
Der er grund til at opfordre vælgerne til at stemme mere ideologisk og mindre efter småpartier, hvis fremtidige politik i praksis er uforudsigelig. Og der er grund til at bede politikerne om at tage sig sammen, få styr på den ideologiske tilknytning og skabe partier med tilstrækkelig styrke til at gøre sig gældende.
Erik Palsbo, Vig
Lyt til Berlingskes podcast med tre af dagens bedste og mest aktuelle artikler hver eftermiddag:
Donald Trump optrapper dramatisk mod Danmark og NATO, mens Kongressen forbereder sig på hans mulige fald, og så sammenligner en dansk professor medieombudsmanden med historisk censur.
Det er overskrifterne på dagens historier i »Lyt til Berlingske«.
Vært: Pierre Collignon
Oplæser og producer: Frederik Riis-Jacobsen
David og Goliat
Jeg har nærmest været en lykkelig blå vælger i disse kaotiske dage.
Midterregeringen blev dannet, fordi den skulle hjælpe os gennem kriserne i kølvandet på covid-19. Regeringen har i denne uge bevist sit værd ved at skabe tryghed, retning og håb. Store bededag er et lille offer for noget stort, smukt og godt. Det er et skæbnefællesskab, som rækker ud over vores grænser.
Det handler om den lille mand mod Goliat og den verdensorden, vi har været med til at skabe gennem flere årtier, som tryktestes på den værst tænkelige måde og fra uventet kant.
Midterregeringen er vigtig og det rigtige, så længe der er unormale tilstande i Det Hvide Hus.
Nu kan jeg glæde mig til at læse Søs Marie Serups bog »Vind eller forsvind« i weekenden med et andet perspektiv.
Gitte Voigt, Risskov
En kgl. dansk e-mailadresse
Det kongelige danske postvæsen stoppede så her ved årskiftet. Havde eksisteret i 400 år. Godt klaret. Men hvor er vi så nu?
En lidt usikker fremtid for pakker og breve. Kan de firmaer, der har lovet at overtage betjeningen, nu få det til at løbe rundt og overleve? Det håber vi!
Årsagen er naturligvis, at politikerne, for at være på forkant, fik os alle til at åbne en »sikker e-post«, hvor al fremtidig brevvekslen helst skulle forløbe.
Fint nok. Men hvorfor fik man aldrig gennemført en dansk e-mail-portal? UNI-C, Skolekom.dk, Arto og flere andre tog flotte danske tiltag i starten af 1980erne. Desværre blev de dygtige medarbejdere opkøbt af de store amerikanske techgiganter.
Der står vi så. Afhængig af deres reklamer, snagen i post, censurering, spam osv.
Mit forslag vil være, at de dygtige folk, vi trods alt stadig har tilbage i Danmark, udarbejder en fælles e-mail-portal, hvor vi alle trygt kan få en adresse, der er dansk og uafhængig af amerikanske interesser.
Jens Aagesen, Rønne
Behold Løkke
En kommende ny regering bør, uanset sammensætning, stærkt overveje at beholde Lars Løkke Rasmussen som landets udenrigsminister.
Tiden er ikke til personlige eksperimenter, og Løkke har vist, at han har formatet til på bedste vis at varetage kongerigets interesser.
Niels Mogensen, Bagsværd
Læserbreve sendes til debat@berlingske.dk
Del:
