Dette er et debatindlæg. Det udtrykker skribentens eller skribenternes holdning. Klik her, hvis du ønsker at sende et debatindlæg til Berlingske.

En ny religionskrig er på vej

Troen er blevet et nyt politisk våben. De højlydt troende politikere forstår at dømme deres næste så voldsomt, at man er helt sikker på, at deres bibelkundskab ikke går så dybt, skriver Mogens Nørgaard Olesen. En af de aktive politikere i debatten er Dansk Folkepartis Morten Messerschmidt. Fold sammen
Læs mere
Foto: Thomas Lekfeldt
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

De sidste tre måneder er flere og flere, navnlig politikere, stået frem og har fortalt Gud og hver mand, at de er så troende, at det overgår enhver forstand. De har også travlt med at fortælle, at de er mere troende end deres sædvanlige politiske modstandere og alle andre.

Troen er blevet et nyt politisk våben. De politiske modstandere har ikke nogen ægte og ærlig tro, får vi at vide. Disse troende politikere forstår sandelig at dømme deres næste så voldsomt, at man er helt sikker på, at deres bibelkundskab ikke går så dybt. Det ville nok også  være for meget at forlange. Der er helt klar tale om en »ad hoc«-tro!

Ikke nok med det. Nu begynder en særligt troende politiker også at diskutere tro med en af Berlingskes mange skrivende præster, som jo har svaret på ethvert problem. Om den slags overfladeteologi giver stemmer ved næste valg, kan man kun gisne om, men selvfølgelig drejer det sig om at vise, at man er stærkere i troen end både statsministeren og Jens Rohde tilsammen.

Som iagttager til alt dette bliver man lidt urolig. Det ligner jo optakten til en ny religionskrig. Er vi tilbage i renæssancens teologiske kampplads? Bliver Sørine Gotfredsen snart smidt ud ad et vindue, og en ny trediveårskrig kan begynde? Det kunne man godt frygte.

Stakkels Gud, siger jeg bare. Gennem tiderne har Gud måttet tåle meget fra de troende og præsterne. Det er næsten ubærligt. Jeg takker Gud for, at jeg ikke er troende. Det er en stor befrielse.

Mogens Nørgaard Olesen, Frederiksværk

Skaber en højere løn mindre arbejdspres?

I årevis har sygeplejerskerne klaget over øget arbejdspres og manglende hænder. Nu er sygeplejerskernes krav en højere løn. Hvordan en højere løn giver bedre arbejdsvilkår og mindre arbejdspres, synes uklart.

Strejken medfører udskudte behandlinger, og ventetiden bliver endnu længere for borgerne. Borgerne hæmmes i deres dagligdag, og sygemeldte risikerer afskedigelser grundet forlænget sygemelding.

Hvis sygeplejerskerne strejkede, fordi de ønskede flere kolleger og mindre stressende arbejde, så havde de haft min sympati, og jeg var gerne gået med på gaden i solidaritetsdemonstrationer. Men virkeligheden er, at en forhøjet grundløn til personalet i sundhedsvæsenet vil resultere i nedskæring af medarbejdere.

Det er altså borgerne, der igen bliver ofre, idet færre medarbejdere vil resultere i endnu længere ventetid.

Der bør være plads til lønforhøjelser efter kompetencer og mulighed for opkvalificering, men ikke på bekostning af sygeplejerskernes kerneopgave.

Sabrina Bech Røn, kandidat til Regionsrådet og spidskandidat til Esbjerg byråd, Nye Borgelige

Spørgsmål angående negativ rente

Selv om jeg har læst begrundelserne for de negative renter, har det længe undret mig, at ganske almindelige borgere skal belemres med, hvad jeg finder hører hjemme i den omvendte verden.

Efter at have læst Andreas Gylling Æbeløs indlæg om dumme spørgsmål, vil jeg komme med mine betragtninger og sandsynligvis stille dumme spørgsmål!

Jeg ved, at bankerne skal betale Nationalbanken for, at den kan opbevare befolkningens opsparede penge, men hvem bestemmer rentesatsen på huslån i kreditforeningerne? Alle/mange banker har deres egen kreditafdeling. Hvorfor kan renten på huslån ikke kompensere for udgiften til Nationalbanken? Da jeg var ung, betalte man meget højere rente for lån til fast ejendom. På et tidspunkt var det meget højt. Jeg har venner, der i forbindelse med en tilbygning måtte betale 20 procent på et lån

Fungerer en bank ikke som enhver anden forretning, sådan at hvad man taber på gyngerne, må man få ind på karrusellerne? Jeg synes, at situationen med 0 procent i rente er rigtig dårlig opdragelsesmæssigt. Der er ikke mange unge, der finder det attraktivt at spare op. Og alle, som har over 100.000 kroner stående i banken, må ryste op med negative renter på alt over dette beløb.

Det var tre spørgsmål, måske dumme, som jeg tror, at en del andre end jeg kan tænke sig at få belyst.

Valborg Lykke Sørensen, Ringsted

Råstof

Anders Hjortshøj skrev et godt indlæg 11. juli om uddannelse. Desværre blev det kaldt Danmarks vigtigste råstof. Der burde have stået Danmarks vigtigste kvalitet. Det bedste råstof er uran i Grønland og kridt i hovedlandet, som skaber et kilometertykt grundlag.

Hans Kloster, Frederiksberg