En af de bøger, jeg med størst interesse har læst for at forstå Kierkegaard og hans betydning for os i dag, er Sørine Godtfredsens »At leve med Kierkegaard«. Både derfor og af mange andre årsager, nærer jeg således den dybeste beundring for bogens forfatter, men må – måske netop derfor – stille mig undrende overfor hendes replik til mig af 12. juli, hvor hun advarer mod min opfordring til landets statsminister.

Godtfredsen er skarp både teologisk og semantisk, og derfor undrer det mig, hvor hun har hørt mig »kræve en redegørelse« for statsministerens trosforhold.