Direktør Hans Hansen har i Berlingske 3. maj en meget interessant kronik om sin modstand mod kvindelig værnepligt, og jeg har en lidt radikal tilgang til emnet, altså »på den ene side og på den anden …«
Jeg vil godt tilføje nogle kommentarer til de opstillede eksempler, for eksempel »Forestil dig, at din søn ligger dødelig såret i en skyttegrav, og at kammeraten ved siden af er en kvinde, som er chanceløs i forsøget på at få ham op!«
Hvis »sønnen« vejer cirka 85 kilo, vil det også være meget svært, næsten umuligt at løfte en sådan dødvægt selv for en mandlig kollega, og hvis jeg skal brodere lidt på situationen, hvor skal kammeraten bære ham hen? Der bliver jo nærmest tale om at slæbe vedkommende.
Hvis det kan konstateres, at »sønnen« er dødelig såret, kan det, noget kynisk, være omsonst og ligegyldigt at flytte ham!
I »øvelse et« vil det være næsten umuligt for en mandlig soldat at løfte en person, en dødvægt, igen på 85 kilo, og slænge ham over skulderen og løbe, og selvfølgelig umuligt for en kvinde med en normal vægt. Jeg synes, at de opstillede forslag lyder mere som krav til optagelse i Jægerkorpset.
Jeg skal ikke gøre mig klog på alle de nævnte forslag, men kan kun sige, at da jeg blev indkaldt i 1961, var der 16 måneders værnepligt, og de første tre måneder var de hårdeste med forhindringsbane, løb på alle tider af døgnet inklusiv løb med gasmaske og fuld feltmæssig uniform og andre »sjove« øvelser.
Dernæst tre måneder, hvor man blev specialiseret til forskellige eskadroner i dækningsstyrken, hvor man så aftjente de resterende 12 måneder – det bedste ved den værnepligt: Jeg mødte min bedste ven.
Måske skal man overveje en kort periode, nogle få måneder, med værnepligt for kvinder, da det demokratiske forhold mellem kønnene altid understreges – og forlanges.
Erik Pedersen, Espergærde
Korrekt påklædning – eller mangel på samme
Så blev det omsider forår med nyudsprungne bøgetræer og kongeparrets sejlads på Øresund fra København til Helsingør. Traditionerne holdes naturligvis i hævd.
Det var desuden første gang, at vort nye kongepar sejlede denne traditionelle forårstur med kongeskibet »Dannebrog«, og en sådan begivenhed påkalder sig selvfølgelig pressens opmærksomhed.
TV 2 News deltog åbenbart i sejladsen, så man kunne få et interview med kongeparret. Det var deres hofjournalist, Marie Rønde, der interviewede kongeparret. Kong Frederik var iført uniform, og dronning Mary var iført en flot sommerkjole og højhælede sko.
Nogle gange under interviewet var kameraet trukket så meget tilbage, at man så, at Marie Rønde havde iført sig nogle sjaskede bukser, hun næsten kunne træde i, og et par kondisko.
Det fortælles, at Kong Christian 10. engang skulle have sagt til ministrene, at brune sko ville han ikke tolerere ved statsrådsmøderne. Om historien er sand, skal jeg ikke kunne sige, men det er i hvert fald tydeligt, at hverken Marie Rønde eller TV 2 kender den, for så var hun ikke mødt op i en jævn trist hverdagsmundering, der på ingen måde var en korrekt påklædning, når hun skulle interviewe kongeparret.
En sådan fejltagelse burde ikke kunne finde sted.
Mogens Nørgaard Olesen, Frederiksværk
En afgørende stemme for Danmark i EU
Danmark har brug for et stærkt Europa, og vi har brug for et stærkt Danmark i Europa.
EU og Europa står over for store udfordringer, som vi kun kan løse i fællesskab. Vi skal sikre fred og stabilitet i Europa, løse de store klimaudfordringer og dæmme op for det massive pres på vores ydre grænser samt sikre fair konkurrencevilkår for virksomhederne.
En stemme på Det Konservative Folkeparti 9. juni 2024 er en afgørende stemme i Det Europæiske Folkeparti – EPP, den største og mest magtfulde gruppe i Europa-Parlamentet, hvor Det Konservative Folkeparti er repræsenteret som det eneste danske parti.
Med valget til Europa-Parlamentet i juni står Europa over for interne og eksterne udfordringer af hidtil uset omfang. Det Europæiske Folkeparti, EPP, har sammen med sine koalitionspartnere Den Progressive Alliance af Socialister og Demokrater (S&D) og Forny Europa (Renew Europe) styret EU gennem flere chok i løbet af de sidste fem år, herunder covid-19-pandemien, øgede spændinger med Kina, Ruslands invasion af Ukraine og den efterfølgende energikrise.
EUs resultater i denne periode har ikke blot fremhævet det europæiske samfunds modstandskraft, men også understreget den afgørende rolle, som EPP har spillet for EUs enhed.
I den kommende mandatperiode kommer EPP til at spille en særlig rolle som modvægt til det stigende pres fra ekstremister og populister, som går ind for forenklede, kortsigtede løsninger i stedet for at tackle langsigtede, komplekse udfordringer.
EUs dagsorden vil sandsynligvis forblive domineret af vedvarende kriser, og den EPP-ledede koalition vil derfor fortsat komme til at spille en afgørende rolle ved at fremme stabilitet og økonomisk udvikling.
En af hovedudfordringerne bliver kampen mod klimaforandringerne. I løbet af de sidste par år har EPP været garanten for at beskytte miljø og klima for fremtidige generationer, og samtidig med at den økonomiske konkurrenceevne ikke sættes over styr.
Desuden har dagens geopolitiske kriser bragt energiforsyningssikkerhed tilbage til toppen af Europas dagsorden, og EPP vil fortsat spille en central rolle i at fremme EUs klima- og sikkerhedspolitiske dagsorden.
Birgitte Bergman, EP-kandidat, Det Konservative Folkeparti
Universelle værdier
Jeg har med interesse noteret mig debatten om danske værdier, og om hvorvidt der er borgere, som søger at undergrave dem.
Jeg ved vel knapt, hvad ordet »danske værdier« indeholder og har også en fornemmelse af, at det er noget, som politiske aktører konkurrerer om at tage patent på.
For mig er det basale værdisæt de universelle menneskerettigheder, som er knæsat med FNs Verdenserklæring om Menneskerettigheder og de opfølgende FN-konventioner. Disse har global tilslutning, i hvert fald formelt.
Dette sæt af borgerrettigheder rummer ret præcise bestemmelser om demokrati, retssamfund, retspleje, ligestilling, ytringsfrihed, børns rettigheder mv.
Mon ikke debatten om værdier kunne blive mere dialogorienteret og inkluderende, hvis den tog afsæt i de universelle rettigheder – frem for at søge at opstille en præmis om særlige danske værdier?
Ole Olsen, Fredericia
Det var også på tide
Copenhagen Pride bløder sponsorer, efter at de som en del af årets parade ville inkludere »fri Palæstina« under deres koncept af såkaldt mangfoldighed.
Dansk Industri, Mærsk og Novo Nordisk har derfor stoppet samarbejdet med Priden. Selskaberne ønsker at fremme både mangfoldigheden og friheden til at være den, man er, men de kan ikke blive udenrigspolitisk aktive, hvilket er naturligt for selskaber af deres kaliber.
Der er en vis ironi i, at lige netop Priden kæmper for Palæstina, taget i betragtning af, hvor mange palæstinensere, der vil kriminalisere homoseksualitet og straffe seksuelle minoriteter med fængsel eller døden.
I deres mission om at være så hovedløst woke som muligt, har Priden nu endelig skudt sig selv i foden. Det er mere end på tide, at der kommer nogle konsekvenser af deres betingelsesløse wokeisme.
Man skal ikke kun bruge hjertet, men også hjernen, og sidstnævnte har ikke været overanstrengt i Pridens bestyrelse i mange år.
Man kan kun håbe på, at flere virksomheder følger trop og endelig begynder at sætte rimelige krav til Priden for deres støtte, så der endelig kommer et par tiltrængte bremseklodser på det regnbuefarvede optog.
Jonas Schmidt, Brobyværk
