Dette er et debatindlæg. Det udtrykker skribentens eller skribenternes holdning. Klik her, hvis du ønsker at sende et debatindlæg til Berlingske.

En god måde at mindske CO2-udledningen på

Hvis man fremover lader emballage indgå som en del af Dansk Retursystem, kan man spare store mængder CO2. Her ser den nytiltrådte miljøminister Lea Wermelin det nye retursystem for juiceflasker hos Kvickly i Sundby, 1. juli 2019. Fold sammen
Læs mere
Foto: Martin Sylvest

Om godt fem år skal alle EUs medlemsstater have indført et såkaldt udvidet producentansvar for emballage og emballageaffald. Fra 31. december 2024 skal Danmark altså sørge for, at de, der fremstiller marmeladespande, konservesdåser, skotøjsæsker og vaskepulverposer osv., får ansvaret for deres emballager.

Formålet er klart: Miljøpåvirkningen fra emballager skal mindskes. Men hvordan skal ansvaret og ikke mindst regningen fordeles?

Svaret på det spørgsmål bliver noget af en game changer for producenter, som fremover skal betale for håndteringen af deres emballage, når den bliver til affald efter brug. Dertil kommer en afklaring af, hvem der konkret skal behandle affaldet – er det kommunerne, producentsammenslutninger eller private genbrugsvirksomheder? Og hvordan skal man udregne producenternes betaling? Og hvem skal de betale til? Osv.

Som stiftere af Dansk Retursystem vil bryggerierne og dagligvarehandelen gerne stille sig til rådighed for den nye regering, når den skal afklare disse og mange flere spørgsmål. Siden 2002 har vores retursystem i tæt samarbejde med de danske forbrugere sikret, at flasker og dåser med pantmærke bliver samlet ind og genanvendt. Vi er ret stolte af, at danskerne sidste år afleverede hele 1,4 milliarder drikkevareemballager i automaterne ude i butikkerne, hvilket sparede klimaet for 143.950 tons CO2 – eller hvad der svarer til to millioner køleskabes elforbrug i et år.

Bryggerierne og tapperierne betaler et gebyr pr. flaske eller dåse til Dansk Retursystem, alt efter hvad det koster at indsamle den enkelte emballagetype, og hvad Dansk Retursystem bagefter kan sælge det genvundne plastik, glas og aluminium til. Systemet er nemlig non-profit, og koster ikke staten én krone – derfor besluttede politikerne sidste år fornuftigt nok, at der ikke skal afgifter på pant-emballage, der indsamles og genanvendes.

Det lyder enkelt. Men det er det ikke. Eksempelvis blev der sidste år håndteret 26.300 forskellige produkter, hvilket var over 5.000 flere end året før – og et tal der stiger yderligere i år, fordi juice og saft netop er blevet en del af pantsystemet.

Så sammen med de gode folk i Dansk Retursystem har vi masser af erfaringer at øse af, hvad enten der skal oprettes virksomheder, der specialiserer sig i andre branchers emballager, eller findes andre løsninger på udfordringerne.

Niels Hald, direktør i Bryggeriforeningen, og Claus Bøgelund Nielsen, vicedirektør i De Samvirkende Købmænd