En fødevarecheck fjerner ikke den fattigdom, regeringen selv har skabt

Fødevarecheck fjerner ikke regeringens selvskabte fattigdom

Når regeringen nu indleder forhandlinger om en fødevarecheck, præsenteres det som en udstrakt hånd til de dårligst stillede. Men bag de gode intentioner gemmer der sig en bekymrende politisk tendens.

I Alternativet mener vi, at det er nødvendigt at se med stor alvor på, hvordan vi i stigende grad erstatter et stabilt sikkerhedsnet med tilfældige engangsbeløb, alt imens den grundlæggende ulighed i vores samfund får lov at bide sig fast.

Det er en økonomisk logik, der ikke hænger sammen. På den ene side har vi set en række politiske beslutninger, der har øget presset på de mest økonomisk sårbare.

Reformer på beskæftigelsesområdet og stramme økonomiske rammer for handicapområdet har betydet, at tusindvis af borgere i dag lever med en økonomisk usikkerhed, som en enkelt check ikke kan rette op på.

Når man først har beskåret de faste ydelser og svækket fundamentet under folk, virker det hult at træde frem med en midlertidig økonomisk indsprøjtning.

Fattigdom handler ikke kun om manglen på penge i en enkelt måned; det handler om manglen på forudsigelighed og muligheden for at leve et værdigt liv uden konstant frygt for næste regning.

Ved at uddele checks frem for at sikre anstændige grundydelser skaber regeringen en form for »gavepolitik«, hvor borgerens overlevelse afhænger af politisk velvilje i stedet for faste rettigheder.

Det mindsker ikke uligheden, det cementerer den blot i en ny form.

Hvis statsministeren mener det alvorligt, når hun taler om retfærdighed, bør hun se på de strukturer, der fastholder folk i fattigdom.

Vi har brug for at genoprette det sociale sikkerhedsnet, så det rent faktisk følger prisudviklingen og giver familier en reel chance for at klare sig selv.

Vi har brug for en politik, der investerer i mennesker frem for blot at kompensere for de skader, som systemet selv påfører dem.

En fødevarecheck kan lindre her og nu, men den må aldrig blive en sovepude for de ansvarlige politikere.

Retfærdighed og lighed skabes gennem varige forbedringer og et system, der holder hånden under de svageste hver dag – ikke kun, når der er forhandlinger på Christiansborg.

Allan Lindemark, folketingskandidat for Alternativet, København

Undskyld til Danmark

Som amerikansk jøde født i holocausts skygge har Danmark en plads i mit hjerte for modstanden mod det nazistiske regime under krigen. Og tak til jer nu for at modstå det trumpistiske regime.

Der er en voksende demokratisk amerikansk modstand. Vi arbejder på at sejre i midtvejsvalget, så vi kan beskytte vores nation, vores alliancer og ja, vores planet, fra Trumps dårlige indfald.

Indtil da gør vi, hvad vi kan, for at vise vores modstand mod truslerne imod Grønland og Danmark. Jeg undskylder oprigtigt for de problemer, som min regering skaber for jer i Danmark.

Annlinn Kruger, Bar Harbor, Maine

Vetoretten er blevet en beskyttelse af krigsforbrydere

Hvis FN skal bevare sin relevans, er et opgør med sikkerhedsrådets vetoret uundgåeligt.

Rådets kerneopgave er at opretholde verdensfreden, men opgaven er umulig så længe, at de største krænkere af freden selv kan blokere for indgriben.

Det er absurd, at lande som USA, Rusland og Kina – der i dag udgør de største trusler mod den globale stabilitet – har ubetinget vetoret.

Jeg foreslår derfor, at vetoretten suspenderes i for eksempel fem år for ethvert permanent medlem, der bryder FN-pagten. Magt skal følges med ansvar, ikke med immunitet.

René Bruun, Kirke Hyllinge

Lille Rødhætte og den trumpistiske ulv

Grønlands politikere Vivian Motzfeldt og Pipaluk Lynge er som en rødhætte, der er blevet så sur på sin gamle, formynderiske bedstemor, at hun selv vil lave en bedre aftale med ulven.

Hører de ikke den amerikanske hånlatter, hver gang grønlænderne omtales?

Bedstemor Danmark elsker tydeligvis Grønland, også selvom hun nogle gange har dummet sig, mens grønlænderne er en joke blandt USAs ledere.

De venter bare på at spise dem til morgenmad, og de skjuler det ikke engang.

Mathias Secher Rom, Bramming

Lad os gøre det sværere for amerikanerne

Tiden er kommet til militært at forstærke beskyttelsen af den grønlandske regering og Arktisk Kommando i Nuuk, så vi ikke vågner op til en pludselig amerikansk overtagelse af begge.

Det kan aktuelt gøres med få amerikanske specialstyrker, og så er der jo ikke så meget at forhandle om.

USA mener som bekendt, at Danmark ikke gør nok for at beskytte Grønland, der er afgørende for amerikansk sikkerhed. Trump ønsker derfor at erhverve Grønland – evt. med militære midler.

I lyset af amerikansk uforudsigelighed kunne det derfor være hensigtsmæssigt at forberede sig på en worst case-situation i form af en amerikansk kupmæssig overtagelse af regeringsmagten i Nuuk. Dette ville også kunne bekræfte påstanden om, at Danmark ikke passer nok på Grønland.

En fortsat funktionsduelig regering i Grønland er helt afgørende i den aktuelle situation, da det jo er Grønlands egen fremtid, der er i spil.

Derfor bør den grønlandske regering nu beskyttes af militær og politi samt fordeles på flere sikrede lokationer – også som signal til USA.

Dansk forsvar og politi råder over relevante og hurtigt reagerende enheder til et sådant formål i samarbejde med Grønlands regering og Arktisk Kommando.

En deployering af nyindkøbt luftværn, fly og en fregat med mere til området vil forstærke beskyttelsen og signalgivningen.

Jørgen Jelstrup, oberst emeritus, Odense

Læserbreve sendes til debat@berlingske.dk