Elmarkedet kalder på overblik
Svingende elpriser er blevet den nye normal. Siden tiden umiddelbart før energikrisen i 2022 er elprisen fordoblet, og antallet af timer med negative priser er eksploderet. Et ustabilt energimarked svækker Danmarks konkurrenceevne.
Med EU-formandskabet har Danmark en historisk mulighed for at tage lederskab. Vi skal forhandle EUs klimamål for 2040, men vi bør også vise, hvordan grøn omstilling kan ske gennem stabile og økonomisk bæredygtige rammer.
Behovet for bedre kortsigtet energiplanlægning er akut, og Danmark må som formandskabsland arbejde for tættere koordinering af energisystemets udvikling på tværs af lande.
Reduceret gasimport fra Rusland, Tysklands udfasning af kul og atomkraft, nye elforbindelser mellem landene og mere sol- og vindenergi har ændret prisdynamikkerne markant. Det resulterer i meget høje priser i nogle perioder og negative i andre, hvilket har en negativ påvirkning på både industri, borger og energiproducenter.
For at nå vores klimamål skal vores samfund elektrificeres, og på kort sigt vil en elektrificering af industri og transport samt flere datacentre øge presset og gøre elmarkedet endnu mere ustabilt. For virksomheder bliver det sværere at planlægge, og investeringer flytter i stigende grad uden for landet.
De svingende priser svækker samtidig investeringer i vedvarende energi. Når elpriserne bliver lave eller decideret negative, forringes forretningsgrundlaget for sol- og vindprojekter. Det bremser udbygningen og forstærker ustabiliteten. Vi er fanget i en selvforstærkende spiral, som vi skal bryde, hvis vi vil sikre et grønt, stabilt og konkurrencedygtigt europæisk energimarked.
Danmark bør bruge formandskabet til at styrke energiplanlægningen i EU. En mulig løsning er fælles scenariebaserede femårsfremskrivninger for energibehov og -udbud, som kortlægger udviklingen både på tværs af og for hvert medlemsland. Det skaber gennemsigtighed og styrker både udbygning af og opbakning til omstillingen.
Skal Danmark forblive attraktiv for investeringer og grønne virksomheder, skal vi vise, hvordan klimamål kombineres med stabile rammer. Formandskabet er vores mulighed for at tage lederskab.
Louise Hahn, ceo i Mind Energy
De danske fregatter
Danmark skal have nye fregatter og formentlig også andre skibe til søværnet. Og så er det jo man håber, at vi kan sætte os ud over beskæftigelsespolitik og regionale interesser. Lad dem, som har forstand på den slags, bygge fregatterne!
Tyske Naval Vessels Lürssen (NVL) har meldt sig på banen, en anden mulig kandidat kunne være spanske Navantia. Begge værfter bygger marinefartøjer løbende, og så får vi også skibe, som er kompatible med resten af NATOs flåde.
I stedet for et sammenrend af danske pensionskasser og elektronikvirksomheder, der skal begynde helt forfra i processen. Det er nemlig opskriften på mange års forsinkelse og tredobling af udgiften.
Lars Hirsbro, København
Og de fattige bliver fattigere
Den nye kontanthjælpsreform er blevet en realitet. Reformen afskaffer paragraf 34, som hidtil har givet kontanthjælpsmodtagere hjælp til huslejen. Afskaffelsen er en ren katastrofe, der vil føre til flere fattige og hjemløse. Beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen (S) fastholder dog, at reformen vil gøre systemet simplere og meget bedre at være borger i.
For de mennesker, der er i systemet, er systemet livet. Og livet bliver hverken simplere eller bedre, når man bliver endnu fattigere, end man er i forvejen. Kontanthjælpen har i årtier hverken fulgt lønniveauet eller inflationen, og den er derfor stort set umulig at leve af.
Størstedelen af vores kontanthjælpsmodtagere er enten syge eller på anden måde ikke arbejdsparate. Så det er bogstaveligt talt de allersvageste borgere i vores land, som vores politikere bevidst gør endnu fattigere – samme politikere, der for kort tid siden gav sig selv en kæmpestor lønforhøjelse. Fy for fanden!
Jonas Schmidt, førtidspensionist, Brobyværk
Affaldssortering
Jeg giver Nikolaj Bøgh fuldstændigt ret i det vanvittige i danske kommuners påtvungne håndtering af affaldssorteringen.
Halsnæs er et godt eksempel på dette. Udover det nævnte spild af ressourcer vil jeg også nævne det helt groteske antal specialbyggede lastbiler, der det meste af tiden står opmarcheret ved kommunens genbrugsplads. Der er nogle til rest- og madaffald, nogle til pap og plastic og nogle til papir og metal. Og har du en feriebolig, bliver affaldsbeholdere kun tømt i sommerhalvåret.
I vores område fik vi netop gennemført en helt fantastisk bevarende lokalplan, da vi umiddelbart herefter oplevede, at vores hyggelige grusveje blev fyldt med de stærkt skæmmende og unødvendige plastcontainere.
Niels Posselt, Rudersdal
Pli i havnebadet
Nu er den skønne sommertid kommet til Danmark, hvor vi kan færdes i lette gevandter til sent ud på de lyse nætter.
Men ak! sommeren betyder også, at nogle unge ikke tænker ud over deres egen næsetip. Når man – som vi – bor i det centrale København nær et havnebad, føler man sig henført til en badeby ved Vesterhavet. I den lille lokale Netto optræder nogle kunder med vådt hår, diminutivt badetøj og bare fødder. Den lokale bestyrer kan intet gøre overfor den manglende pli og hensyntagen overfor andre.
Men hvad siger sundhedsmyndighederne? Det er da en fødevarebutik! Uden sammenligning kunne man, ligesom man gør ved katolske kirker i udlandet, sætte mærkater ved indgangen, hvor man kræver en passende påklædning.
Men desværre er de pågældende kunder sikkert også ligeglade med regler. I bund og grund er det dårlig opførsel og mangel på respekt for andre.
Merete Holdt, København
Læserbreve sendes til debat@berlingske.dk
