Dette er et debatindlæg. Det er skribentens holdning, der kommer til udtryk. Klik her, hvis du ønsker at sende et debatindlæg til Berlingske.
Efter folketingsvalget 2026 bør partierne sætte sig ned og overveje disse tiltag for Danmark
Efter folketingsvalget 2026
Det kommende folketingsvalg er præget af den nye sikkerhedspolitiske situation, som alle må forholde sig til som det vigtigste. Men efter valget er der en række emner, de politiske partier med fordel kunne tage op.
Må jeg foreslå alle partierne at overveje følgende:
Kan man inddrive de langt over 100 milliarder kroner, som borgere i Danmark skylder det offentlige?
Kan man sætte København under administration på trafikområdet, så der skabes flere p-pladser, fjernes overflødige 40 km/timen skilte, genindføres gratis parkering fra lørdag klokken 17 til mandag klokken 8 (det sidste så ikke mindst provinsboere kan få glæde af byens kulturelle tilbud)?
Kan man foretage screening af førtidspensioner, så man sikrer, at alle, der kan bidrage til samfundet, gør det?
Kan man lette reglerne for pensionisters indtjening, så det bliver mere attraktivt at arbejde længere uden at næsten hele indtægten modregnes i skat, folkepension og andre ydelser?
Kan man ændre på skattereglerne for ugifte samlevende uden fælles økonomi, så den ene ikke sættes ned i ydelser, fordi den anden tjener flere penge?
Michael Eisenberg, København
Smutter Mette?
Her i valgkampen ser man store, helsiders annoncer med smilende Mette Frederiksen og Nikolaj Wammen side om side.
Hvis, og såfremt i fald, Mette Frederiksen endnu en gang skulle blive til statsminister, har man nu åbenbart også valgt, hvem der skal overtage posten, hvis hun smutter efter et par år midt i næste fireårige periode.
Den slags skift har man set mange gange før.
Mette Frederiksen er meget kendt i udlandet og har måske tanker i den retning efter næsten syv år som statsminister, altså om så at smutte til Bruxelles, hvor hun også tidligere været på tale til en af de helt store poster.
Så, smutter hun, og hvad betyder det så?
Lars Rønne, Virum
Danske atomvåben
Flere skribenter har skrevet, at Danmark gør sig til atommål ved at anskaffe sig atomvåben eller placere franske atomvåben på dansk jord.
Til det er for det første at bemærke, at Danmark allerede var atomvåbenmål for Sovjetunionen under den kolde krig, hvilke de afslørede, militære planer fra Warszawapagten tydeligt har vist. Om der var atomvåben på dansk jord gjorde ingen forskel.
Derudover kunne et selvstændigt, skandinavisk atomvåben etableres ved at købe for eksempel nogle franske atombevæbnede ubåde.
Derved opstår der ikke nogle landbaserede atomvåbenbaser og flere militæreksperter har jo udtalt, at Østersøen er blandt de farvande i verden, hvor ubåde er sværest at opdage. Fra et rent militært synspunkt burde det derfor være en optimal løsning.
Steen Ehlers, Birkerød
Hvad bilder du dig ind, Dragsted?
Med store bogstaver advarer Pelle Dragsted røde vælgere mod at stemme på S og påstår, at der køres dobbeltspil.
Tror han ikke røde vælgere kan tænke selv og læse dansk? Der er intet dobbeltspil. Det er lagt åbent frem, at Mette Frederiksen holder alle muligheder åbne.
Et rødt flertal skal også være brugbart, det skal ikke være Enhedslistens politik ad libitum. Blokpolitikken har aldrig været god for Danmark, og Dragsted kan kun se blokpolitik som eneste mulighed. Enten eller.
Det kan jo også være et både og: et samarbejdende folketing, som vi har set de seneste år. Hvor kompromisets kunst har skabt mange gode ting og med bred opbakning.
Lad nu vælgerne tale, og så må du respektere det, Dragsted.
Helle Bockhoff, Helsingør
Formueskat
Debatten om formuebeskatning af unoterede aktier, som jo ikke kun drejer sig om mindre iværksætterfirmaer, men også kæmper som LEGO, får mig til at frygte en ny omgang bureaukratisk skattemæssig skandale som med ejendomsvurderingerne.
Hver gang vores politikere skal bruge flere penge, opfinder de en ny kompliceret måde at kradse dem ind på, som kræver flere nye it-systemer og flere nye ansatte.
Hvornår stopper galskaben?
Poul Fabiansen, Valby
Nej til økonomisk lighed
Visse partier kører hårdt frem med ønsker/krav om økonomisk lighed.
Efter min mening er der ingen fornuftig grund til, at vi alle skal være mest muligt økonomisk lige i Danmark.
Ulighed og den enkelte borgers deraf følgende ønske om at forbedre sin økonomiske situation/sit liv og trivsel via uddannelse, flid/arbejde og opstart af nye virksomheder er grundlæggende sundt for samfundet og for den enkelte borger, efter min mening.
Hvis ikke politikerne passer meget på, så ender vi med socialistiske tilstande i Danmark inden længe, hvor de fleste – bortset fra magteliten – er lige fattige. Og det er der formentlig ingen, der ønsker sig.
Joachim Brix-Hansen, civiløkonom, Kalvehave
Dukkefører Frederiksen
Dukkefører Frederiksen
har nitten nikkedukker
de dukker altid frem
og snakker lidt og sukker
til vi går hen og slukker
Hun lover i øst og i vest
og flirter med én iført vest
hun sætter sig mellem to stole
og glemmer man ikke kan stole
på én med gulerødder og egen kæphest
Stig Andersen, Hundested
Læserbreve sendes til debat@berlingske.dk
Lyt til Berlingskes podcast med tre af dagens bedste og mest aktuelle artikler hver eftermiddag:
Troels Lund Poulsen kan endelig kalde sig den største borgerlige leder igen, men sejren over Alex Vanopslagh kan ikke skjule, at rød blok står til en knusende sejr. I Israel melder iranerne deres ankomst via mobiltelefoner, og så har israelerne præcis ti minutter til at søge skjul. Og til sidst får de borgerlige partier en brutal afregning for at ignorere en stor vælgergruppe.
Sådan lyder overskrifterne i dagens »Lyt til Berlingske«, der er udvalgt af Berlingskes ansvarshavende chefredaktør, Tom Jensen.
Del:
