Dette er et debatindlæg. Det er skribentens holdning, der kommer til udtryk. Klik her, hvis du ønsker at sende et debatindlæg til Berlingske.
Efter dramatisk togulykke: Skal der lig på bordet, før nogen tænker sig om og tager ansvar?
Skal der lig på bordet, før der sker noget?
Jeg skriver med respekt for de mennesker, der er kommet til skade, og for de ti personer, der fortsat er indlagt efter togulykken på Gribskovbanen.
Men lad os sige det ærligt: Når to tog kører frontalt ind i hinanden på en dansk jernbanestrækning, er det ikke bare en »episode«. Det er en katastrofe for tilliden til den kollektive transport.
Derfor er det simpelthen for slapt, når selskabet bag driften nærmest siger, at den slags hændelser »giver anledning til at tjekke tingene og blive bedre«.
Nej. Nej. Nej.
Sikkerhed omkring menneskeliv er ikke noget, man først tager alvorligt bagefter. Det skal være tænkt ind før ulykken. Især hvis ledelsen allerede har været bekendt med gentagne fejl, signalforbikørsler eller situationer, hvor man »heldigvis« slap uden personskade.
Vi gider ikke høre flere undskyldninger. Ikke om togulykker ved overkørsler uden bomme. Ikke om manglende automatiske sikkerhedssystemer. Ikke om lokalbaner, hvor man åbenbart har accepteret, at menneskelige fejl kan føre til frontale sammenstød.
Når bilister kører over for rødt, får de bøde og klip i kørekortet. Efter gentagne forseelser ryger kortet. Hvorfor gælder samme alvor ikke, når det handler om tog, passagerer og menneskeliv?
Når eksperter nu siger, at et automatisk togkontrolsystem kunne have bremset et tog, der passerede et stopsignal, er det ikke længere nok at tale om økonomi og prioritering. Så handler det om ansvar.
Vi skal have alle data frem. Hvor mange signalforbikørsler har der været på lokalbanerne? Hvor mange nærvedhændelser? Hvor mange gange har man været heldig? Hvor mange advarsler er blevet overhørt? Og hvem har haft ansvaret for ikke at handle?
Den kollektive transport skal være både punktlig og sikker. Punktligheden halter alt for ofte. Men sikkerheden må aldrig halte.
For spørgsmålet er brutalt, men nødvendigt:
Skal der virkelig lig på bordet, før nogen tager ansvar?
Henrik Busch, København
I glemte analysen, Berlingske
Den 23. april går Thomas Bernt Henriksen hårdt til Mette Frederiksen i en leder i Berlingske om de verserende regeringsforhandlinger. Det er helt legitimt. En leder må gerne være skarp. Men her tipper det fra kritik til bevidst nedgørelse.
Det mest bemærkelsesværdige er derfor ikke den politiske uenighed, men sprogbrugen. Når Mette Frederiksen beskyldes for at have »mistet overblikket«, når politiske kolleger omtales som »proselytter«, og når statsministeren kaldes en »fladpandet ungdomspolitiker«, er der ikke længere tale om nøgtern analyse. Så er der tale om hån.
Når tonen bliver så nedladende og personfikseret, forsvinder analysen. Det klæder ikke Berlingske at gå ned på det niveau.
Bernt hævder blandt andet, at »alt handler om at få Mette Frederiksen til at beholde magten«. Med andre ord afviser han ikke bare hendes politik, men også hendes motiver og integritet. Det er ikke argumentation. Det er mistænkeliggørelse.
Man kan være dybt uenig i Socialdemokratiets linje. Men det må være et rimeligt krav til en leder, at den forsøger at overbevise med argumenter frem for at ydmyge med sproglige slagord.
Simon Kollerup, MF (S)
Nyvalg, tak
Lad os få nyvalg, så vi slipper for hele farcen om regeringsforhandlingerne, hvor de involverede kun er interesseret i ministertaburetterne.
Samtidig slipper vi også for løsgængerne, som angiveligt kun hænger på pga. de høje lønninger.
En ny ansvarlig regering må straks gå i gang med at ændre valgsystemet. Spærregrænsen skal op på fem procent. Løsgængere og partihopperi skal gøres umuligt. Enten må en suppleant ind, eller stemmerne går til partiet.
Det er en fejl i Grundloven, at personlige stemmer tilhører personen. Personen repræsenterer partiets politik og får ikke stemmer pga. et evt. pænt udseende.
Vi kan ikke have partier, der kun stiller op med en særinteresse, for eksempel rent vand, svin osv.
Der må fremlægges et fuldt program, der viser, hvor indtægter og udgifter kommer fra. Kan et nyt parti ikke fremlægge et fornuftigt partiprogram, er det ikke opstillingsberettiget.
De politikere, der stiller op, skal have en mere end ren straffeattest. Vi kan ikke have politikere, der laver love for danskerne, som de ikke selv overholder. Det være sig brud på lovhjemmel, ministeransvarlighedsloven, cpr-loven og regler for medlemsboliger, ja, sågar p-bøder.
Lad os nu få en regering med ansvarlige politikere med god forstand på økonomi, og som vil danskerne og Danmark det bedste.
Birgitt Jensen, Værløse
To tog(e) kørte sammen
Forleden dag hørte jeg i »P1 Morgen« to modne studieværter fortælle om den skrækkelige hændelse, hvor to tog kørte frontalt sammen.
Det gjorde de vanen tro på et formfuldendt dansk.
Helt galt gik det desværre, da de stillede om til deres yngre kollega på ulykkesstedet. Hun kunne berette om, at to »toge« var kørt frontalt sammen.
Fejlen blev ikke mindre, da hun udtalte »tog« med »e« til sidst flere gange.
Den pågældende dag var en flot og solrig forårsdag, så det var ikke tåge, der var skyld i ulykken.
Joachim Jensen, Virum
Sæt et garvet hold
Statsministeren sætter ministerholdet. Sådan skal det være, men derfor kan vi fra vælgernes side godt minde om, at fordi tiderne er fulde af ugunst, vil det være en god idé, at de næste ministre er garvede folk inden for deres felt.
Udenrigsministeren og forsvarsministeren sidder for tiden ikke kun på diplomatiske poster. De skal være specialister i en yderst farlig og uforudsigelig tid. De bør kende deres felt til bunds fra starten. Ingen tid til eksperimenter.
Niels Henrik Jessen, Korsør
Læserbreve sendes til debat@berlingske.dk
Lyt til Berlingskes podcast med tre af dagens bedste og mest aktuelle artikler hver eftermiddag:
Den tidligere FBI-chef James Comey, som er en kendt kritiker af Donald Trump, er tiltalt for at have truet USAs præsident på livet med et opslag på Instagram af nogle omhyggeligt arrangerede muslingeskaller. Konspirationsteorier bredte sig med lynets hast efter weekendens attentatforsøg på Trump. Og det er i høj grad Trumps eget ansvar, at USA er endt i konspirationernes vold og at sandheden er blevet subjektiv, skriver Birgitte Borup i en leder. Filmen om popstjernen Michael Jackson ser allerede ud til at blive en stor publikumssucces. Mens anmeldere og musikskribenter undrer sig, mener den danske producer Remee Jackman godt, at man kan adskille manden fra hans musik. Det er overskrifterne i dagens »Lyt til Berlingske«, udvalgt af international kommentator Birgitte Borup. Oplæser og producer: Caroline Toft Baunkjær
Del:
