Gamle forestillinger om mande- og kvindejob lever i bedste velgående på det københavnske arbejdsmarked.

Mænd arbejder overvejende i den private sektor og kvinder i den offentlige. Ligesom de fleste håndværkere er mænd, og sundhedssektoren har flest kvinder.

Men kønsstereotyper kan også være en udfordring på jobcenteret og kan præge hvilke jobmuligheder, sagsbehandlerne ser for den ledige, og som den ledige ser for sig selv.

Og det er et problem.

For det er ikke jobcentrenes rolle at fastholde en antikveret forestilling om, hvad mænd og kvinder bør arbejde med.

Det kommer vi til at gøre, hvis sagsbehandleren automatisk tænker: »Arne, du skal da køre truck«. Eller: »Lisa, du skal da være SOSU-hjælper«.

Jeg har derfor sat gang i et nyt initiativ, der skal klæde medarbejderne i jobcentrene på til at forebygge og udfordre stereotyp tænkning i mande- og kvindefag.

Et informationsmateriale, en serie af fyraftensmøder og nye retningslinjer skal være med til at forhindre, at gammeldags opfattelser af mande- og kvindefag sniger sig ind i beskæftigelsesindsatsen på jobcentrene.

Jeg mistænker ikke jobcentermedarbejderne for bevidst at tænke kønsstereotypt, når de vejleder byens ledige mod bestemte job og brancher. Men jeg er sikker på, at det nogle gange sker ubevidst.

Ligesom nogle borgere også selv kan være præget af kønsstereotyp kassetænkning, når det gælder deres egne jobmuligheder. Og at nogle virksomheder specifikt leder efter ny arbejdskraft med et bestemt køn.

Alt det skal vores jobcentermedarbejdere være i stand til at udfordre.

Og der er brug for en større bevidsthed om, at gammeldags opfattelser af mande- og kvindefag ikke hører hjemme på jobcentrene.

Ikke mindst i en krisetid går København ganske enkelt glip af talent, hvis jobcentrene ubevidst vejleder mænd imod »mandefag« og kvinder mod »kvindefag«.

Vi skylder borgerne at undersøge alle de muligheder, der er. Og der må køn ikke stå i vejen for det rigtige match. Cecilia Lonning-Skovgaard (V), beskæftigelses- og integrationsborgmester i København