Dette er et debatindlæg. Det udtrykker skribentens eller skribenternes holdning. Klik her, hvis du ønsker at sende et debatindlæg til Berlingske.

Dronning af højrefløjen?

»Hvornår går medier og journalisterne på banen og spørger, hvad Støjberg egentlig står for andet end sætningen 'I ved hvad jeg står for'?« spørger Helle Helle Bockhoff. Fold sammen
Læs mere
Foto: Asger Ladefoged
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Er det ros eller ris, der gives til Inger Støjberg, der har fået titlen »dronning af højrefløjen« af en kommentator hos Berlingske?

Utroligt, at man kan stilles for en rigsret, dømmes, og kort efter afsoning erklære, at man vil i regering efter valget. Lige friskt nok. Og at V og K nikker, er lige så utroligt. Jeg troede, at de gik ind for lov og orden, det råber de da højt om over for andre.

De stemte for en rigsret mod statsministeren, uden beviser eller noget, tidligere på året. En skamplet for de to partier. Hvis det kan give dem magten, så blæses der åbenbart på principperne.

I programmet »Lippert« kunne Støjberg ikke rigtig svare på spørgsmål, der havde med politik at gøre. Har nogen medier reageret på dette? Nej. Kun lille et indlæg i Kristeligt Dagblad sætter et spørgsmålstegn. For – Hvad vil Støjberg gøre med energikrisen, inflationen, økonomien, de unge, klimaet, sundhedssektoren, de ældre, udenrigspolitikken m.m.? Hvor meget ved hendes kandidater om tingene, og hvad er partiets politik her? Vi ved det simpelthen ikke.

Det, man ved, er, at Støjberg har lavet et parti, som er en stemningsbølge, at hun kraftigt har kopieret DF-mærkesager, næsten en til en, og at hun stjæler stemmer fra DF. At hun ikke er sur på Ellemann mere, og at hun stemmer på en blå statsminister (sig selv, Løkke, eller?)  alt imens de bløder blå vælgere til hende. Og hun er i visse vælgeres øjne mere sympatisk end Morten Messerschmidt, som bar hende på hænder tidligere.

Ak ja, politik er ikke retfærdigt. Hvornår går medier og journalisterne på banen og spørger, hvad Støjberg egentlig står for andet end sætningen »I ved hvad jeg står for«?

Nej, Inger Støjberg, det ved vi faktisk ikke konkret. Kopipolitik ?

Helle Bockhoff, Helsingør

God idé at omlægge SU

Jeg har med stor tilfredshed noteret mig, at både regeringen og oppositionen har forstået, at der er behov for at investere i erhvervsuddannelserne.

For det er en bunden opgave at få flere til at vælge en erhvervsuddannelse. Hvis det skal lykkes, er det centralt, at vi har attraktive rammer og stærke læringsmiljøer på erhvervsskolerne. Og det kræver investeringer.

Samfundet har gennem lang tid haft det kollektive selvbedrag, at en akademisk uddannelse er bedre end andre uddannelsesveje. Derfor står vi i dag med et uddannelsessystem, der har svært ved at dække de behov, som arbejdsmarkedet har.

Så en omlægning af SUen skal være med til at sikre en bedre balance mellem de forskellige uddannelser, og at samfundet bruger pengene der, hvor nødvendigheden er størst.

Der er intet galt i at vælge en akademisk uddannelse for den enkelte. Men som samfund er det et stort problem, at vi rammer så hamrende skævt i forhold til at sikre, at vi uddanner nok af de erhvervskompetencer, som vi ved, at der er brug for.

Christoffer Susé, administrerende direktør i Håndværkerforeningen København

Landmanden kan varme dit hus op

Danske landmænd er både fødevare- og energiproducenter.

Det gør derfor ondt på en nordjysk bonde som mig at høre om blandt andet træpille-mangel som et øjensynligt væsentligt element i den igangværende energikrise – når jeg ved, at dansk landbrug kunne bidrage til at afhjælpe problemet, hvis bare vi fik lov.

Det er således tåbeligt af den danske regering som den eneste i hele EU at holde fast i kravet om fire procents braklægning af landbrugsarealerne. Dén politik håndhæves på utrolig og stædig vis, selv om vi landmænd uden problemer kunne dyrke energi til brændsel.

Hvis man udelukkende dyrker energiafgrøder på brakarealerne, er det muligt at erstatte fossilt brændstof til mellem 30.000 og 40.000 husstande. Hverken biodiversiteten eller klimaet vil tage skade – højest feel good-fornemmelsen hos politikere, som næppe kommer til at sulte eller fryse.

Selvfølgelig skal korn som udgangspunkt bruges til menneskeføde og dyrefoder. Men vi landmænd producerer i forvejen rapsolie, flis og halm og står for eksempelvis biogasproduktion – der i den seneste ugeopgørelse dækkede 65 procent af det samlede gasforbrug i Danmark – så vi er vant til at agere energileverandører. Og i en alvorlig krisetid gælder det da netop om at producere og levere det, som samfundet mangler!

Klaus Aage Bengtson, bestyrelsesmedlem i Bæredygtigt Landbrug, Hals