Støjberg spiller et vellykket dobbeltspil med vælgerne
Jarl Cordua kårer dronningen af højrefløjen: »Støjberg har indtaget en utrolig klog og pragmatisk position«.

Jarl Cordua kårer dronningen af højrefløjen: »Støjberg har indtaget en utrolig klog og pragmatisk position«.

Dette er en kommentar. Den udtrykker skribentens holdning. Klik her, hvis du ønsker at sende et debatindlæg til Berlingske.
Det kommende folketingsvalg indvarsler et markant tronskifte i dansk politik. Hvor det stadigvæk er helt uafklaret, hvem der bliver statsminister, så er Danmarksdemokraternes målinger så stabile, at man allerede nu kan afgøre, at Inger Støjberg er den nye dronning af den danske højrefløj. Samtidig ligner det et definitivt farvel til en 20 år lang æra med Dansk Folkeparti som magtparti i dansk politik. For i de to seneste meningsmålinger ligger partiet på spærregrænsen.