Dette er et debatindlæg. Det er skribentens holdning, der kommer til udtryk. Klik her, hvis du ønsker at sende et debatindlæg til Berlingske.
DR sender vores børn direkte ind i YouTubes fangarme
Regeringen vil indføre aldersgrænser på sociale medier for at beskytte børn og unge. Det er prisværdigt.
Men mens myndighederne arbejder på tekniske løsninger til aldersverificering, gør DR det stik modsatte: De sender systematisk de 9-12-årige seere fra DR Ultra direkte ind på YouTube.
Forleden sad jeg på sofaen med min yngste datter og så DRs populære program »Ultra Vildt«. Jeg var tæt på at tabe kaffekoppen. For som afslutning på afsnittene opfordrer værten seerne til at subscribe – altså følge – programmets YouTube-kanal. En direkte opfordring til børn om at bevæge sig over på en platform, hvor DR i stigende grad placerer sit indhold.
DR producerer altså indhold for skatteydernes penge, lægger det op på en af verdens mest omstridte techplatforme, og sender vores børn direkte ind i YouTube-algoritmernes fangarme.
YouTube er ikke en neutral distributionskanal. Det er en platform, der er bygget på fastholdelsesalgoritmer og evighedsscroll – designet til at holde brugerne længst muligt.
Det er præcis den type platforme, som psykologer, forskere og nu også politikere advarer imod. Og det er dem, DR aktivt – gennemtænkt eller ej – rekrutterer børn til.
Jarl Cordua satte for nylig ord på det strukturelle problem, da han skrev, at de samme platforme, der har udkonkurreret den private del af medierne for annoncekroner, nu forgyldes af DRs ledelse for skatteborgernes penge. Det er en præcis observation. DR er ikke bare passiv – de bidrager aktivt til at skaffe YouTube nye brugere og influenterne flere abonnenter.
Man kan godt forstå udfordringen. De unge er på YouTube. Men DR Ultra henvender sig til børn, ikke teenagere. Og opgaven for public service er ikke at følge strømmen – den er at tilbyde et alternativ. Et trygt og reklamefrit alternativ uden skadelige algoritmer.
DR modtager 3,7 milliarder kroner om året. De penge burde gå til at bygge og forbedre DRs egne platforme, så børn ikke behøver at blive eksponeret for YouTubes forretningslogik for at se public service-indhold.
Det er en selvmodsigelse, vi bør tale højt om. Politikerne kan ikke på den ene side indføre aldersbegrænsninger på sociale medier og på den anden side se passivt til, mens Danmarks børne-tv sender de samme børn derind ad bagvejen.
Le Gammeltoft, Global Chief Communications & Marketing Officer, tidligere radiovært på P3
Nedlæg trepartsministeriet
Et oplagt sted at tage fat i afbureaukratiseringen i dette land er vel åbenlyst en nedlæggelse af Ministeriet for Grøn Trepart. Konservative var varme fortalere for denne idé under valgkampen, og det er Konservativ Ungdoms store ønske at det bringes videre ind i forhandlingslokalerne.
Ministeriet består nemlig af to styrelser: Naturstyrelsen, som i virkeligheden bare er overflyttet fra Miljøministeriet, og en styrelse man har oprettet specielt til aftalen: Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø. Altså, man har tilsyneladende oprettet et nyt ministerium, for at oprette en ny styrelse.
Det er selvsagt problematisk, og derfor skal alt hvad, der vedrører den politiske aftale, Grøn Trepart, lægges ind under Miljøministeriet – igen, fristes man til at tilføje.
Arbejdsområderne indebærer blandt andet natur og biodiversitet, kvælstofregulering og arealomlægning – at man ser nødvendigheden af at oprette et nyt ministerium for disse ting, er mig en gåde. Det sker, vel at mærke, for alle skatteborgernes penge, der må betale for den øgede bureaukratisering og ikke mindst en ministerløn yderligere. Vi kan ikke fortsætte med at oprette afarter af ministerier, der allerede findes. Derfor skal Ministeriet for Grøn Trepart nedlægges, og arbejdsopgaverne skal tilbage i miljøministeriet – til gavn for økonomien og fornuften.
Lucas Møller Larsen, Klima-, natur- og miljøordfører for Konservativ Ungdom
Ledelse i dansk politik
»Vi trænger til et befrielsens øjeblik fra Lars Løkke« meddeler chefredaktør Tom Jensen i Lørdagsavisen 18. april.
Nej, hr. chefredaktør – Vi har brug for en anden regering, der ikke ledes af Mette Frederiksen og Socialdemokratiet.
Vi har brug for at komme af med middelmådigheden i dansk politik, som har kendetegnet de socialdemokratiske beslutninger og fremtidige forslag til ændringer.
Det er liberale visioner og holdninger, vi har brug for. Vi kan ikke længere leve med et parti, som fortsat vil holde befolkningen i en spændetrøje af middelmådighed uden mulighed for at fremme dygtighed og muligheden for at tjene penge.
Tiderne har ændret befolkningens sammensætning. Befolkningen er ikke længere klasseopdelt med småkårsfolk, som Socialdemokratiet har kunnet fastholde.
Da jeg skulle i gymnasiet, sagde min skoleinspektør, som var en god socialdemokrat, at det ikke var nødvendigt, da man kunne blive en lige så god samfundsborger uden en studentereksamen. Året efter kom hans egen datter på gymnasiet. Det viser lidt om Socialdemokratiets hykleri.
Flemming Gylling, Ishøj
Er du helt væk, Rasmus Munch Søndergaard?
Jeg mener, at den såkaldte »racerealist« Rasmus Munch Søndergaard er helt væk, når han påstår, at danskhed defineres af genetik og arvemasse.
Derimod kan alle personer med en anden etnicitet være danskere, hvis bare de har taget danske værdier som demokrati og ligestilling mellem kønnene til sig samt taget skarp afstand fra sharialov.
Sidst men ikke mindst minder Rasmus Munch Søndergaards ideologi for mig at se om nazisternes.
Jacob Vest, København
Læserbreve sendes til debat@berlingske.dk
Lyt til Berlingskes podcast med tre af dagens bedste og mest aktuelle artikler hver eftermiddag:
En måned efter valget er Danmark stadig uden regering. Mette Frederiksen klynger sig desperat til magten på trods af Socialdemokratiets værste valgresultat nogensinde. Samtidig har bulgarerne valgt en ny premierminister, hvis Moskva-venlige kurs skaber panderynker i Bruxelles. Og så copy-paster tusindvis af danske virksomheder tal i deres regnskaber - enten fra andre firmaer eller fra egne tidligere opgørelser. Dagens historier er udvalgt af chefredaktør Pierre Collignon. Oplæser og producer: Frederik Riis-Jacobsen
Del:
