Et stort, overset problem

Når der skal afsiges dom i en straffesag, der kan føre til fængsling, sker det med medvirken fra almindelige mennesker med almindelige job, de såkaldte lægdommere.

Vi har besluttet, at det er vigtigt at have folket repræsenteret, så det ikke kun er juridiske dommere, der afgør, om en person er skyldig eller uskyldig. Det handler grundlæggende om vores retsstat og demokrati, og det skal vi stå værn om.

Derfor er det et overset, men stort, problem, at vederlaget til lægdommere ikke er blevet reguleret i 25 år. En lægdommer har ret til at blive fritaget fra sit arbejde, når han eller hun bliver udpeget til en sag, men arbejdspladsen må selv bestemme, hvorvidt de betaler medarbejderen løn for timerne i retten.

Derfor har vi besluttet, at der skal være et vederlag, så manglende indtægt ikke står i vejen for, at retfærdigheden kan ske fyldest på den måde, som vi har valgt.

Problemet er, at vederlaget i dag blot er på 1.100 kroner, hvorimod en gennemsnitlig lønmodtager i dag får 2.400 kroner for at gå på arbejde, skriver Justitsmonitor.

Du og jeg skal altså personligt sætte penge til for at opretholde principperne i retsstaten. Det gør vi i parentes bemærket allerede gennem Skat.

Derfor er budskabet til politikerne meget enkelt: hvis I vil bryste jer af, at vi har en velfungerende retsstat, og at alle er lige for loven, så skal I også være villige til at punge ud og betale prisen.

Det betyder konkret, at alle salærer i retssystemet bør reguleres løbende og automatisk i forhold til prisudviklingen – ikke kun i politiske forlig, når de er faldet alt for meget bagud, og retsstaten lige så stille bliver udhulet.

Domstolsstyrelsen anslår, at det vil koste 32 millioner kroner at bringe lægdommernes salær op til en gennemsnitlig løn i dag. Det burde nok kunne findes på den sidste flerårsaftale for domstolene, der afsatte 2,3 milliarder kroner.

Det er et spørgsmål om prioriteringer og politisk vilje.

Karsten Lauritzen, administrerende direktør i Danske Advokater og tidligere skatteminister (V)

Fertilitets-gruk

Siger ungdommen nej hinanden,
mens biologien den er på toppen.

Slutter legen mellem kvinden og manden,
som forener sjælen og kroppen.

Et drastisk dalende børnetal
får et lands fundament til at knage.

Nu er det faktisk knald eller fald,
ellers bliver vi kun gamle tilbage.

David Munis Zepernick, Frederiksberg

Ulve til hele Danmark

Debatten om de omkring 50 registrerede ulve i Danmark synes næsten udelukkende at foregå blandt mennesker, der ikke selv bor i de områder, hvor ulvene faktisk lever. Derfor vil jeg foreslå en mere retfærdig og solidarisk løsning.

Hvis ulven er en berigelse for den danske natur, bør alle danskere have mulighed for at opleve denne berigelse på tæt hold.

De cirka 50 ulve kunne derfor fordeles efter en geografisk fordelingsnøgle, der nogenlunde afspejler arealerne i de forskellige landsdele. Således kunne 33 ulve forblive i Jylland, mens fem flyttes til Fyn, ti til Sjælland og to til Bornholm. På den måde ville diskussionen om ulvens fordele og ulemper blive både mere ligeværdig og retfærdig.

Alle ville få mulighed for at opleve dette fascinerende rovdyr og de følgevirkninger, som arten medfører for mennesker, husdyr og natur.

Jeg vil endda pege på Dyrehaven nord for København som et oplagt sted at huse nogle af ulvene. Her findes en betydelig bestand af hjortevildt, og områdets mange besøgende naturelskere ville få en unik mulighed for at følge ulven og dens virke på nært hold.

Alt for ofte overlades konsekvenserne af naturpolitiske beslutninger til en begrænset del af befolkningen. Hvis ulven er et gode for Danmark, bør glæden ved den vel også fordeles på hele landet.

Hanne Tidemand, Hørsholm

Aborrer og savojkål

Brisling? Aborre? Lammenyrer? Savojkål? Prisen på fødevarer er steget foruroligende. Pensionen slår ikke til længere. Derfor er det godt, at vi fra gamle dage kender ukendte fisk og ukendte udskæringer af kød.

Desværre ses disse billige varer aldrig hos de handlende. Begrundelsen er, at ingen spørger efter dem.

Måske skal både sælgerne og køberne have samme undervisning, som handelsskolerne gav i gamle dage. Men hvem oplyser om den slags længere? De yngre ekspedienter i Bilka aner ikke, hvad savojkål er.

Carsten Seeger, Ishøj

Koks i kødbestillingen

Siden landet blev mere eller mindre lukket på grund af corona, har min mand og jeg levet en eneboertilværelse. Vi er temmelig gamle, og jeg lider af kronisk sygdom.

Så i stedet for at stå i kø i forskellige forretninger fandt vi ud af, hvordan vi kunne løse dette problem. Varer, vi normalt ville købe i et supermarked, kunne vi få leveret herhjemme. Der har selvfølgelig været nogle få fejl, men de er blevet løst.

Men i denne uge gik det galt. Jeg havde bestilt en opskrift, hvor jeg ville få leveret, hvad jeg havde brug for for at lave grillet lammekam med kejserhatte og skysauce. Der var kartofler, peberrod, persille, kørvel, krydderurter, hvidløg, kejserhatte og meget mere. Men der var ikke noget kød!

Firmaet, der leverede tingene, lukkede klokken 16, og kontakt kunne derfor kun ske ved at kontakte deres chat. Den var ikke meget værd og tilbød at kreditere det beløb, jeg havde betalt for kødet.

Næste dag ringede jeg til firmaet for at fortælle dem om problemet. De kunne ikke levere det manglende kød samme dag, men først dagen efter. Og dagen efter ringede buddet på døren. Her fik jeg en pakke med stegt flæsk af dansk gris!

Gad vide, hvordan jeg får det til at svare til lammekam.

Vi skulle have haft besøg af gode venner fredag aften, men de kunne heldigvis komme til lammekød lørdag. Så nu skal de i stedet have stegt flæsk.

Lis Bymark, Hillerød

Læserbreve sendes til debat@berlingske.dk