Liberalt bedrag og røde fællesskaber
Det kræver en pibe tobak at fordøje Dennis Nørmark i lørdagens Berlingske. Pibetobak er den eneste, hvor kvaliteten betyder noget. Jeg værdsætter det frie valg, aromaen og eftertænksomheden. Borgerligheden er nok mest synlig i politik, når den skal udtrykkes i en politisk plan. Jeg tror ikke på, at en »rød skole« har underløbet borgerligheden. De mange social-liberale kan både gå radikalt og konservativt.
Således var håbet i 2001 mere individuel frihed. Individets afhængighed af velfærdsstaten er opstået, da det liberale mål om at afbureaukratisere fejlede totalt. Tværtimod synes de borgerlig-liberale regeringer at have legitimeret at velfærdsstaten skal detailstyre individet endnu mere f.eks. gennem kontrol, rygelov, den aktive, men nyttesløse, beskæftigelsesindsats, udskælde ydelsesniveauer osv. De højreliberale er i dag også blevet mere personlige i deres retorik ved at kalde arbejdsløshed for selvforskyldt og ved at kræve, at psykiatriske patienter skal udskrives til arbejde.
