Dennis Nørmark og hans kone har for nyligt købt hus i Hjortekær ved Lyngby, som også kaldes »Nordsjællands Schweiz«. Personligt tror jeg ikke, det er tilfældigt, da alle ved, at liberale og Schweiz er komplementære som æg og bacon eller gin og tonic.
Det funktionelle funkishus har en storslået udsigt ud over det kuperede terræn, der er årsagen til områdets sammenligning med alpelandet. Det er et terræn, som er ganske usædvanligt i det flade Danmark. Lidt ligesom Dennis Nørmark, som indledte sin akademiske karriere ved at stikke ud og være ganske anderledes end de andre førsteårsstuderende.