Det ligger i tiden, at man skal være rummelig og åben overfor, hvad det nu kan være, men når man så læser om alle de børn med udfordringer, blandt andet angst, adhd, autisme m.fl., som også lider af skolevægring, så er der ikke meget forståelse og rummelighed at spore fra politisk side. Dengang man indførte inklusion, lovede man, at der fulgte ressourcer med, men »goddav min bare«.
Man gør sig ikke engang umage for at prøve at finde en (økonomisk) løsning. Kunne man ikke bruge de mange penge, (429 millioner) man betaler forældre for at være hjemme, til at bygge/lave nogle bygninger/rum/lokaler med de rammer og ressourcer, børnene har brug for, så de også får mulighed for at lære på lige fod med andre og gå til og fra det fællesskab alle taler om?
Udover at den nuværende ordning koster, skal der måske også bruges penge til at støtte og samle op på de stakkels, magtesløse forældre, som kæmper en brav kamp for at få deres barn i skole. Det tærer både fysisk og psykisk. Der bliver taget mange dårlige beslutninger, når det handler om vores børn, vores (psykisk) syge og vores gamle, både på Christiansborg og ude i kommunerne, fordi det desværre altid handler om penge.
Anne Klausen, Kgs. Lyngby
Den er helt gal igen, igen
Nu er statsrevisorerne igen kommet med en sønderlemmende kritik af Skatteministeriet.
Statsrevisorerne har måttet tage forbehold for systemiske fejl i skatteministeriets regnskabsaflæggelse.
Som om dette ikke er alarmerende nok i sig selv, så har statsrevisorerne også måttet tage forbehold for rigtigheden af hele statsregnskabet. Vi kan ikke stole på nationalregnskabet. Det er helt galt.
Tag for eksempel en af styrelserne under Skatteministeriet, Udviklings- og Forenklingsstyrelsen. Bare navnet leder tankerne på, at halvdelen prøver at udvikle noget, som den anden halvdel prøver at forenkle eller nedlægge. Sisyfos har ikke levet forgæves.
Styrelsen har 80 kontorchefer og 1.700 medarbejdere. De arbejder med udvikling og drift at store it-projekter. Det er dog ikke hele sandheden. Medarbejderne er mandsopdækket med et par eksterne og dyrt betalte konsulenter.
Nu kan Skatteministeriet ikke engang aflægge et retvisende regnskab for, hvad pengene er brugt til.
Jeg foreslår at Udviklings- og Forenklingsstyrelsen søger hjælp i Medarbejder- og Kompetencestyrelsen, som ligger under Finansministeriet. Få hjælp til at ansætte og organisere kompetente folk, der kan gennemføre it-projekter som den nye ejendomsvurdering eller gældsinddrivelsen. Så kan staten få samme succes som vores store, danske private virksomheder.
Det ser ud til at mantraet »send flere penge og send flere eksterne konsulenter« ikke er løsningen. Det er kompetencen i toppen af styrelserne den er helt gal med.
Ib Mogensen, Hørsholm
National råstofplan og havnestrategi bør koordineres
Der står i regeringsgrundlaget, at Danmark skal have en national råstofplan og en havnestrategi. To i sig selv gode initiativer, som vi bakker op om. Men vi vil kraftigt opfordre regeringen til at koordinere de to, så de tager højde for hinanden og ikke bliver selvstændige siloer.
Uden havne kan vi ikke få tilstrækkelige mængder sand, grus og sten hen til byggepladserne, udbygge vores fjernvarme eller anlægge vindmølleparker og energiøer. Behovet for råstoffer vil entydigt stige i takt med den grønne omstilling.
I dag kommer råstoffer især fra tre kilder. Genanvendelse, indvinding på land og til havs, og import fra udlandet. Genanvendelsesgraden på råstoffer er allerede høj, men selv hvis vi blev bedre, ville det ikke være nok til at dække behovet. Og grusgravene er desværre ved at løbe tør, især på Sjælland. Det efterlader indvinding til havs og import. Begge dele er afhængige af havnekapaciteten.
Det er derfor, havnestrategien og råstofplanen skal tænkes sammen. Råstofplanen bliver nødt til at forholde sig til behovet for havnekapacitet, og havnestrategien skal forholde sig til det fremtidige råstofbehov. For havnestrategiens vedkommende er det væsentligt, at virksomhederne har sikkerhed om deres bygninger og investeringer. Både dem, der skal facilitere de store råstofmængder, og dem der i øvrigt opererer på en dansk havn.
I dag har kommunerne desværre for stor råderet over havnearealerne, og så vinder byudvikling ofte over de langsigtede forsyningsbehov, som for eksempel råstoffer.
Derfor er det også tudetosset, når Københavns Kommune og den danske stat planlægger at inddrage store dele af havnearealet på Prøvestenshavnen i København til et metroværksted og en ny Østlig Ringvej. Mere end tre millioner ton råstoffer og andre byggematerialer håndteres hvert år via Prøvestenen, og der er ingen alternativer til at forsyne København og resten af hovedstadsområdet.
Dette er desværre blot et eksempel ud af mange.
Vort samfund har brug for havne og for råstoffer. Derfor er en national råstofplan og en havnestrategi en god idé hver for sig. Det er bare en endnu bedre idé at samtænke dem.
Anders Stouge, branchedirektør, DI Byggeri, og Karsten Lauritzen, branchedirektør, DI Transport
En højere SU vil aldrig være svaret på mistrivslen
I Berlingske kunne man læse et regionsrådsmedlem fra SF påstå, at vi mindsker mistrivslen blandt unge ved at hæve SUen. Den præmis køber jeg simpelthen ikke.
I Danmark har vi verdens højeste SU, og det er decideret pinligt, at vi bruger flere penge på at betale folk for at tage en uddannelse, end vi bruger penge på selve uddannelsen.
Dertil er mistrivsel ikke kun et fænomen, vi ser i Danmark – vi ser det i hele verden.
Derfor er en højere SU slet ikke svaret.
Tværtimod tror jeg på, at vi skal søge fællesskaberne. Vi skal mærke, at vi betyder noget for nogen. Vi skal have noget ansvar.
Men vi kan faktisk få begge dele. Vi kan få pengene og få fællesskaberne – netop ved at arbejde.
Mine job har givet mig så meget. Udover at jeg tjente mine egne penge, så kunne jeg mærke, at andre var afhængige af mig – at jeg betød noget for nogen. Men også at jeg var god til noget – jeg tilegnede mig evner og egenskaber, som jeg stadig bruger i dag.
Vores samfund er i dag blevet alt for individualiseret, så jeg forstår godt, at mistrivslen vokser. Men vi kan nå at bremse op. Vi kan nå at tage samtalen. Vi kan nå at investere i hinanden. Fællesskaber giver unge selvværd, selvtillid, succesoplevelser og meget mere. Det vil jeg have mere af. Jeg vil have livsmod til ungdommen. Ikke flere penge i lommen fra staten.
Derfor synes jeg, at det er alt for forenklet og uambitiøst at tro, at en højere SU mindsker mistrivslen. Mistrivslen er nemlig dybere end som så, og vi skylder ungdommen at løse denne krise. Min bøn er, at vi tager dette seriøst. For jeg synes, at man simplificerer trivselskrisen, hvis man reelt tror, at en højere SU løser det.
Nicola Emily Larsen, kommunalbestyrelsesmedlem i Rudersdal (K), medlem af Konservativ Ungdom, stud.scient.pol.
Ledelse, psyke og dominanstrang
I DRs Deadline 15. marts blev professor Brian Haas (BH) interviewet om et særdeles vigtigt emne, som ellers sjældent omtales i medierne. Gennem mange år har BH interviewet politiske- og organisationsledere i mange lande. Kernen i hans forskning har været at indhente viden om ledernes karakteregenskaber. Egenskaber som i det væsentlige er genetisk og opvækstbestemte.
Hans forskningsresultater tyder meget overbevisende på, at mennesker, der søger magt, er i besiddelse af en del negative karakteregenskaber så som trang til at manipulere andre, narcissisme og psykopatiske træk. Sammen med de sidstnævnte har disse personer ofte en ret betydelig karisma, som giver dem gode muligheder for at blive valgt til politiske poster i demokratier. Historisk set er Hitler et godt eksempel.
BH foreslår som forebyggelse mod valg af og ansættelse af magtsøgende ledere, at der bliver indført psykologiske tests af alle, som søger ledende stillinger med magtbeføjelser. En praksis som allerede er en realitet i mange både offentlige og private organisationer, men endnu ikke gældende for politiske kandidater. Måske bør danske politikere overveje at følge BHs gode råd. Enhver dansk borger, som måtte ønske valg til en politisk post bør gennemgå en psykologisk test, og hvis den viser, at vedkommende har væsentlige problemer med deres psykiske karakter, bør det ikke være muligt at stille op. Hvem skal så træffe afgørelse herom? Det kunne en domstol med god rådgivning fra sagkyndige udi psykiatri og psykologi.
BHs forslag bør indføres i Danmark og det kunne inspirere andre lande.
Finn Gyntelberg, Hørsholm
