Vi har alle mærket prisstigningerne som følge af invasionen af Ukraine. Pasta steg markant, Havregryn steg markant, og rapsolie steg meget markant. Inflationen er så småt på vej ned igen, men priserne er allerede steget. Det har ramt dem med de mest stramme budgetter hårdest.
Unge studerende er blandt dem, som har de allermest stramme budgetter. Selv før inflationen kunne et budget på SU knap og nap dække huslejen. Eller det vil sige, for 25 procent af de studerende kunne det ikke engang det. Vi har altså at gøre med et budget, hvor bunden allerede er slået ud. Når inflationen så rammer oveni, har selv en forbrugerøkonom fra Nordea svært ved at sammensætte et studiebudget, der går op.
Sidste uge kom DR med de rå fakta. Hver femte unge ligger søvnløs, fordi de føler sig økonomisk presset. Og som nævnt, det er ikke, fordi det flød med mælk og honning i ungdommens bankkonti før inflationen.
Det er længe siden, at politikerne har skullet tage ansvar for ungdommen. Det ansvar har de svigtet i mange, mange år nu.
Konsekvenserne er tydelige. Unge mistrives i dag som aldrig før. Det er der heldigvis kommet politisk opmærksomhed på. Alligevel, så står der i denne regerings regeringsgrundlag, at det sjette SU-år skal skæres væk.
Regeringen kan være lige så opmærksom på mistrivslen, som den har lyst til. Men når den aktivt bidrager til, at flere unge skal rende rundt med minus på kontoen, så kæmper den ikke imod mistrivslen i min verden. Det siger sig selv, at du trives mindre, hvis du ikke har råd til din aftensmad. En stabil økonomi og trivsel er hinandens forudsætninger.
Derfor skal vi have en højere SU end i dag. En sats for udeboende SU ligger på ca. 6.500 kr. Jeg foreslår, at den skal sættes markant op.
I debatter hører jeg typisk modargumentet, at SU-modtagere jo er en del af samfundets top. De kommer ud og får vellønnede job på den anden side, så hvorfor skal vi understøtte dem endnu mere?
Det argument kan jeg godt følge, men sæt jer nu i de studerendes sko. Du kan ikke gå ned i Netto og betale for din pasta bolognese med din forventede livsindkomst. Det kan du altså kun med din nuværende.
Hvis vi er seriøse omkring at få en ungdom, som trives bedre, så skal vi sikre ro omkring unges økonomi. Der er den nemmeste måde at sætte SUen op, så den er til at leve for. For du kommer aldrig i mål med at styrke unges trivsel, hvis ikke du formår at styrke unges livsvilkår.
Sadek Al-Amood, regionsrådsmedlem (SF) i Region Hovedstaden
