Dette er et debatindlæg. Det udtrykker skribentens eller skribenternes holdning. Klik her, hvis du ønsker at sende et debatindlæg til Berlingske.

Det er uværdigt - og det kan ikke betale sig

Socialdemokratiets formand Mette Frederiksen præsenterer udspillet »De mest nedslidte fortjener også en værdig pension«. Fold sammen
Læs mere
Foto: Mads Claus Rasmussen

Professor Finn Gyntelbergs »Dagens Brev« i Berlingske 4. februar peger overmåde relevant på, at »antal år på arbejdsmarkedet« er irrelevant for behovet for tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet. Der er store individuelle forskelle på aldring og krav i arbejdet også inden for samme fag.

Set fra en arbejdsmedicinsk position, som jeg deler med Gyntelberg, mener jeg, at vi her ser, hvor ærgerligt det er, at arbejdsmedicinen i Danmark aldrig blev arbejdspladsnær i og med, at tanken om bedriftssundhedstjenester ikke blev realiseret rigtigt. Var det sket, kunne man have bidraget meget mere til at stimulere forebyggelsen af arbejdsskader og til at fremme sundhed ved fokus på KRAM-faktorerne. Hvorfor er det sunde liv i praksis – sat på spidsen – forbeholdt de øvre samfundsklasser? Ligeledes kunne man have systematiseret arbejdsfastholdelse og revalidering på arbejdspladsen.

I stedet ser vi nu, at diskussionen handler om bare at komme ud af arbejdet. Det er et kedeligt aspekt af den danske flexicurity-model: Arbejdstagere og -givere er enige om, at de, der kan arbejde normalt, skal gøre det så længe, de kan og på de vilkår, der er - og derefter klarer samfundet resten. Jeg synes, det er uværdigt og mener, at det heller ikke kan betale sig. Nu hvor sundhedsreformer atter er på dagsordenen, bør man se på, hvordan man igen kan organisere en fagligt baseret sundhedsordning på arbejdspladserne. Samtidig bør endeløse arbejdsprøvninger stoppes, hvor arbejdsevnen er oplagt nedsat. Her bør i stedet den lægelige vurdering fra fx arbejdsmedicinsk side respekteres. Anders Ingemann Larsen, speciallæge i arbejdsmedicin, ph.d., Farum

Førtidspension

Bør spørgsmålet om en tilbagetrækningsreform for borgere med nedslidningsproblemer ikke sættes op mod alternativet, nemlig at få de gældende regler for førtidspension (tidligere kaldt invalidepension) og seniorførtidspension til at fungere efter deres hensigt?

Den sidste løsning ligger lige til højrebenet. Bevillingen af førtidspension er et kommunalt anliggende, men siden udgiften til førtidspensionen i sin tid også blev et rent kommunalt anliggende, har førtidspensionen ikke levet op til sit formål, men er blevet et kommunalt spareprojekt. Dette har snydt mange nedslidte borgere for en retfærdig kompensation for et belastende, nedslidende arbejde, nemlig en tilbagetrækning, når arbejdsevnen var forsvundet eller reduceret til noget urealistisk.

Hvis man tog fat om problemet med de dårligt fungerende førtidspensionsregler, ville problemet være løst. Og vælgerne ville slippe for en uværdig politisk diskussion. Søren Vesterhauge, pensioneret læge, København K

Frederiksen og Trump

Mette Frederiksen og Socialdemokratiet har ladet sig inspirere af USA’s præsident Donald Trump. De har indledt et felttog mod pressen. Der er den lille forskel, at Trump beskylder medierne for at være socialistiske, medens Socialdemokratiet beklager sig over, at pressen er borgerlig.

Baggrunden for de to felttog er dog den samme. Man ønsker at sikre, at de historier, man selv fortæller, får lov til at fremstå som den rigtige sandhed. Det er godt at have et forbillede. Søren Thostrup, Snekkersten

Socialdemokraternes løftebrud

I anledning af det kommende folketingsvalg er den socialdemokratiske propagandamaskine nu gået i gang med en kampagne, hvor partiformand Mette Frederiksen bl.a. lover en bedre sundhedssektor, hvor der skal ansættes 2.000 flere sygeplejersker, hvis Socialdemokraterne får regeringsmagten.

Men sådanne løfter leder desværre tanken hen på Thornings valgkampagne ved valget i 2007 og de efterfølgende mange løftebrud, for hvor skal de mange sygeplejersker komme fra al den stund, at der stort set ikke er nogen ledige at tage af?

Gyldne løfter, som ikke holdes, er efterhånden blevet et kendetegn for Socialdemokratiet. Hvad var det lige, det blev til med Ritt Bjerregaards 5.000 billige boliger til københavnerne? Og hvordan var det i sin tid med Poul Nyrups løfte om, at efterlønnen var fredet? Den var kun fredet indtil det øjeblik, hvor han havde vundet valget, hvorefter den blev forringet. Niels Fleckner Hansen, Brønshøj

Selvjustits i DR

Jeg citerer lige studievært Esben Kjær i programmet Bagklog i Danmarks Radio P1 kl. 11.55 lørdag 2. februar: »Joachim B. Olsen trækker så det her synspunkt ud af egen røv.« Hr. Olsen havde vovet sig frem med et indlæg på Twitter om navngivning af indvandrere. Et øjeblik senere gentog studieværten sin åndfuldhed vel for at sikre sig, at alle havde opfanget hans friske og politisk korrekte indstilling.

Det er så Danmarks Radio. Jeg kan ikke undgå at tænke, at en yderligere beskæring på 20 pct. måske ville kunne fremme lidt selvjustits i vores nationale kanal. Sven Scharling, Roskilde