Dette er et debatindlæg. Det er skribentens holdning, der kommer til udtryk. Klik her, hvis du ønsker at sende et debatindlæg til Berlingske.
Det er netop nu, vi skal tage truslen fra Rusland ekstra alvorligt
I lyset af nogle vellykkede ukrainske operationer i forbindelse med den russiske forårsoffensiv, spirer håbet igen om, at Ukraine med Europas hjælp måske kan vinde krigen.
Det kommer desværre næppe til at ske!
Krigen i Mellemøsten har fjernet fokus fra Ukraine og udsat det fortsatte »cirkus diplomati« mellem Ukraine og Rusland, der er uden substantielle resultater. Begge parter tilkendegiver af frygt for Trumps negative reaktioner, at man er interesseret i at fortsætte disse indholdsløse forhandlinger.
Den eneste europæiske nation, der i dag kan modstå Rusland konventionelt, er Ukraine med den største hær og våbenproduktion i Europa. EU har en plan om at kunne forsvare sig selv i 2030, men det går skræmmende langsomt på grund af politiske uenigheder. Ukraine har derimod i over fire år holdt Rusland stangen og påført landets styrker massive tab.
Det er derfor helt afgørende, at et presset Ukraine kan fortsætte kampen mod Rusland og vinde tid til Europas oprustning.
Det aktuelle »cirkus diplomati« af hensyn til Trump vil næppe bringe en fredsløsning, for Rusland fastholder jo uden frygt for ekstra økonomiske sanktioner sine kendte barske krav til en fred.
Det er derfor nu, hvor krigen i Mellemøsten letter det økonomiske pres på Rusland med de høje olie- og gaspriser, at man i alle de europæiske lande skal tage truslen fra Rusland ekstra alvorligt, opruste og bidrage mere til Ukraines kamp.
Det er jo i realiteten også Europas kamp!
Det fremgår tydeligt af Ruslands forhandlingsvilje, at krigen i Ukraine først stopper, når Putin indser, at han ikke kan vinde den – eller på grund af et politisk eller økonomisk sammenbrud i Moskva. Atommagten Rusland kan nemlig ikke tabe denne krig militært!
Strategien må derfor fortsat være med hjælp fra EU og NATO at påføre Rusland så store tab, at Putin m.fl. indser, at Ukraine ikke kan besejres!
Jørgen Jelstrup, oberst emeritus og ledelseskonsulent, Odense SV
Medierne overser Alternativet
Kan Alternativet kun tale om svin?
Nej, selvfølgelig ikke. Å har et af de mest omfattende politiske programmer i Folketinget.
Men Alternativet kan ikke tale ind i en offentlig samtale, som ikke er der, fordi medierne ikke bakker den op.
Hver gang jeg hører, at Å ikke har meget på hylderne, bliver jeg virkelig irriteret – det er simpelthen journalistisk dovenskab.
Men hvis Å vil tale om vigtige emner som for eksempel et demokratisk pengesystem, et nyt vækstbegreb, et nyt skattesystem, en borgerlønslignende ydelse på lang sigt (når ai gør flere job overflødige) bliver det bremset af, at medierne ikke synes, det er interessant nok, og så bliver det ganske enkelt ikke eksponeret.
Alternativet kom med sit griseudspil i 2023, hvor ingen medier fattede stor interesse, og så er det klart, at når der endelig er hul igennem – for eksempel ved dette svinevalg – er det Ås opgave at holde gryden i kog.
Det kan give indtryk af, at der ikke er meget andet politik, men skyldes helt åbenlys journalistisk dovenskab.
Oven i hatten får Alternativet markant mere taletid under en valgkamp, og det er et stort demokratisk problem, at Å ofte bliver holdt ud i strakt arm af mange medier mellem valgene.
Det diskuteres sommetider, om et medie er såkaldt venstre- eller højreorienteret, men hvis vi absolut skal bruge et prædikat, vil jeg foretrække »systembevarende« om mange medier, og det er ikke nogen ros.
Sommetider skaber medierne deres egen fortælling om Alternativet, (der er skrevet nekrolog over partiet nogle gange), men fordi partiet åbenbart kun er rigtig interessant under en valgkamp, har mange slet ikke den grundviden om Alternativets position på mange politikområder, som man bør kunne forvente af journalister, der ikke bestiller andet end at arbejde med dansk politik.
Juma Nellemann Kruse, var folketingskandidat for Alternativet i Østjylland, Samsø
Slå koldt vand i blodet
I de fleste storbyer tilsætter man klor til drikkevandet. For omkring 15 år siden var drikkevandet i København blevet så rent, at man stoppede med at klorere det.
Man siger, vi har noget af verdens bedste drikkevand i Danmark. Man siger også, vi har rigeligt af det. Alligevel blev drikkevand et af folketingsvalgets hovedtemaer.
Rød blok havde held med at sætte dagsorden og gøre deres våde drøm om Danmark som duksen over alle dukse til valgtema.
Herhjemme drikker vi vand af hanen, mens vi på rejser sydpå skal købe vand på flaske.
Lad os slå koldt vand i blodet, inden vi udvander en i øvrigt vigtig diskussion.
Jesper Winther Andersen, journalist, Hørsholm
Fødselsdag
I Berlingskes oversigt over fødselsdage 31. marts anførtes navnene på en række personligheder, som avisen fandt værd at nævne med rene data.
En enkelt skilte sig ud og fortjente efter avisens vurdering en særlig fyldig omtale, nemlig en flere gange straffet kvinde, som uden blusel og i fuld offentlighed beretter om sine tidligere kriminelle aktiviteter.
Så vidt er det altså kommet, at personer med den baggrund får fyldig omtale i Berlingske.
At samme kvinde optræder i diverse sammenhænge med en medarbejder i Politiet gør ikke forargelsen mindre.
Mange gode borgere fyldte rundt 31. marts. Mon ikke Berlingske havde kunnet få øje på en af dem?
Preben Lund, Humlebæk
Læserbreve sendes til debat@berlingske.dk
Lyt til Berlingskes podcast med tre af dagens bedste og mest aktuelle artikler hver eftermiddag:
Putin forsøger at udnytte, at verdens øjne lige nu er rettet mod Iran. Samtidig er DR Big Band blevet kritiseret for at »blåstemple« Trump. Og så har Berlingske lagt vejen forbi et ny café, der »serverer hjemlig hygge i uhørt grad.«
Mandagens historier er udvalgt af Berlingskes internationale kommentator, Birgitte Borup
Oplæser og producer: Frederik Riis-Jacobsen
Del:
