Dette er et debatindlæg. Det er skribentens holdning, der kommer til udtryk. Klik her, hvis du ønsker at sende et debatindlæg til Berlingske.
Det er ikke nok at få flere danske værnepligtige – de uddannede soldater skal sikres en ordentlig løn
Flere værnepligtige i Danmark
Troels Lund fremlagde i debatten med Mette Frederiksen søndag aften, at han ønskede 6.500 værnepligtige i 2030 og det dobbelte antal i 2035. Ikke nødvendigvis længere på frivillig basis, hvis målet skal nås.
Mette Frederiksen var tilsyneladende enig – måske dog ikke i det sidste. Det blev påpeget, at rigtig mange nye rekrutter har meldt sig frivilligt i 2025, så en fordobling skulle nok kunne lade sig gøre.
Det er bare ikke nok, at vi fokuserer på de nye og glemmer blødningen ved afgang af erfarne danske soldater, som Forsvaret har brugt års uddannelse på.
Der må sættes en stor del af de 355 milliarder kroner til sikkerhed de kommende ti år til at give soldaterne en væsentlig lønforhøjelse, så de vil fortsætte i Forsvaret fremfor stillinger udenfor forsvaret til en betydelig højere løn.
Soldaternes aflønning i dag er pinlig. Med de lønniveauer beholder vi ikke de veluddannede og erfarne soldater.
Alice Kongstad, Kokkedal
Om kokain, udlændingepolitik og dobbelstandarder
Jeg tilgiver nemt Alex Vanopslagh at have brugt kokain en gang eller to i ungdoms kådhed. Jeg ser det heller ikke som noget, der diskvalificerer ham som statsministerkandidat.
Til gengæld synes jeg, at det er bizart, at det på en tid kan være Liberal Alliances officielle politik, at udlændinge med permanent ophold ved to mindre lovovertrædelser skal kandidere til udvisning, mens Alex Vanopslagh i samme situation kan kandidere til statsministerposten. Heldigvis for ham er han fra Jylland, ikke Yemen. Men er det ikke noget med, at han er født i Frankrig?
Peter Nielsen, Amsterdam, Holland
Direkte demokrati
Jeg savner samtlige partiers stillingtagen til problematikken vedrørende direkte demokrati.
I lyset af de mange politikerskabte skandaler og løftebrud i nyere tid – ingen nævnt, ingen glemt – er det vist på tide, at vælgerbefolkningen får et langt større ord at skulle have sagt i mange spørgsmål, som mere eller mindre begavede/indsigtsfulde politikere i dagens Danmark selvstændigt tager stilling til.
Hånden på hjertet: der er egentlig ikke meget demokrati i, at vælgerne tager stilling på ofte uoplyst grundlag én gang hvert fjerde år. Slet ikke, når politikerne alligevel kun er bundet af egen samvittighed efter at være blevet valgt.
Vælgerne er fuldt berettigede til selv at tage stilling til mange spørgsmål, som politikerne egenrådigt beslutter hen over hovedet på den sagesløse befolkning.
Vi bør have langt flere folkeafstemninger end tilfældet er – vi har vel folkestyre?
Niels B. Larsen, Randers
Store bededag revisited
Når politikere træffer dårlige beslutninger, og der skal tages ansvar, er der lang kø ved håndvasken.
Den nuværende regering afskaffede store bededag, men det var ikke regeringens idé, hævder den. Så nu er der ingen kø ved håndvasken, man kan jo ikke vaske uskyld af.
Ministrene løber i stedet i alle retninger. Det ændrer ikke på, at afskaffelsen var regeringens ansvar. Så stå til ansvar. Det er for slapt at give andre skylden.
Kurt Ambo Nielsen, Holte
Mette Frederiksen og »forureneren betaler-princippet«
I debatten om sprøjterester i grundvandet, som er konstateret en del steder i Danmark, var Mette Frederiksen hurtig til at udpege synderen, nemlig landbruget.
Og hun var lige så hurtig til at slutte, at når synderen er landbruget, må landbruget også betale regningen for forureningen. Hun henviste til, at vi i Danmark nemlig har et »forureneren betaler-princip«.
Men Mette Frederiksen, så enkel er problematikken altså ikke. Sagen er jo, at de pesticidrester i drikkevandet, som i dag kan konstateres flere og flere steder i drikkevandsboringerne, stammer fra nu forbudte sprøjtemidler.
Men på det tidspunkt landbruget anvendte de pågældende midler, var de ikke forbudte – landbruget anvendte de sprøjtemidler, som myndighederne på daværende tidspunkt havde godkendt.
Man kan jo altid efterfølgende stille spørgsmålet, om de undersøgelser og test af pesticidernes nedbrydningsprodukter, der blev (og i dag bliver) foretaget, er grundige nok – men det er en anden problematik.
At ville anvende »forureneren betaler princippet« og slutte, at landbruget skal betale, svarer til at lovgive med tilbagevirkende kraft – hvilket vi i Danmark heldigvis er meget tilbageholdende med og generelt finder er i strid med værdierne i et demokratisk samfund (sporene fra lovgivning med tilbagevirkende kraft i forlængelse af Anden Verdenskrig skræmmer).
Når landbruget – såvel som andre erhverv – opererer indenfor de til enhver tid godkendte »spilleregler« på deres område, må de ikke frygte for, at der efterfølgende kommer en regning for det, de foretog sig for måske 10, 20 eller 30 år siden.
Peder Juhl Madsen, cand.jur. et scient.pol., Frederiksberg
Ak, ak, ak!
Hver morgen går jeg med glæde ud for at hente min Berlinger i postkassen.
Men, torsdag 12. og fredag 13. marts blev en brat opvågnen. Forsiden torsdag var en smed og fredag en rød forside med et stort AK fra S.
Jeg måtte konstatere at den »gamle dame« har solgt sin sjæl til politisk reklame. Hvor er selvrespekten henne?
Står det virkeligt så galt til hos Berlingske Media? Så hæv abonnementet. Så vil der måske også blive råd til at læse ordentlig korrektur.
Der er alt for ofte syntaksfejl, stavefejl og dobbeltord. Forleden havde det også »sneget« sig ind på forsiden.
Kære redaktion, få nu rettet op på tingene, brug hovederne, og lad være med at overlade det hele til ai.
Ib Olsen, Jyllinge
Læserbreve sendes til debat@berlingske.dk
Lyt til Berlingskes podcast med tre af dagens bedste og mest aktuelle artikler hver eftermiddag:
Der er fuld fart på valgkampen.
Dagens »Lyt til Berlingske« sætter derfor spot på valget med tre skarpe historier:
I den første går Dansk Erhverv i rette med Mette Frederiksens forsikringer om formueskatten. I den anden kritiserer de borgerlige partier regeringen for ikke at have lukket muslimske friskoler som lovet. Og i den tredje kan en historisk forandring i Nordatlanten få afgørende betydning for, hvem der skal danne regering efter valget.
Historierne er udvalgt af chefredaktør Pierre Collignon
Oplæser og producer: Frederik Riis-Jacobsen
Del:
