Boligpriserne i København er alt for høje, men de bliver ikke lavere af luftkasteller.
I årtier har venstrefløjen solgt drømmen om billige storbyboliger. Fra Ritt Bjerregaards 5.000 boliger til 5.000 kroner til SFs nye løfte om 10 milliarder til 10.000 almene lejligheder.
Hver gang ender det i ventelister, i stedet for nøgler i hænderne på københavnerne. Resultatet er forudsigeligt: priserne stiger, og almindelige københavnere bliver presset ud af hovedstaden mens politikerne skændes om, hvem der har skylden.
Her må vi være ærlige: det er ikke en menneskeret at bo i København. Ingen har krav på at få en billig bolig midt i en af Europas mest attraktive byer blot, fordi de ønsker det. Byen kan og skal være åben for mange, men den kan ikke garantere alle en central adresse uden at ødelægge de markedsmekanismer, der gør det muligt at bygge nyt. At love noget andet er at sælge falske forhåbninger.
Samtidig spænder kommunen ben for sin egen boligpolitik. Kravet om at en fjerdedel af alle nye boliger skal være almene, holder udbuddet nede og priserne oppe. Reglen om at cirka 50 procent af etagearealet ved boligbyggeri skal have boliger, som er mindst 95 kvadratmeter etageareal i gennemsnit, gør prisen kun yderligere dyre.
De mange planprocesser og højdelofter gør det langsomt og dyrt at bygge, og derefter klager de samme politikere over de konsekvenser, de selv har skabt. Det er hykleri at forbyde højere byggeri og derefter beklage, at udbuddet ikke følger med.
København er en attraktiv storby og attraktive byer er dyre. Sådan er det i London, Berlin og Paris, og sådan er det også her. Men i Danmark bilder vi os ind, at politiske slogans og nye tilskud kan trylle priserne ned. Det kan de ikke. Kun flere boliger kan presse priserne ned. Det er i virkelig så simpelt: udbud følger efterspørgsel.
Og spørger man københavnerne til deres boligsituationen, så er svaret klart: flere vil eje deres egen bolig. Men det er som om nogle politikere på rådhuset forveksler handling med polemik. Men det kræver handling. Derfor må vi gøre noget, der virker og gøre det lettere og hurtigere at bygge, og give udviklere frihed til at levere de boliger, der mangler. Lad os bygge højere, hvor det giver mening og skabe flere ejerboliger, så flere kan få fod under eget bord.
København kan ikke reguleres billig. Den skal bygges billig. Det kræver, at vi dropper symbolpolitik og tomme løfter og i stedet giver plads til det, der faktisk kan få boligmarkedet til at fungere: mere byggeri, flere ejerboliger og mindre bureaukrati.
Luna Solhave, kandidat til Borgerrepræsentationen i København for Venstre
Kinesiske elbiler
Hvilke overvejelser – hvis nogle – gør man sig, når man i dagens geopolitiske situation lader sig friste af at købe/lease billige kinesiske biler?
Har man tænkt over ét eller flere af disse spørgsmål:
Hvorfor skal vi ikke støtte den europæiske bilproduktion og europæiske arbejdspladser?
Hvorfor understøtte et samfundssystem, som både nu og i fremtiden tydeligt ønsker at indføre en udemokratisk verdensorden samt at ødelægge EUs økonomi?
Er der nogen, der kan garantere, at data fra bilerne ikke lander forkerte steder?
Hvordan mon brugtvognspriserne på disse kinesiske biler ser ud om bare et eller to år?
Carl Engberg, Roskilde
Ros til Nordsjællands Hospital, Hillerød
Efter et succesrigt kræftforløb vil jeg gerne dele mine oplevelser.
Jeg havde i nogen tid haft periodiske smerter i maven og blev efter diverse undersøgelser henvist til et kræftforløb. Hospitalet tog meget hurtigt kontakt, og jeg fik tid til en CT scanning. Efter den henvendte jeg mig i akutmodtagelsen, da jeg var bekymret for, at smerterne ville komme igen.
Jeg blev ret hurtigt undersøgt, og man besluttede at operere mig samme dag. Det var et foreløbigt indgreb, og den endelige operation blev sat til få dage efter, jeg var kommet hjem. Den gik også godt, og ved en opfølgende samtale blev jeg erklæret rask.
Hele vejen igennem har jeg været dybt imponeret over den professionalisme og venlighed, jeg har mødt hos alle medarbejdere, fra portører til overlæger, på afdeling K0141.
Alle har taklet deres travle hverdag med professionalisme, venlighed og humor.
I tider hvor man måske er ret tilbøjelig til at udtale kritik, er det vigtigt at dele sådan en historie.
Jan Bülow-Jacobsen, Rungsted Kyst
Luftobservationer
Da luftrummet over Københavns Lufthavn 22. september blev lukket ned i flere timer, var det ifølge politiet på grund af »droneaktiviteter«. Allerede dagen efter kunne statsministeren fastslå at droneaktiviteten var »det hidtil mest alvorlige anslag mod dansk kritisk infrastruktur.« Formålet var, lød det i en tale til nationen to dage efter, at »ryste os.«
Og rystet blev vi, godt hjulpet på vej af breaking news og pressemøder, samt af endnu flere observationer af mistænkelige lys på især den jyske nattehimmel.
Selvom håndfaste beviser manglede, var myndighederne ikke i tvivl om at en »kapabel aktør« stod bag, og ingen var i tvivl om at der hermed mentes Rusland.
Efter små to uger med diskussioner om, hvordan vi bedst forsvarer os mod droner, holdt forsvarsministeren et pressemøde hvor »droneobservationer« blev nedtonet til »luftobservationer«. Desværre blev forsvarsministeren ikke spurgt til, hvordan vi bedst forsvarer os mod »luftobservationer«.
Forsvarschefen behøver ikke tage blankochecken frem, for der findes næppe et våbensystem, der kan nedskyde eller jamme observationer af luft. Det kan til gengæld en kritisk og reflekteret tilgang til informationer, hvilket forudsætter besindighed af os alle, inklusiv ministre og presse.
Thomas Strømsholt, København
Læserbreve sendes til debat@berlingske.dk
