Dette er et debatindlæg. Det er skribentens holdning, der kommer til udtryk. Klik her, hvis du ønsker at sende et debatindlæg til Berlingske.
Det er en barsk omgang at være spædbarn i vores kultur
Diagnosebørn
»Tænk engang. Om små børns bevidsthed, viden og læring« er den danske oversættelse af bogen »The Scientist in the Crib«, udgivet oprindeligt i 1999 og forfattet af de tre amerikanske forskere: Alison Gopnik, Andrew N. Meltzoff og Patricia K. Kuhl – der sætter fokus på den forunderlige udvikling, der sker i de første år af et barneliv.
Skulle vi i Danmark måske tage denne viden med i vores søgen efter forklaring på den foruroligende og voksende andel af mistrivsel blandt vores børn?
Kunne de mange børns ulykkelige/utilpassede/udadreagerende opførsel skyldes noget fundamentalt andet end PDO eller skolens/lærerens manglende kompetence?
Kunne utryghed og dens mange ansigter – fra skolevægring til voldsudøvelse – skyldes vores kultur, der sender det helt spæde barn ud blandt fremmede? Det barn, der naturligt er knyttet til sin mor, sin far og som er vildt interesseret i at suge »lærdom« til sig. Det barn sender vi ud blandt fremmede, der – hvor dygtige de end er – jo aldrig kan give samme kærlighed og tryghed som forældrene.
Mange søde små i vuggestuer klarer vilkårene, men mange gør det ikke. Intet under, at de ikke forstår vigtigheden af, at mor og far skal være væk fra dem og være »på arbejde«.
I treårsalderen bliver behovet for længere samvær med andre børn mere udtalt – og dér kommer så et helt andet aspekt ind i det lille livs gang, men der er nok ingen tvivl om, at det er en barsk omgang at være spædbarn i vores kultur… og måske skulle vi tage denne vinkel med i vores prisme over årsager og virkning – måske også en grund til de mange foruroligende børneskæbner.
Vi er jo nok alle enige om at ville vores børn det bedste, og derfor synes spørgsmålet om vores kulturmønster i Danmark ret relevant at tage i betragtning.
Kate Kromann, Holte
Helligdage er ikke fridage
Når SF igen puster til ilden vedrørende store bededag, må jeg minde om, at kirkens helligdage ikke er fridage. Muligvis set fra en snæversynet lønmodtagervinkel, men med kirken må vi højere op i tårnet og ikke være styret af primitiv tankegang.
Vil SF indlægge sig udødelig hæder op til folketingsvalget, var det bedre om partiet én gang for alle lagde op til at renovere folkekirken fra A-Z med en ny forfatning vedtaget i Folketinget.
En fjernelse af den præstelige autonomi/immunitet i hele strukturen, indførelse af professionel styring af personale og økonomi i hele systemet, fjernelse af menighedsrådets ledelsesansvar, så de frivillige får rolle som et forældreråd, fjernelse af statens 40 procent tilskud fra fællesfonden til præstelønninger mv.
Først i slipstrømmen på det, kan man gå ind og fjerne overflødige helligdage, heriblandt store bededag, Kristi himmelfartsdag, 2. juledag, 2. påskedag og 2. pinsedag. De fejres ikke i andre europæiske kirker og figurerer derfor ikke som fridage derude.
Jeg spørger bare, hvorfor danske lønmodtagere og deres populistiske politikere har så meget vand i ørerne og er så hellige i dette land, at de absolut vil høre så mange prædikener og gå så meget til alters? Det er i hvert fald ikke lige det, jeg har oplevet som organist gennem en menneskealder …
Peter Brenøe Lange, Birkerød
Sprog og musik i radioen
Jeg stillede som sædvanlig ind på DR P5 forleden. Kanalen, der vistnok betegner sig selv som P3 for voksne, og de spiller gerne »musik der holder« – sidstnævnte er i nogen udstrækning korrekt.
Men den omtalte dag løb jeg direkte ind i et reklameindslag for Melodi Grand Prix, hvor en overivrig ung mand fortalte om sin »date« på lørdag, og det fine »outfit« han havde klar. En kvidrende ung dame mente at kunne fastslå, at fyrens »date« var ’en »date« med Melodi Grand Prix, hvilket fyren jublende bekræftede.
Da det barnagtige indslag så var ovre, men desværre før pulsen var kommet ned, sang danske Alberte så »Hot Tin Roof«, og værten kunne oplyse, at man på kanalens »liveblog« kunne læse mere om et eller andet, som ikke nåede mine ører, før der var slukket for radioen.
Tænk, hvis vi havde en statsfinansieret radiokanal, der tog lytterne alvorligt og sendte musik, snak og oplysninger svarende til rimeligt veluddannedes samtaleniveau, dvs. uden kvidder og amerikanske ord og floskler i mere eller mindre oversatte versioner.
Musiksiden burde være danskpræget eller nordisk og ikke domineret af engelsk. Kanalens værter kunne være pålagt at finde eller opfinde danskklingende ord for de mange amerikanske – ja, folk siger nok »engelske« ord, men vi ved jo godt, hvor de kommer fra, ikke sandt? Guds eget land, USA.
Hasse Greiner, Bjæverskov
Demografisk boligkrise
Som ung og studerende kan jeg lægge budget, arbejde ved siden af og spare op. Alligevel er adgangsbilletten til en bolig i København rykket så langt væk, at mange førstegangskøbere reelt er afhængige af familieformue og ikke af ansvarlig økonomi. Når udbuddet ikke kan følge med efterspørgslen, bliver resultatet forudsigeligt: højere priser, færre muligheder og senere etablering.
Det handler ikke kun om »at bo dyrt«. Når unge ikke kan få en stabil bolig, udskyder de at flytte sammen, få plads og bygge et familieliv. Det er naivt at tro, at fødselsraten kan vendes med kampagner, hvis rammerne for at etablere sig bliver dårligere år for år.
Der findes dog ansvarlige løsninger: Gør det hurtigere og mere forudsigeligt at bygge – kortere sagsgange og færre særkrav. Prioritér flere små og mellemstore boliger, også ejerboligerne. Styrk byggeri, der sænker omkostninger gennem standardisering. Undgå politik, der puster efterspørgslen op med nye subsidier; det presser priserne yderligere.
Ansvarlig familie- og boligpolitik er altså afgørende for vores fremtid.
Marius Magnan, IBS-studerende ved Køge Handelsskole, medlem af Konservativ Ungdom
Læserbreve sendes til debat@berlingske.dk
Lyt til Berlingskes podcast med tre af dagens bedste og mest aktuelle artikler hver eftermiddag:
I dagens »Lyt til Berlingske« kan du høre en reportage fra et mørklagt Kiev, hvor krigen og kulden bider, en ny vinkel på skandalen om Norges kronprinsesse Mette-Marits forbindelser til Jeffrey Epstein og et svar på, hvor meget en teenager egentlig bør sove.
Weekendens »Lyt til Berlingske« er udvalgt af international kommentator Birgitte Borup.
Oplæser og producer: Frederik Riis Jakobsen.
Del:
