Det burde være almindelig sund fornuft ikke at brænde hellige bøger


Jeg er ikke religiøs og slet ikke enig i, hvad der står i de hellige skrifter, såsom Toraen, Biblen og Koranen.
Hvorfor føler vi behov for at demonstrere vores ytringsfrihed over for muslimer?
I Skandinavien spiller religion ikke en markant rolle i den almindelige befolknings daglige liv, i modsætning til mange andre steder i verden. Her har vi et væsentligt anderledes syn på religion, guder, profeter og hellige skrifter.
I min optik virker det meningsløst at såre folks følelser og respekten ved at brænde deres hellige bøger, både af hensyn til de muslimer, der er en del af samfundet i Danmark, og dem, der bor i andre dele af verden.
Hvad er formålet med at brænde Koranen? Hvorfor har vi tilladt det i Danmark? Det er værd at reflektere over.
Sidste torsdag blev opposition lagt på is i Folketingetssalen, da debatten var til tredje og sidste behandling af lovforslaget om at forbyde koranafbrænding. Personligt er jeg ikke enig med regeringen, men jeg støtter fuldt ud Danmarks interesser og sikkerhed globalt – imod dem, der handler barnligt og uansvarligt, såsom Rasmus Paludan og andre idioter af den art.
Jeg tager hatten af for løsgængeren Jon Stephensen, der formåede at debattere med ro og visdom i Folketingets sal i torsdags om at stemme for lovforslaget. Hans håndtering og debat var imponerende og velbalanceret.
Det burde være almindelig sund fornuft ikke at brænde hellige bøger. Det skaber unødvendig konflikt og skade.
Medhat Khattab, Svendborg
Situationen i Gaza er meget kompliceret, og det er tydeligt, at de stedlige myndigheder ikke opfylder deres pligt til at flytte civile væk fra krigszonen.
Egypten undlader at opfylde sin pligt til at modtage flygtninge, som er i fare, og give dem sikkerhed. Ingen kritiserer Egypten, og under henvisning til dette, burde EU indføre egyptiske regler langs unionens sydgrænse.
Vi kunne undlade at kritisere Egypten, hvis de ville hjælpe EU-landene med hjemsendelse af migranter, som misbruger flygtningereglerne. Det er et gammelt arabisk princip: noget for noget.
Torsten Blichert, Birkerød
Det er alligevel imponerende, at man kan se sig så vred på en app, at man ligefrem ønsker sig den afskaffet. Måske nogen skulle fortælle Theresa Thrue Heiredal, der i Berlingske 11. december harcelerer over appen »Ønskeskyen«, at man ikke er forpligtet til at anvende apps, selv om de eksisterer. Man må faktisk godt være opfindsom selv. Her gælder helt samme regler, som der gjorde med de gammeldags håndskrevne ønskesedler.
Hvis man nu er så opfindsom, og man vel at mærke bor et sted, hvor den opfindsomhed også kan føre til reelle gaver (læs større by – kunne være København), så kan man jo bare slå sig løs.
Tager man den skridtet videre, som min egen mor gjorde i relation til såvel mig som mine børn, så erklærer man, at gaven vælges af giver. Så kan man jo frejdigt komme anstigende med et ikke allergitestet bland selv parfumesæt til allergibarnet eller måske en ikke dansk sikkerhedsgodkendt kulørt lyskæde fra Kina – for giveren bestemmer.
Alle vi andre uopfindsomme stakler ude på landet i Danmark kan så ty til »Ønskeskyen«; men så er vi nok også mere sikre på, at gaverne bliver til glæde for modtager, at de passer i størrelsen og farven, og at de bliver brugt. I disse tider er det vist ikke så moderne mere at give opfindsomme gaver, der aldrig bliver taget i anvendelse.
Katrine Søe, Ringe
Jeg åbner fredagens Berlingske og ser lederen, som er med vanlig negativ-endimensionel tilgang. Denne gang får jeg dog decideret dårlig smag i munden, da lederen, efter at have redegjort for en demokratisk beslutning og navngivet dens ophav, ender med, at noget »fortjener at blive husket. Ved navn«. Var jeg tilbage i skolegården i 5. klasse – eller læser jeg om et rockeropgør?
Berlingskes stadigt mere skingre tone i kritikken af regering og navnlig Mette Fredriksen er efterhånden så enerverende og fordummende at jeg må tage en længe overvejet beslutning om at skifte abonnement op med fornyet hast. Trist.
Ulrik Abild, Værløse