Cykelhjelme og sikkerhedsseler

Da der blev indført et lovkrav om anvendelsen af sikkerhedsseler for bilister på forsædet i 1976, var der mange bilister, som protesterede: Deres frihed blev beskåret af lovgivningsmagten, og man kunne jo bare køre ordentligt, så skete der jo intet, lød det.

Men sandheden var som bekendt ganske anderledes. Dengang var der dagligt flere, som blev dræbt i trafikken, og tiltag som netop seletvangen, der senere blev udbygget til også at omfatte passagererne i hele bilen, har beviseligt reddet mange liv. Lovkravet var et fornuftigt krav, som kun få argumentresistente personer stadig kritiserer.

Men diskussionen om lovkrav vedrørende trafiksikkerheden er nu brudt ud igen, idet det foreslås, at indføre et lovkrav for cyklister om at benytte cykelhjelm.

Og ligesom i 70erne er der straks nogle, som hævder, at et lovkrav er en helt unødvendig begrænsning af deres personlige frihed. Man vil selv have lov til at bestemme, om man vil slås ihjel, når man cykler.

Fornuften er helt væk, når man læser det indlæg, som civilingeniør Jan West-Hansen har skrevet i Berlingske for nylig. Jo, skriver han, cykelhjelmen beskytter, hvis han vælter – men hvor sandsynligt er det, at han vælter?

Som civilingeniør burde han vide, at dette spørgsmål ikke har nogen mening. Det kan være, at han er heldig og kan cykle hele sit liv uden at vælte, men det kan også være, at han vælter på hver cykeltur, han begiver sig ud på.

Det beror på et væld af forskellige hændelser, som vi på forhånd ikke ved noget om. Han kan være nok så påpasselig, men en nok så lille sten på cykelstien kan medføre, at West-Hansen alligevel vælter og slår sit hoved. Så er det en fordel at bruge cykelhjelm. Hvis noget kan gå galt, vil det gå galt, lyder Murphys lov.

Netop fordi det er umuligt at vide om et hus brænder i morgen, har vi indført brandforsikringer. Og selv om det er sjældent, at et passagerskib forliser, har man alligevel valgt at forsyne skibet med redningsbåde. Der var som bekendt engang et stort passagerskib, som »ikke kunne synke«, men som stødte på et isbjerg og sank i april 1912.

Sandsynligheder er ikke til at spøge med, så jeg vil anbefale West-Hansen at bruge cykelhjelm – og at der kommer et lovkrav om at bruge cykelhjelm.

Mogens Nørgaard Olesen, cand.scient., Frederiksværk

Ikke let at være ubekymret

Mads Christensen, tidligere kendt som »Blærerøven«, har da helt ret, når han til avisen siger, at vi bekymrer os alt for meget her i landet i forhold til eksempelvis Italien.

Desværre er det svært, når vi bor i et land, hvor der ikke er dialog med politikerne, hvor skattesystemet ikke fungerer, hvor der sættes støjskærme op langs motorveje, som gør støjen værre, og hvor parkeringspladser i storbyer fjernes og så videre.

Kim Reinholdt, Kokkedal

Integration behøver ikke være så svært

Jeg har med stor fornøjelse læst Pierre Collignons kommentar lørdag, hvor han går igennem ugens skøreste islamiske udsagn i Danmark. Jeg har dog en kommentar.

Man kan, som Isam Bachiri, som Collignon blandt andet nævner i kommentaren, have meninger om islamiske kvinders tørklæde – og meninger kan man jo ikke diskutere. Isam B. kan på sin vis have ret i sin forståelse af, at sløret – eller endda niqabben – er det mest feministiske, en kvinde kan gøre. Altså, hvis man går ind på hans præmisser.

Det er bare ikke sådan, vi gør i Danmark. Som muslimen, Mohammad Akbari, udtrykker det i Berlingske, så skal vi som danskere lære at stå fast på vores egen kultur, vores værdier og kræve noget af muslimerne. Og i vores kultur er det en værdi, at kønnene er ligeværdige, og at ingen skal behøve at gemme sig væk for det andet køn. Det behøver jo ikke at være så svært! Måske er det først og fremmest os, der har noget at lære.

Inge Farup, Nærum

En kærlig ulv – måske

Mon ikke vi er mange, der blev overrasket over, hvor hurtigt det gik med at skyde ulven, der kom for tæt på mennesker – og så på kun ti meters afstand. Ulve er helt sikkert lige så forskellige som hunde og her drejede sig sandsynligvis om en kærlig, menneskesøgende ulv.

Sket er sket. Men da en lignende situation antageligt vil opstå igen, vil jeg varmt anbefale at skræmme ulven væk med et par gummikugler, da ulve, helt sikkert, husker lige så godt som hunde.

Steen V. Skånstrøm, Nærum

Moms og mammutter

Debatten om differentieret moms ledsages ofte af advarsler om, at det vil være frygteligt dyrt at implementere.

Det argument lyder ærligt talt lidt som noget fra en anden tidsalder.

Næsten alle moderne regnskabs-, kasse- og ERP-systemer håndterer allerede flere momssatser. Det gør de hver dag i lande som Sverige, Tyskland og Frankrig. Danmark er ikke det sidste land i Europa, der stadig programmerer på hulkort.

Hvis man ønsker lavere moms på sunde eller basale fødevarer, er det største spørgsmål derfor ikke, om it-systemerne kan klare det. Det kan de.

De reelle udfordringer er derimod, hvor grænserne skal trækkes: Er en smoothie en frugt eller en drikkevare? Er en færdigsalat en basisvare? Og hvor mange særregler ønsker vi at have?

Man kan være for eller imod differentieret moms. Men lad os diskutere de faktiske problemer i stedet for at lade som om, at danske kasseapparater bryder sammen, hvis agurker og rødvin får forskellige momssatser.

Anders Bonde, Gentofte

Læserbreve sendes til debat@berlingske.dk